Den israelske regering har besluttet at skrue ned for forsyningen af elektricitet til Gaza efter det palæstinensiske selvstyre har reduceret betalingen.
Det betyder, at indbyggerne i området, der er en smule større en den danske ø Als men har 30 gange så mange indbyggere, fremover må nøjes med omkring to timers elektricitet om dagen.
Det bliver en katastrofe for området to millioner indbyggere, der i forvejen har svært ved at skaffe basale fornødenheder, fordi Israel kontrollerer alle indgang til området og blokerer for mange varer. Det siger FN’s humanitære koordinator for området, Robert Piper.
Nødhjælpskoordinatoren peger på både Israel, det palæstinensiske selvstyre og Hamas-bevægelsen, der kontrollerer Gaza og som ligger i strid med det palæstinensiske selvstyre. Alle tre bør sætte Gaza-borgernes velfærd højst og gøre mere for at afhjælpe deres lidelser, siger han ifølge FN’s kontor for koordinering af humnaitær hjælp.
Hamas og det palæstinensiske selvstyre har taget Gaza.borgerne som gidsler i deres indbyrdes konflikt, siger han.
I flere omgange har Robert Pipers kontor advaret om, at bl.a. Gaza sundhedssystem, vandforsyning og renovationssystem er på randen af totalt sammenbrud.