Globalt vokser krisernes drivkræfter hastigt – med én undtagelse
Stigende indkomst, befolkning, materielt forbrug (råmaterialer, der bruges til at producere ting og sager) plus ændringer i teknologi påvirker kriserne. Globalt stiger de første tre voldsomt, mens den energi, der skal bruges til at skabe økonomisk vækst, falder. Alle fire faktorer kan påvirkes af politiske beslutninger.
Men der er store forskelle på rige og fattige landes bidrag til kriserne
Rige lande udleder meget større mængder drivhusgasser per indbygger end fattige lande. Det er ikke bæredygtigt.
Og de 10 procent af verdens befolkning, som forurener mest (defineret af Chancel og Piketty, som personer, der udleder mere end 2,3 gange så meget som gennemsnitspersonen), står for 45 procent af verdens udledninger af drivhusgasser. De mest forurenende personer bor fortrinsvis i rige lande, men en voksende andel bor i vækstøkonomierne. De mindst forurenende 50 procent står for 13 procent af udledningerne.
Samme ulige mønster gentager sig i forbruget af råmaterialer til at producere ting og sager –”material footprint”. Dét forbrug er heller ikke bæredygtigt i dag for verden som helhed. Et forbrug på omkring otte tons i 2008 blev anslået at være bæredygtigt. Fattigere lande bruger betydeligt mindre.
Resultatet er voksende global opvarmning og faldende biodiversitet
Siden industrialiseringen begyndte for 200 år siden, er klodens gennemsnitstemperatur steget – og steget eksplosivet siden 1980’erne.
Samtidig er verdens population af hvirveldyr faldet dramatisk over kort tid – her målt fra 1970.
Men – igen – er der store forskelle i effekterne mellem rige og fattige lande
Global opvarmning betyder, generelt, faldende økonomisk vækst i de fattigere lande på den sydlige halvkugle – men større vækst i rige lande, som er de hovedansvarlige for klimakriserne.
Kloden over er der også store forskelle på biodiversitetens udvikling. Det viser ’Living Planet Index’, som måler ændringer af næsten 21.000 populationer af pattedyr, fugle, fisk, krybdyr og padder.
Stigende temperaturer og faldende biodiversitet kan bidrage til voksende migration – både inden for og mellem lande. Der kan komme op til 216 millioner internt fordrevne klimaflygtninge i verden i 2050, skønner Verdensbanken. Migration på tværs af grænser vil både gå mod nord og mod syd, som vist i figuren nedenfor.
Uden globalt politisk samarbejde og vilje til at gribe ind ser fremtiden dyster ud
Vi ved endnu ikke, hvilke løfter der bliver enighed om på COP26. Langt mindre ved vi, om løfterne vil blive overholdt.
Nogle mener, at det er bydende nødvendigt – og både teknisk og politisk muligt – at indføre en langt stærkere regulering af det globale kapitalistiske system, end COP26 lægger op til, og at det er dén vej, vi skal gå.
Andre mener, at grøn vækst (økonomisk vækst afkoblet fra øget forbrug af råmaterialer) ikke er fysisk mulig, og at hverken de to globale kriser eller ulige udvikling og udbredt fattigdom kan mindskes effektivt inden for det kapitalistiske system. Dét system må derfor afskaffes, og modvækst – ”degrowth” – implementeres, så rige landes vækst og forbrug reduceres, mens fattige landes øges, så deres befolkninger kan komme ud af fattigdom.
