Ivan Duque, Colombias præsident, sad i en hytte omgivet af oprindelige folk med ansigtsmaling, fjerpragt og mundbind. Her bød han velkommen til statsledere, ministre og embedsfolk fra hele verden. Det foregik mandag i Leticia, den sydligste by i Colombia i et område kaldet Tres Fronteras ved grænserne til Peru og Brasilien.
”Verdens hovedstad for biodiversitet,” kalder den colombianske præsident byen, og det var netop biologisk mangfoldighed, som de var samlet for at diskutere.
Ivan Duque havde inviteret statsledere, ministre og andre spidser til at komme med præsentationer af nye tiltag i kampen for at bremse tabet af natur i verden. Det var det meget småt med, men der var til gengæld opbakning til et nyt udkast med konkrete FN-mål for naturen.
De skal efter planen vedtages ved en FN-konference i den kinesiske by Kunming – et møde, som er udskudt flere gange, men nu er sat til maj 2022. Målene skal erstatte de hidtidige Aichi-mål, som verdenssamfundet fejlede fælt med.
Læs også: Verdens nationer rammer langt fra skiven med FN’s 20 naturmål
“Biodiversiteten kollapser, og vi er taberne”
Der var indslag fra blandt andre FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, leder af FN’s MIljøprogram, Inger Andersen, samt præsidenter fra Argentina, Chile og Costa Rica.
“Menneskehedens fremtid afhænger af vores kollektive indsats. Biodiversiteten kollapser, og vi er taberne” lød det fra Guterres.
Det colombianske topmøde kommer efter en sommer, hvor der er præsenteret et nyt udkast til globale naturmål efter skuffelsen med de foregående.
Udkastet, som forhåbentligt kan blive vedtaget næste forår, indeholder fire langsigtede mål for, at menneskeheden kan leve i “harmoni med naturen” i 2050 samt 21 konkrete målsætninger for 2030. Som det også fremgik af mandagens konference, er der ved at være bred enighed om, at 30 procent af klodens land- og havareal skal være under beskyttelse i 2030 – 30 by 30, som det populært kaldes.
Det står i det nye udkast som nummer tre af de i alt 21 mål for handling inden 2030. Derudover rummer arbejdspapiret konkrete mål for 2030 om genoprettelse af mindst 20 procent af de skadede økosystemer, reduktion af anvendelsen af pesticider med mindst to tredjedele samt et stop for plastikaffald.
De fire langsigtede mål for 2050 handler om at øge sunde økosystemer og bevare arter, ligelig fordeling af naturens ydelser og genetiske ressourcer samt tilstrækkelig finansiering af indsatsen for naturen.
Deltagerne på Colombias særlige konference udtrykte generelt tilfredshed med det nye udkast til en ny strategi for naturen. Flere nævnte imidlertid, at strategien kan styrkes endnu mere. Det gælder eksempelvis EU’s kommissær for bæredygtig udvikling, Frans Timmermanns.
“Det nye udkast til en ramme er et godt grundlag for forhandlinger. Vi mener imidlertid, at det bør styrkes på flere områder. Vi må have faste og præcise formuleringer, så de er lette at forstå og overvåge effektivt. Vi opfordrer til et stop for udryddelse af arter, en tifoldig reduktion må ske før 2050,” sagde den hollandske kommissær ved lejligheden.
Han tilføjer, at der er masser af tiltag for naturen i det store klimaudspil, som EU-kommissionen præsenterede i juli.
Læs også: EU: Fra kul og stål til grøn omstilling
Derudover varsler han, at der kommer et udspil med juridisk bindende mål for gendannelse af økosystemer fra EU-kommissionen snart. Timmermanns indrømmede dog, at EU’s skove er i en dårlig forfatning, og EU formåede heller ikke at indfri den strategi for biodiversitet, man lavede på baggrund af Aichi-målene. I stedet er nedturen for naturen i EU fortsat gennem det seneste årti.
Gæld for naturbevarelse
En af årsagerne til, at Aichi-målene ikke blev indfriet var, at det var uklart, hvordan de skulle indfries. Der var tale om globale målsætninger, men der var ikke klare krav til de enkelte lande. Frans Timmermmans nævner, at EU ønsker at stramme op på den del af strategien.
“Vi har behov for ambitiøse mål for 2050. Vi har også behov for klare, målbare og tidsbegrænsede milepæle for 2030 for at sikre, at vores ord bliver til handling,” lød det fra EU-kommissæren, som ønsker stærkere monitorering, åbenhed og løbende evalueringer om fremskridt.
Derudover skal finansieringen på plads. Eksperter har beregnet, at det vil koste mindst 700 milliarder dollars årligt at bremse tabet af biodiversitet. Det seneste udkast tager et skridt videre mod at lukke det finansielle hul. Konkret er mål nummer 19 for 2030 at nå op på 200 milliarder dollars årligt, herudover skal naturstøtten til udviklingslande øges med 10 milliarder om året.
I dag ligger finansieringen af naturbevarelse på omkring 100 milliarder dollars årligt. Til sammenligning bliver der uddelt subsidier i omegnen af 500 milliarder dollars om året til aktiviteter, som er skadelige for naturen. Aichi-strategien havde netop et mål om at stoppe disse subisidier, men det lykkedes ikke. Man vil imidlertid forsøge sig igen, fremgår det af det seneste udkast.
Netop de mange milliarder i statstøtte var også et af fokuspunkterne i Guterres tale ved arrangementet.
“Regeringer må udskifte de forskruede subsidier, som ødelægger sunde jorde, forurener vores vand og tømmer verdenshavene for fisk, med dem, der styrker handlinger for at bevare natur”.
Ivan Duque fremhævede ligeledes, at der er behov for finansiering til udviklingslandene, men havde også et forslag, som mange fattigere nationer tidligere har luftet: Gældseftergivelse for naturbevarelse.
Coronapandemien har øget landenes gæld i hele verden, og det er særligt slemt for flere fattige nationer – i særdeleshed dem, hvor en stor del af økonomien afhænger af turisme. Derfor er der flere civilsamfundsorganisationer, der sammen med disse lande, opfordrer til en ordning, hvor man bytter gæld for indsatser for natur eller klima.
Læs også: Udviklingslandes enorme gæld kan styrke den grønne omstilling
Kina har mange milliarder i udenståender og kunne som vært til den vigtige konference i maj spille en betydelig rolle her, men det er uvist, om kineserne vil gribe den bold. Den kinesiske miljøminister, Huang Runqiu, som har præsidentskabet over den vigtige konference i maj, talte på arrangementet mandag, men her fokuserede han primært på bestræbelser om at skabe en balance mellem udvikling og naturbeskyttelse.
Oprindelige folk i fokus
Ivan Duque benyttede lejligheden til at takke de oprindelige folk, som han var omgivet af i Leticia.
“Jeg vil udtrykke min varme og taknemmelighed til de oprindelige folk, der har budt os velkommen i dag, og til alle oprindelige folkeslag i verden, så denne konference starter med en fornemmelse af respekt, fordi de i tusinder af år har beskyttet vores Moder Jord,” sagde han.
Nogle ngo’er er imidlertid bekymret for, om målet om at beskytte 30 procent af klodens natur kan føre til fordrivelser af oprindelige folk, og der var også kritik af Duques iscenesættelse i den lille by i Amazonas.
“Det er en mærkværdig scene med magtfulde, hvide mandlige ledere, som dominerer talerne, omgivet af oprindelige folk med mundbind, der ikke siger et ord, mens de får fortalt af de hvide mænd, hvor vigtige de er,” skrev klimajournalisten Megan Rowling fra Thomson Reuters Foundation på Twitter.
