Udviklingslandes enorme gæld kan styrke den grønne omstilling

gettyimages-526255138
Oversvømmelse i Yagoua, Cameroun
Foto: Andia/Universal Images Group via Getty Images
Thomas Jazrawi

9. september 2020

Eftergivelse af gæld for grønne tiltag

“Debt for climate and nature programme swaps”, lyder den engelske titel på idéen om at eftergive gæld for en grøn indsats. 

Den handler om, at en kreditor reducerer gælden – enten ved at konvertere den til lokal valuta, ved at tillade tilbagebetaling med lavere rente eller andre former for eftergivelse. De penge, der dermed spares, kan derefter anvendes til at investere i modstandsdygtighed mod klimaforandringer, reduktion af skadelige udledninger eller beskyttelse af biodiversitet med et fokus på fattigdomsbekæmpelse. 

Over hele verden er der blevet taget gigantiske lån for at kompensere for nedlukning af samfund som følge af den globale pandemi. Allerede før coronavirusset ramte lande på tværs af kloden, var udviklingslandenes gæld helt oppe på 8.000 milliarder – eller otte billioner – dollars.

Det er et astronomisk beløb, som næppe er blevet mindre i lyset af det pandemiske chok, verden har oplevet dette forår. Men gældsmilliarderne kan faktisk ad omveje bidrage til den grønne omstilling, lyder det i rapporten ‘Tackling the tripple crisis’, der netop er udkommet.

Det kan ske ved at dele af gælden nedskrives eller eftergives, og de ekstra midler i stedet bliver brugt på grønne tiltag. 

På den måde kan man slå tre fluer med et smæk, fremgår det af rapporten, som kommer fra tænketanken International Institute for Environment and Development (IIED).

“Omkostninger for den økonomiske genopretning efter Covid-19 kan opbruge de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at håndtere klimakrisen og forringelse af natur. Ved at bytte gæld for natur- og klimabeskyttelse sikrer man bedre gældsholdbarhed, hvilket potentielt kan gavne begge områder,” lyder det i rapporten.

Gevinster for begge parter
Der er naturligvis åbenlyse fordele i ombytningen for de gældsplagede lande, men også lånyderne har noget at vinde, påpeger forskerne fra IIED. Det gælder for alle kreditorerne – både private investorer og regeringer i velstående lande.

Private investorer kan eftergive gæld til den grønne indsats til gengæld for at få adgang til kreditter for udledning af drivhusgasser. Eftergivelse af gæld kan hjælpe OECD-lande med at indfri deres løfter om klimastøtte til den grønne indsats.

Udviklingslande er blevet lovet 100 milliarder dollars i støtte fra i år, men opgørelser viser, at en stor del af denne bistand bliver uddelt som lån, der skal betales tilbage. Eksempelvis viser en undersøgelse lavet af ActAlliance, at lidt over halvdelen af den klimafinansiering, som EU-institutionerne indberetter, består af lån.

Læs også: ‘Udviklingslande skal betale en stor del af EU’s støtte tilbage’

Også Kina yder store lån til afrikanske nationer, og her kan afskrivning af gæld til fordel for en indsats for natur og miljø have en ekstra sidegevinst. Den asiatiske gigant er nemlig vært for det vigtige topmøde om biodiversitet i maj, hvor verdens nationer skal vedtage nye mål for at bremse tab af natur frem til 2030. Naturbevarelse som erstatning for eftergivet gæld kan hjælpe med en stor del af finansieringen til denne indsats og dermed gøre begivenheden til en succes.

Disse lande kan få mest gavn af gældseftergivelse
IIED har i rapporten ranglistet de lande, hvor det giver mest mening at eftergive gæld for at styrke grønne tiltag. Eksperterne lægger her vægt på landenes sårbarhed for klimaforandringer, naturrigdom, gæld som andel af bruttonationalindkomsten samt kreditværdighed. 

Helt i top er Kap Verde, den lille østat, der ligger ud for Senegals kyst i Vestafrika. Det skyldes særligt en meget høj gæld og en stor såbarhed for klimaforandringer. Vietnam er nummer to med en noget mindre gæld og sårbarhed, men en betydelig højere rigdom af natur. 

Papua Ny Guinea er det mest klimaudsatte land, mens Madagascar scorer højest i naturmangfoldighed blandt landene i den øverste ende af ranglisten. 

I rapporten argumenterer eksperterne for, at eftergivelsen af gæld bør gå direkte ind som budgetstøtte til udviklingslande, da det vil være mere effektivt og kan levere en mere strategisk tilgang. Her er naturorganisationer oplagte partnere, da de har erfaring med at udforme lignende projekter, kan levere teknisk assistance og skabe sammenhæng med politiske tiltag.