Rune er netop vendt hjem fra sin tredje rejse til Kenya. Denne gang var det ikke for at fotografere dyrene i det 1.500 km2 store naturreservat Masai Mara, men for at fotografere de hegn, der afspærrer store områder op til naturreservatet. Her har masaierne i flere generationer drevet kvæg. “Hele vejen fra Narok til nationalparken Masai Mara er der hegn. Det er jo nok begyndelse på indhegningen af hele området,” forklarer han. Der er tale om en strækning på lidt over 100 km.
Gennem de seneste 12 år har Rune via Facebook og WhatsApp holdt kontakt med vennen Ole, en Masai-kriger han mødte på sin anden tur til Kenya. Ole havde fortalt, hvordan der gennem årene er dukket flere og flere hegn op. Rune besluttede sig for at rejse tilbage til Kenya for at undersøge det nærmere. Når man står på jorden, kan det være svært at forstå omfanget af problemet. Netop ved hjælp af en drone med kamera kunne Rune skabe et overblik over de enorme arealer, der nu står indhegnet – og det gik op for ham, hvor omfangsrigt problemet er.
Det var ikke uden fare, for på turen måtte Rune igennem politiets mange kontrolposter, der rutinemæssigt blokerer de kenyanske landeveje. Da Runes chauffør blev truet med anholdelse på grund af problemer med bilen, blev Rune nervøs – hvad kunne de finde på at anklage ham for, hvis de fandt hans drone. “Jeg måtte overveje om, det var risikoen værd, og hvad konsekvenserne ville være, hvis de så min drone.” Han besluttede, at historien var vigtig at få fortalt – han måtte fortsætte.
En truet tradition
Masaierne er et nomadisk folkeslag, der lever i det sydlige Kenya og nordlige Tanzania. Traditionelt ernærer de sig ved kvægdrift og er afhængige af at kunne bevæge sig frit efter græs og vand. De lever en flydende tilværelse tilpasset naturens forhold og årstider. I Masailand er klimaet skiftende, og græsarealer findes ikke nødvendigvis det samme sted to gange. Når der ikke er mere græs eller vand ét sted, vandrer de til et nyt område, og når regntiden sætter ind, rejser de videre.
Hegnene betyder, at store områder er blevet utilgængelige, og masaierne må nu føre deres kvæg og geder mange kilometer uden om hegnene for at få adgang til græsningsarealer og vand. “Tidligere kunne de gå direkte fra punkt A til punkt B, nu skal masaierne gå en omvej på mange kilometer uden om en indhegning,” siger Rune.
Konsekvenserne var tydelige. Det er ikke kun masaiernes kvæg, der har langt til græs og vand – hegnene truer også menneskeliv. Ud over at skulle sikre vand og græs til kvæget, skal de også skaffe vand til sig selv: “Når man skal samle 40 liter vand om dagen – bare til husholdning – kan man bruge hele sin dag på at hente vand.” Rune mødte blandt andet masaier, der drak af vandpytter. Enkelte steder var kvæget så udsultet, at det ikke var værd at spise. Ifølge Rune kan hegnene medføre, at den traditionelle masai-kultur uddør. “Der bliver færre og færre af dem, og de forringede forhold gør, at det ikke kan svare sig at leve på den traditionelle måde længere. Derfor flytter mange masaier ind til byerne.”
Den kæmpestore naturpark Masai Mara er meget populær blandt udenlandske turister. Hvert år gæster op til 1.5 millioner besøgende. Det er en stor indtægtskilde for staten, hotelejere og safariarrangører. På selvsamme sted har masaierne i generationer vandret frit med deres kvæg. Men med fredningen af naturparken i 1961 blev tusindvis af hektarer inddraget og masaierne fortrængt fra deres naturlige omgivelser.
For omkring 10 år siden begyndte Kenyas regering at udlodde jordstykker omkring Maasai Mara. I sammenhæng med dette bliver mere og mere jord indhegnet. Rune er usikker på, hvorfor jorden bliver udstykket: “Det er svært at pege fingre af nogen. Enten har man været meget blinde overfor, hvad man har sat gang i, eller også er der en agenda om at udslette det her folk.”
Privatiseringen af græsningsarealerne betyder, at der er færre steder for nomadiske masaiers kvæg at græsse, og at folk må gå langt for at skaffe vand. Nogle af de bedrestillede masaier køber selv jord og indhegner det. “Det er alles kamp mod alle,” siger Rune.
I nogle tilfælde sælges eller lejes grundene ud. De mest lukrative grunde bliver typisk opkøbt af investorer og hoteller, også udenlandske, der bruger grundene til at opbygge økoturisme. Ifølge magasinet Udvikling blev næsten 20.000 masaier fordrevet fra Loliondo i Ngorongoro-distriktet, da en udenlandske investor fik eneret på området til jagt.
Et tavst folkemord
“Der er tale om et folkeslag, der langsomt dør,” vurderer Rune, som frygter, at den traditionelle Masai-kultur ikke eksisterer om 10-20 år. “Der er intet for dem at leve af længere.” Ifølge Rune bliver det en kamp uden blod; “Det er svært at lave oprør med bue og pil, når den anden part står med geværer. Og når man knap nok har noget at leve af, så er det svært at have overskud til at kæmpe.”
Hjemme i Danmark er Rune i gang med at gå de tusindvis billeder igennem, han fik med hjem fra Kenya. Med sin drone har han kunne afsløre meget mere, end det blotte øje kan se; “Når man først har set det fra luften, så får man et helt andet perspektiv.”
Hans plan er at udstille billederne og få historien om den truede masai-kultur ud til så mange som muligt. “Når først vejene er lagt og matriklerne udstedt, så vil folk håndhæve deres ret til jorden – og så er det slut. Men vi kan stadig nå at reagere, derfor er det vigtigt at få historien ud nu.”
Navnet på Rune Johansens masaiven, ’Ole’, er et opdigtet navn for at beskytte manden.