Storbritannien er ude, men de 27 resterende EU-lande kan se frem til endnu et travlt år. Det gælder også på den internationale front og i kampen for klodens velbefindende.
2020 var et kaotisk år for unionen, som lige nåede at få godkendt budgettet for de næste syv år og at skrue op for klimaambitionerne, inden man kunne se frem til jul og håndtering af den eskalerende coronapandemi.
Travlheden i et år, som mange af os sikkert helst vil glemme, gjorde, at flere presserende sager måtte udskydes. Nu er det tid til at levere, signalerer EU-kommissionen, som betragter det kommende år som en tid, hvor man bevæger sig fra ”strategi til levering”.
EU-kommissionens arbejdsprogram for 2021 tager udgangspunkt i de seks pejlemærker, som blev præsenteret, efter Ursula von der Leyen trådte til som kommissionens forperson i 2019. Iblandt dem er den grønne omstilling samt en styrkelse af EU som international spiller.
Masser af grønne tiltag
Et af de helt store emner for EU næste år bliver den grønne omstilling. Inden 2020 rindede ud, nåede medlemslandene kun lige akkurat at blive enige om at hæve klimambitionerne fra en reduktion af de skadelige udslip på 40 procent til 55 procent i 2030.
Derfor vil EU-kommissionen præsentere en række tiltag på området for energi og klima, som den selv kalder ”Fit for 55 package”. Det skal få EU i mål med ambitionerne om ti år.
Der skal blandt andet kigges på direktiverne for bygningers energiforbrug samt reguleringer vedrørende klimaudslip fra biler. Derudover vil EU-kommissionen præsentere et forslag til, hvordan ansvaret for de skrappere reduktioner af klimaudledninger skal fordeles mellem landene.
Der kommer ligeledes klimavenlige tiltag på transportområdet fra EU-kommissionen i det nye år. Her skal der revideres i reguleringerne for EU’s planlagte netværk af jernbanespor gennem Europa ved navn Trans-European Transport Network eller blot TEN-T. Der kommer også initiativer, der skal få flere passagerer i togene.
Kommissionen pønser ligeledes på tiltag, der skal gavne miljø og natur. Den vil således præsentere en handlingsplan for at styrke økologiske fødevarer frem mod 2030. En anden handlingsplan vil give et bud på vejen mod at gøre op med forurening af luft, vand og jord. Sidst på året kommder der ligeledes konkret lovgivning, der skal sørge for gendannelse af økosystemer.
Og så skal EU se, om medlemslandene kan reducere deres bidrag til afskovning i andre lande via importerede varer og produkter. Kommissionen vil præsentere lovforslag for denne indirekte skovhugst inden sommer. I samme boldgade er et initiativ, der blev søsat i efteråret. Det gælder en dialog om bæredygtig kakao med Elfenbenskysten og Ghana, der skal på skinner i år. De to lande er verdens største kakaoproducenter, og produktionen tærer på skov og natur.
En sidste nævneværdig ting, som vi sikkert kommer til at høre meget mere om, er handelsaftalen mellem EU og de fire sydamerikanske lande i Mercosur. Aftalen er forhandlet på plads, men den skal nu endeligt vedtages af medlemslande og EU-parlamentet. Grønne organisationer kritiserer aftalen, fordi de frygter, den vil føre til mere afskovning, særligt i Brasilien, som sammen med Argentina, Paraguay og Uruguay udgør sammenslutningen Mercosur.
Multilateralisme og migration
Der bliver ganske givet også meget at se til for EU på den globale font i 2021, men der er imidlertid ikke så mange nye initiativer på EU-kommissionens bord inden for det område de kommende 12 måneder.
Der kommer udspil om Arktis og om en styrkelse af EU’s bidrag til en regelbaseret multilateral verdensorden. Derudover bliver der præsenteret udspil om et ”fornyet” partnerskab med EU’s sydlige naboer samt afvæbning, demobilisering og reintegration af tidligere kombattanter. Der kommer ligeledes et udspil om EU’s humanitære støtte i lyset af coronapandemien.
Der skal til gengæld nok blive diskussioner om migration i det kommende år. I 2015 var der stor ballade om tilgangen til migranter blandt EU’s medlemslande. EU-kommissionen præsenterede dengang en plan med en fordelingsnøgle for flygtninge, men den blev afvist af flere lande. Sidste år publicerede kommissionen så et nyt – og endnu mere kompliceret – forslag, men det er absolut ikke sikkert, at det kan accepteres af alle medlemslandene. I 2021 kommer EU-kommissionen med opfølgninger i form af en handlingsplan for at bekæmpe menneskesmugling samt en strategi for at styrke frivillig hjemsendelse og reintegrering.
Der er naturligvis mange flere emner på dagsordenen fra EU-kommissionen og mange sager, der skal følges op på, herunder samarbejdet med Afrika, der blev forsømt lidt i 2020.
Og så vil der med alt sandsynlighed komme uventede sager på bordet i løbet af de kommende 12 måneder. Der var vel ikke mange, der forventede, at sundhed og virusbekæmpelse ville fylde så meget for EU og alle andre regioner i det år, som netop er slut.
