YANGON: Halvdelen af alle børn i Burma afslutter ikke deres skolegang, og halvdelen af alle Burmas kvinder er ikke på arbejdsmarkedet.
Kun 12 procent af Burmas 51 millioner store befolkning har adgang til internettet, og sølle 3,5 procent ejer en computer. Men til gengæld får et hastigt stigende antal mennesker deres oplysninger og nyheder på mobiltelefonen, som er blevet hvermandseje.
To procent kunne ikke tælles med
Rohingyaerne er en muslimsk minoritet, som Burma ikke vil anerkende som statsborgere, selv om de for de flestes vedkommende har boet i landet i mange generationer.
Rohingyaerne har for de flestes vedkommende ikke lov til at gå i skole, komme på hospitalet eller andre basale rettigheder. Op til valget den 8. november vakte det international opsigt, at omkring 700.000 rohingyaer fik frataget deres ID-kort og stemmeret.
I forbindelse med folketællingen forklarede generaldirektøren for Burmas ministerium for indvandring og befolkning, U Myint Kyaing, at det kunne udløse konflikter at lade rohingyaerne tælle med som rohingyaer.
Sensitive valgemner
Tallene er vigtige, fordi en kommende regering blandt andet skal fastlægge nogle af sine sociale tiltag ud fra, hvor i landet der er brug for et løft.
Ved valget den 8. november vandt Aung San Suu Kyi og hendes Nationale Liga for Demokrati (NLD) en jordskredssejr og står dermed til at skulle danne den regering, der ventes taget i ed i marts.
Suu Kyi har fået kritik for, at hun i valgkampen var tavs om rohingyaernes situation, men iagttagere ser det som en valgtaktisk overvejelse. Alt for mange NLD-vælgere ville være blevet skræmt af udtalelser om, at rohingyaerne skal have bedre rettigheder.
Mindsker risiko for valgsvindel
Men denne gang har folketællingen med ganske stor sikkerhed vist, hvor mange vælgere der er i de enkelte valgdistrikter, helt ned til den enkelte landsby og den enkelte vej.
Gøre op med myter og usikkerhed
Folketællingen har fundet sted på initiativ fra Burmas regering, der selv har henvendt sig til UNFPA og bedt om den. En del af de reformplaner, som regeringen tog hul på at føre ud i livet for få år siden, krævede korrekte data at lave politik ud fra, fortæller Janet Jackson.
Læs mere om folketællingen og find statistikker hos UNFPA