Desperate mennesker må spise insekter, kaktus eller blade for at stille sulten. Det er situationen i det sydlige Madagaskar, hvor en omfattende tørke har skabt sult. FN’s Fødevareprogram (WFP) advarer om, at hundredetusinder er på randen af hungersnød.
”Omkring 1,14 millioner mennesker i det sydlige Madagaskar oplever alvorlig og akut fødevareusikkerhed, og heraf er 14.000 mennesker i kategorien ‘katastrofe’,” skriver WFP i en fælles udtalelse med FAO, FN’s Fødevare- og landsbrugsorganisation.
‘Katastrofe’-kategorien er den værste af de fem kategorier, som WFP bruger til at bedømme fødevareusikkerhed, og det er første gang, at FN-agenturet har registreret mennesker i den kategori i Madagaskar, siden femtrins skalaen blev introduceret i 2016.
Den nuværende tørke er et resultat af flere år med meget begrænsede mængder af nedbør. En stor del af befolkningen i området er afhængig af regn for at dyrke føde. Samtidigt har udpining af jord, sandstorme og afskovning gjort en stor del af det dyrkbare land ufrugtbart, skriver WFP.
Tørke fører til mere afskovning
Den nuværende krise foregår i den sydlige region Androy, forklarer Patrick Ranjatson i et interview med websitet Global Landscape Forum. Han er professor ved det centrale universitet i hovedstaden Antananarivo, hvor han forsker i naturressourcer og migration, og han fortæller, at de tørre forhold i området i høj grad skyldes landbrugsmetoder, som forårsager afskovning.
”Jeg mener, at vi, for at bekæmpe denne tørke, har behov for at håndtere de grundlæggende problemer, herunder landbrug baseret på slash and burn (afbrænding af skov eller anden natur for at få plads til landbrugsmarker, red.), som forværrer det naturligt tørre klima i syden. Afskovningen kan blive forværret af den stigende betydning af (besiddelsen af, red.) land som statussymbol snarere end det traditionelle kvæg. Jeg tror ikke, at regeringen har ressourcerne til at håndtere dette problem på egen hånd,” siger han.
Paradoksalt nok fører tørke ofte til mere afskovning, ifølge et studie fra 2018, som netop bruger Madagaskar som case.
”Ved at fokusere på Madagaskar, hvor landbrug primært bliver dyrket med regnvand, påviser vi, at mellem år 2000 og 2013 var rydning af yderligere skov en strategi, som bønder brugte til at håndtere de negative konsekvenser af tørke,” konkluderer forskerne.
Ifølge studiet øgede tørke skovhugsten i Madagaskar med 7,6 procent i forhold til perioder med normale klimatiske forhold. I de tørre områder af landet var niveuaet helt oppe på 17 procent.
Knap en million hektar skov tabt
Madagaskar er rig på natur og har en stor artsrigdom, hvilket placerer landet blandt de 17 såkaldt “megadiverse lande“. Fordi landet er en ø, er mange af arterne endemiske – det vil sige, at de ikke eksisterer andre steder end i Madagaskar. Det gælder eksempelvis den lille “spøgelsesabe”, lemuren.
Afskovning er ikke blot en trussel mod fødevaresikkerheden, men også mod lemuren og de øvrige naturrigdomme i landet. Fra 2002 til 2020 mistede landet knap en million hektar oprindelige skov, ifølge tal fra Global Forest Watch.
De væsentligste årsager til skovhugsten er landbrug baseret på slash and burn samt illegal afskovning. Den lyssky skovhugst har blandt andet været rettet mod en anden af Madagaskars endemiske arter – træarten dalbergia maritima, bedre kendt som rosentræ eller palisander. Arten er eftertragtet som materiale til møbler og musikinstrumenter. Der er blevet talt om en decideret “rosentræ-mafia”, som illegalt gik på hugst efter det fredede træ og angiveligt havde forbindelser langt ind i regeringskontorerne.
WFP udtaler, at der er behov for 74 millioner dollars – cirka 451 millioner kroner – i de kommende seks måneder for at redde liv i forbindelse med den nuværende fødevarekrise. Agenturet forventer, at høsten i 2021 bliver mindst 40 procent ringere end det normale for de seneste fem år.
