Det skriver Berlingske lørdag.
"Ideen om at blokere for nødhjælpsskibe, der sejler under fremmed flag, er blevet diskuteret, siger en kilde ifølge bladet.
Redningsskibe, der sejler under italiensk flag eller hører til EUs grænseagentur, FRONTEX, eller EUs Operation Sophia, skal fortsat have adgang til Italien.
I et brev indskærper den italienske EU-ambassadør overfor de øvrige medlemslande, at situationen er blevet "uholdbar". Landets præsident, Paolo Gentiloni, udtalte torsdag, at "vi har brug for en diskussion af NGOernes rolle, FRONTEX-missionen, ressourcerne til Libyen (som er udskibningshavn for langt de fleste migranter, red.) og de andre afrikanske lande".
Siden årsskiftet er 83.000 migranter og flygtninge ankommet til italienske havne med redningsskibe fra private organisationer, såvel som fartøjer fra FRONTEX og EU-missionen Operation Sophia.
Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme tidsrum sidste år. Siden 2014 er omtrent 600.000 migranter – langt de fleste fra Afrika – landet på italienske kyster.
Ca. 200.000 migranter opholder sig allerede på landets hårdt pressede modtagelsescentre, noterer Berlingske.
Titusinder nye potentielle migranter venter i Libyen på at komme til Europa.