Jagten på “havets kokain” har næsten udryddet en dyreart

En af de sidste vaquitaer.
Foto: National Oceanic and Atmospheric Administration
Thomas Jazrawi

Det er stadig muligt at spotte et af de små golfmarsvin i farvandet mellem den californske halvø og det mexicanske fastland. Men man skal godt nok være heldig for at få øje på den lille tandhval, da der kun er omkring ti individer tilbage. Arten lever udelukkende i den nordlige del af den Californske Bugt, og hvis de sidste individer forsvinder, er endnu en dyreart udryddet.

Desværre har forskellige tiltag for at lettet presset på vaquitaen, som den også kaldes, ikke båret frugt. Og nu er Mexico begyndt at slække på beskyttelsen. Den største trussel mod havpattedyret er fiskeri med garnnet, hvor den bliver fanget som bifangst. De mexicanske myndigheder har tidligere forbudt fiskeri i vaquitaens område, men i juli sidste år valgte den mexicanske præsident, Andrés Manuel López Obrador (også kaldet AMLO), at slække på et forbud mod fiskeri i en del af vaquitaens område.  

Det har mødt stor kritik. Den kendte amerikanske skuespiller, Leonardo di Caprio, luftede i efteråret sin kritik af tiltaget på Twitter.

”Vaquita marsvinet er det mest truede havpattedyr i verden. Alligevel har den mexicanske regering ophævet et forbud mod fiskeri i dets område, hvilket vil betyde, at de ti sidste golfmarsvin vil dø i fiskenet,” skrev filmstjernen.

“Havets kokain”

Årsagen til de mange bifangster af vaquitaen er i høj grad jagten på totoabaen, en anden truet fisk, som også kun lever i den Californske Golf. Totoabaen kaldes ”havets kokain”, da den kan sælges til tusindvis af dollars til det sorte marked i Kina, hvor den bruges i traditionel medicin, selvom der ikke er videnskabeligt belæg for, at det har en gavnlig medicinsk virkning.  

Den lukrative forretning har gjort det vanskeligt for de mexicanske myndigheder at få bugt med det illegale fiskeri i området, som organiserede bander og karteller står bag. I 2017 indførte de mexicanske myndigheder zoner i området med nultolerance. Det er denne nultolerance, som AMLO har gjort op med, men der er meget, der tyder på, at tolerancen i forvejen var for høj.

Barbara Taylor, en marinebiolog ved det amerikanske videnskabsinstitut NOAA, fortæller til The Guardian, at de på ekspeditioner i området i de seneste mange år har set fiskernet alle vegne.

“…flere lokale glæder sig til, at vaquitaen er udryddet.”

Vanda Felhab-Brown, tænketanken Brookings

Samtidigt er lokalsamfund udfordret af forbuddet mod fiskeri. En lokal leder af et kooperativ for fiskere fortæller til det britiske medie, at de har svært ved at skaffe føde til familierne uden at tage ud for at fiske illegalt. Vanda Felhab-Brown fra den amerikanske tænketank Brookings peger på, at flere lokale glæder sig til, at vaquitaen er udryddet.

”For mange i lokalsamfundet er vaquitaen en plage, og jo hurtigere den bliver udryddet jo bedre, fordi de så kan fiske uhæmmet,” fortæller eksperten til det britiske medie.

International pres

Der har været et betydeligt internationalt pres for at få Mexico til at skærpe indsatsen for den truede art. Vaquitaens område er udpeget som verdensarv af UNESCO, men FN-agenturet valgte i 2019 at sætte området på listen over verdensarv i fare på grund af golfmarsvinets uddøen. USA har tidligere i år krævet konsultationer med Mexico vedrørende beskyttelse af golfmarsvinet. Det sker under den nordamerikanske handelsaftale mellem Canada, Mexico og USA (USMECA, tidligere kendt som NAFTA), og det kan være første skridt mod handelssanktioner mod Mexico under aftalens miljøafsnit.

Tidligere har de amerikanske myndigheder forbudt import af rejer og andre fisk fra de fredede områder, hvor vaquitaen lever. USA har ligeledes presset på sammen med andre lande for at få CITES, den internationale konvention om handel med truede dyr, til at forbyde alt international handel af totoabaen, men det var der ikke flertal for.

Tiden er imidlertid ved at løbe ud for det truede havpattedyr.