Fra diktatur til demokrati er den udviklingsproces, som ofte bliver tilskrevet Myanmar. Selvom meget har udviklet sig, lurer fortidens skygger lige rundt om hjørnet:
“Vi kan udtrykke os mere i dag end tidligere, men vi har ikke 100 procent ytringsfrihed. At vokse op i en tid præget af frygt og usikkerhed har sat dybe spor i mig. Jeg kæmper stadig med at slippe frygten,” fortæller Khin Thethtar Latt, der er bedre kendt under kunstnernavnet Nora.
En personlig rejse
Siden 2010 har Nora udtrykt sig gennem alt fra malerier og performance art til fotografi og video.
Hendes arbejde fokuserer på den yngre generation med særligt udgangspunkt i køn, miljø og rettigheder.
Nora begyndte sin karriere ved New Zero Art Space, som var et af de første steder i landet til at uddanne og støtte unge kunstnere. Siden da har Nora gennem kunst forsøgt at blive klogere på sig selv og livets store spørgsmål:
“Det har været udfordrende for mig, at udtrykke hvem jeg er. Lidt efter lidt har jeg kunnet udtrykke mig selv igennem kunsten,” forklarer Nora i et interview til Globalnyt.
Tilhørsforhold og rettigheder
I 2017 år var Nora aktuel med udstillingen Land for Sale, som blev vist i både Yangon og Hong Kong. Titlen refererer til den løbende konflikt mellem stat og indbyggere, hvor jord bliver solgt til højeste bud uden hensyn til indbyggernes rettigheder og tilhørsforhold.
Nora forklarer, at netop denne nøglering repræsenterer de såkaldte “mixed-bloods”, indbyggere som er født i Myanmar, men som ikke anerkendes som statsborgere, da de er børn af forældre med hver sin etniske baggrund.
Nora arbejder i øjeblikket på at udvikle projektet, og selvom ressourcerne til kunstnere i Myanmar er begrænsede, giver Nora ikke op:
Myanmar er inddelt i henholdsvis syv delstater og syv regioner, som hver især er domineret af en eller flere etniske grupper. I dag er over 100 etniske grupper anerkendt af den myanmarske stat.
