Dermed er det største parti blandt de højreorienterede, ARENA, i stand til danne koalition med de øvrige blå partier og dermed kontrollere så at sige al lovgivningsarbejde frem til næste præsidentvalg i 2019.
Et totalt og meget overraskende paradigmeskift, hvor præsidentens parti fra den ene dag til den næste er gjort praktisk talt irrelevant af vælgerflertallet.
Mange politiske iagttagere regner det for meget usandsynligt, at FMLN har kapacitet og kræfter til at løfte sig af valggruset, finde en kompetent og tillidsvækkende præsidentkandidat og atter vinde præsidentembedet.
De første reaktioner fra partiets centrale ledelse peger på den ene side på en erkendelse af, at fejl bør korrigeres, men på den anden side er samme ledelse ikke parat til at træde tilbage og overlade magten til næste generation.
Trump vil hjemsende hundredtusinder
Partiet overtager nu et land med det laveste væksttal i Mellemamerika.
Arbejdsløshed og mere end 1,5 millioner migranter i USA, hvor præsident Trump rasler med sablen og varsler hjemsendelse af hundredtusindvis af landsmænd til et land, der ikke på kort sigt kan absorbere dem i landets økonomi.
På den politiske front vil ARENA være tvunget til at føre en mere social politik overfor landets svagere grupper, men også den voksende middelstand skal have sine behov dækket. Uden sidstnævnte vil hverken ARENA eller for den sags skyld FMLN være stand til at genvinde vælgertroværdighed og øge befolkningen vilje til at betale skat.
Næste paradigmeskift inden for rækkevidde
Mandag den 5. marts annoncerede den afgående borgmester i hovedstaden San Salvador, Nayib Bukele, dannelsen af et nyt politisk parti omkring hans person.
Han blev for fem år siden valgt af FMLN til at vinde borgmesterposten. Efter et par år i embedet ragede han uklar med partiets centralistiske og historiske top og blev ekskluderet.
Da han synes at have vundet tilslutning fra forskellige sektorer, blandt andet den unge generation, der er træt af de gamle politikere, kan næste paradigmeskift meget vel være indenfor rækkevidde med en valgsejr ved næste præsidentvalg, hvor landets præsident ikke kommer fra et af de etablerede partier. Om det vil være sundt for demokratiet, står debatten efter valget allerede om.