COP13: topmøde om biodiversitet
COP13 afholdes i Cancún, Mexico, fra 4.-17. december
Møderne foregår under FN's Konvention om Biodiversitet (CBD), der blev vedtaget i 1992
Konventionen har tre overordnede formål:
– at bevare klodens biodiversitet
– at fremme bæredygtigt forbrug af naturressourcer
– at sikre en ligelig og retfærdig fordeling af værdien af naturen
CBD har to tillægsprotokoller:
Nagoya-protokollen om lige adgang til naturressourcer og en retfærdig fordeling af deres værdi
Cartagena-protokollen om sikkerhed for genetisk modficerede organismer (GMO)
I 2010 blev parterne enige om den Strategiske Plan for Biodiversitet med de 20 Aichi-mål, der skal være opfyldt i 2020
I december lukker Mexico dørene op for det store naturtopmøde COP13 i den caribiske ferieby Cancún.
Og det er på en dyster baggrund, at miljøforhandlere fra hele verden mødes til det trettende møde under FN’s Konvention om Biodiversitet. Alle alarmklokker ringer for det globale dyre- og planteliv.
Forskere taler om, at vi allerede er inde i en periode, der kan betegnes som ”den sjette masseuddøen”, hvor arter forsvinder i en fart, som ikke er oplevet siden dinosaurerne trådte deres sidste skridt på kloden.
Det skyldes, at deres levesteder i skove og naturområder decimeres og ødelægges i tilsvarende uhyggeligt tempo.
Der var ellers lagt op til en massiv indsats for den globale natur i 2010, da verdens ledere blev enige om tyve mål for at bevare klodens naturmangfoldighed, de såkaldte Aichi-mål. Det var et år, som FN havde udnævnt til at være Internationalt År for Biodiversitet. FN fulgte op med at udnævne perioden frem til 2020, hvor Aichi-målene skal være opfyldt, til Årti for Biodiversitet.
Evalueringer viser imidlertid, at det står skidt til med fremgangen for flere helt centrale mål. Ja, på helt afgørende milepæle går det faktisk stadig den forkerte vej.
Mange håber derfor, at konferencen i Cancún kan sætte ekstra skub i bestræbelserne på at redde den globale natur her kun tre år før de flotte ord efter planen skulle blive til virkelighed.
Den sjette masseuddøen
Verdens nationer har holdt faste møder for at bevare vores naturmangfoldighed siden 1992, hvor Konventionen om Biodiversitet blev vedtaget. I modsætning til den mere kendte ”storebror”, forhandlingerne om klima under FN, afholdes konferencerne kun hvert andet år.
Derfor er man i år nået frem til COP13 (Conference of the Parties 13), mens det netop overståede klimatopmøde i Marrakesh var det 22. i rækken.
Trods en del fremgang i forhandlingerne har man endnu ikke fundet den gyldne nøgle, der kan bremse op for det massive tab af dyre- og planteliv på kloden. Talrige undersøgelser viser, at klodens naturliv er under historisk pres. Perioden, hvor dinosaurerne forsvandt fra Jorden kaldes den ”femte masseuddøen” af arter.
Den mest anerkendte teori peger på, at tabet skyldtes nedslag af et astoride, som i øvrigt faldt på Yucatanhalvøen ikke så langt fra værtsbyen for COP13, Cancún.
Det er omkring 66 millioner år siden. Nu taler forskere om, at vi allerede har bevæget os ind i den ”sjette masseuddøen”, og denne gang er det menneskelige aktiviteter, der ligger bag.
Videnskabsfolk har beregnet, at arter forsvinder i en faktor, som er mellem 100 og 1000 gange hurtigere end det normale på planeten. Et studie i ScienceAdvance viser, at selv med de mest konservative estimater, ligger niveauet af udryddelse af arter langt, langt højere end det normale.
”Vi var meget overraskede over at se, hvor slemt det står til”, siger Dr. Gerardo Ceballos fra Mexicos Autonome Universitet (Univercidad Nacional Autonoma de Mexico) til The Guardian.
”Dette er meget deprimerende, fordi vi anvendte de mest konservative niveauer, og selv da var de meget højere end det normale udryddelsesniveau, hvilket virkeligt peger på, at vi oplever et massivt tab af arter”, fortsætter han i det britiske medie.
De primære årsager til tabet af dyrearter hænger ligeledes sammen med den skrantende biodiversitet på kloden. Det skyldes nemlig tab og ødelæggelse af deres levesteder.
Det er særligt afskovning, landbrug og bebyggelse af infrastruktur som veje, der gør store indhug i naturområder verden rundt.
En undersøgelse publiceret i det videnskabelige magasin Current Biology i september viste, at verdens nationer trods alt har haft succes med at frede naturområder. Desværre har ødelæggelsen været mere massiv end denne indsats.
Forskerne beregnede, at omfanget af beskyttede områder er fordoblet siden Konventionen om Biodiversitet blev vedtaget i 1992. I rede tal udgør dette 2,5 millioner kvadratkilometer af fri natur. Desværre er tabet af naturområder væsentligt større, i alt 3,3 millioner kvadratkilometer, ifølge studiet.
Dansk deltagelse
Det er på denne baggrund, at topforhandlere og miljøministre fra hele verden mødes denne december i Cancún. Overskriften for topmødet er ”Mainstreaming biodiversity for well-being”.
Værtslandet har selv valgt at sætte fokus på dette tema. Idéen med mainstreaming er kort fortalt at sprede hensynet til biodiversitet til flere sektorer. De mexicanske værter har selv foreslået fire sektorer. Det gælder landbrug, fiskeri, skovbrug og turisme.
Danmark forhandler sammen med EU, og her ser man gerne flere sektorer inddraget. Det fremgår bl.a. af det mandat, som EU’s medlemslande blev enige om ved et ministerrådsmøde i oktober.
Mainstreaming vil være i fokus i den ministererklæring, der efter planen skal vedtages lige inden topmødet starter. Det kommer til at ske på et møde på højniveau d. 2. og 3. december, hvor også den danske miljøminister Esben Lunde Larsen (V) forventes at deltage.
Der er også dansk deltagelse ved en anden stor event under COP13. Det foregår på konferencen Business and Biodiversity, hvor Novozymes og Dansk Industri efter planen skal deltage.
Globalnyt er med
Dette er naturligvis blot et lille udpluk af alle de aktiviteter, der vil foregå ved det næstsidste FN-topmøde inden de 20 Aichi-mål skal være indfriet.
Konventionen om Biodiversitet, som blev vedtaget under det store Earth Summit i Rio de Janeiro i 1992, har tre overordnede formål:
– Bevaring af natur og biodiversitet
– Bæredygtig anvendelse af natur og naturressourcer
– Retfærdig og lige fordeling af værdien af naturen
Det er disse tre formål, som er fundamentet i de 20 Aichi-mål, og som forhandlerne skal skubbe i den rigtige retning.
Der gik et gys igennem forsamlingen i Marrakesh ved det netop overståede klimatopmøde, da resultatet af USA's præsidentvalg lå fast. Donald Trump, som har udtalt sig kritisk overfor klimavidenskaben, bliver supermagtens næste præsident.
Amerikanernes valg kan ikke på samme måde ryste forhandlingerne om biodiversitet, da USA slet ikke har ratificeret Konventionen om Biodiversitet, og dermed ikke er officiel part i forhandlingerne.
Alligevel deltager amerikanerne dog med delegationer på de store naturtopmøder. Danmark og EU sidder begge med ved forhandlingsbordet sammen.
Det er derimod ikke alle EU's medlemslande, som endnu har tilsluttet sig Nagoya-Protokollen, en tillægsaftale til konventionen.
Den handler om retfærdig og ligelig fordeling af værdien af naturmangfoldighed. Ved ministerrådsmødet i oktober var der imidlertid en klar opfordring til alle EU's medlemslande om at tiltræde bestemmelserne.
Globalnyt har valgt at deltage i dette vigtige internationale træf om biodiversitet i år.
Vi vil med introducerende artikler sætte fokus på de mange emner i forhandlingerne de kommende dage. I december bringer vi artikler direkte fra forhandlingerne i Cancún.
Thomas Jazrawi rapporterer for Globalnyt fra det store FN-topmøde om biodiversitet i Cancún, Mexico, fra 4. til 17. december. Rejsen er støttet af Danidas Rejsebevilling og Europa-Nævnet.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
