Langt ude på landet i Kenya, et af de bedre stillede lande i Østafrika, er denne signatur stoppet op i et område, hvor der næsten udelukkende lever masaier. En skoleleder tager imod og viser en typisk skole i Kenya. Delt op i tre længer viser han skolens forskellige fløje frem og fortæller hvorfor der er helt stille, selvom der er mere end 500 elever fra Standard 1 til Standard 8 – hvilket svarer til 1.- 8. klasse. Der er eksamen og de elever, der ikke går til eksamen skal forberede en test.
”Selvom vi er i gang med en ny skolereform, der indtil nu kun involverer de første tre skoleår, er skolen stadig som den har været i mange år,” fortæller skolens leder.
Han er selv udpeget til at være rådgiver for den nye skolereform i hans distrikt. Han er, hvad der kaldes Qualitative Assurance Standard Officer, som implementerer den nye reform lokalt. På spørgsmålet om de udfordringer, der er med at implementere den nye reform, svarer han formelt om proceduren, mere end om selve udfordringerne. Men lidt senere i samtalen handler det ikke, som det plejer, om at de lokale skoler mangler bøger, materialer, møbler og bedre bygninger, men mere om de egentlige udfordringer, der er ved at ændre lærernes rolle som moderatorer for læring. Den kompetencebaserede læseplan, som nu indføres handler mere om at fokusere på det eleverne kan (færdigheder, holdninger og værdier) i stedet for det de ved (viden).
Den nye lærerrolle
Skiftet fra den lærercentrerede og indholdstyrede måde at være lærer på til den mere faciliterende rolle, hvor elevernes læring er i fokus er ny for de fleste i Kenya. Men mange herude på landet er glade for skiftet, fordi det sætter fokus på at udvikle elevernes interesser og det, der interesserer dem, som samtidig bliver kombineret med det, der er brug for i forhold til den nye læseplan. Selv den ældre masai, som er formand for skolens bestyrelse er med i samtalen, nikker og siger:”I den nye reform er der krav om, at skolen skal engagere sig mere i lokalsamfundet. Tidligere var skolen helt isoleret fra lokalsamfundet. Vi vidste ikke, hvad der foregik. Kun hvis vi sad i skolens bestyrelse. Men nu er det meningen, at eleverne også kommer ud, så det lokale bliver en del af skolens indhold,” siger han tænksomt og velovervejet.
En epokegørende ny reform
Tilbage i Nairobi fortæller én af de embedsfolk, der ofte besøger skoler i lokalområdet for at tale om den nye skolereform, at den største udfordring bliver, at ændre lærernes ”mindset”, fordi der er tale en epokegørende ny måde for lærerne at se deres pædagogiske opgave. ”Tidligere kopierede lærerne blot lærervejledningerne fra lærebøgerne og brugte det i deres læreplan. I den nye reform er lærerene nødt til at se på hvad, der gør, at eleverne lærer og hvad de selv kan ud fra deres forskellige interesser og talenter,” siger Olive Wambui, der sidder i Kenyan Institute for Curriculum Development (KICD), der implementere den nye reform.
”Når vi ikke længere er i stand til bare at finde et job til den stadigt stigende befolkning inden for statens rammer, må de unge, der kommer ud af skolesystemet, selv skabe job og lære, hvordan de selv kan etablere et arbejde, der kan brødføde dem selv. Derfor er der brug for, at vi er mentorer og facilitatorer for deres talenter og deres kompetencer, medens de går i skole, så de kan klare sig selv efter endt skolegang,” forklarer Olive Wambui.
Gabet der bliver større og større
Den nuværende skolereform, der stadig fungerer, er helt tilbage fra 1980’erne, og erstattede en reform fra 1963, der byggede på den engelske koloniskole.
Det nuværende skolesystem betyder 8 år i grundskolen, 4 år i highschool og 4 år på universitetet. Den er i sin grundform styret ud fra ønsket om at viden, test og eksaminer uddanner eleverne til at få et job, når de er færdige.
Men gabet mellem dem, der får et job, som ofte er den sociale middel- eller overklasse i Kenya og dem, der aldrig når længere end til highschool bliver større og større. Samtidig vil mange, der gennemfører en universitetsuddannelse enten på bachelorniveau eller masterniveau sjældent kunne få et job.
Derudover er erhvervsuddannelserne nedprioriteret, hvilket betyder mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for erhvervssektoren. Den største mangel ved det nuværende system er, at den ikke i tilstrækkelig grad opfylder elevernes karriereinteresser, evner, motivation og talenter”. Når der kun tages udgangspunkt i eksaminer og ikke elevernes evner, bliver resultatet ofte ‘teaching for testing’ der ikke siger meget om det eleverne kan.
Med andre ord producerer den nuværende skole for mange kandidater til de såkaldte ”white collar” job, som det ofte er svært at få og for få kandidater til de såkaldte ”blue collar” jobs, som den private sektor og erhvervslivet har rigtig meget brug for.
”Nu er det store arbejde så gået i gang med først at finde frem til de grundlæggende begreber som indgår i et kompetencebaseret curriculum. Derefter at udvikle et design, hvor de nye begreber kan indgå i alle fag, samt hvilke elementer der skal være gennemgående og tværgående. Til slut kommer selve implementeringerne,” fastslår en af arkitekterne bag den nye reform David Kabita Njengere, der sidder i det nationale eksamensråd. Med stort overblik beskriver han hele processen om, hvordan denne epokegørende reform blev skabt, men taler også om de udfordringer der er i den praktiske implementering.
”Samtidig går der politik i sagen, da både politikere og ledende embedsmænd begyndte at frygte reformen ville blive for stor en mundfuld for specielt lærerne,” fortsætter David Njengere.
To fløje markerede sig. Den ene fløj vil tilbage til den traditionelle læreplan, hvor alt er udførligt nedskrevet, nærmest minut for minut. Medens den progressive fløj vil arbejde videre med en mere åben kompetencebaseret reform, hvor kritisk pædagogik- og elevcentreret pædagogik er bærende.
”Traditionalisterne vandt,” erklærer David Njengere nedtrykt, ”og det indebærer at reformen nok bliver en smule mere rigid, end det oprindeligt var tiltænkt.”
Samtidig er selve designet tilsyneladende blevet lækket til nogle af lærebogsforlagene, så de hurtigt kan producere den stribe af lærebøger, der skal bruges i skolerne. Som bekendt er korruptionen i Kenya meget udbredt. I designet til reformen, står der beskrevet, hvilke krav og kompetencer, der skal opnås i hvert enkelt fag, og dermed en vigtig guideline for forlagene.
Store udfordringer
Lige nu er implementeringen af de tre første skoleår i fuld gang og det forventes, at den næste fase med 4., 5., og 6. klasse vil begynde efter januar, hvor det nye skoleår starter.
Men der er stadig lang vej. De mange pilotskoler, der tager de første skridt og skal virke som eksempler for resten af de kenyanske skoler, har mange udfordringer.
Den største udfordring er både at forstå de nye begreber som kompetencebegrebet (viden, holdninger, færdigheder og værdier), men også at bruge dem bevidst. Rammerne er stadig de samme i den kenyanske skole med meget store klassekvotienter, en ringe lærerløn og mangel på materialer. De bedste lærere forsvinder ofte til de private skoler, hvor lønnen er højere, og bygningerne mere vedligeholdte.
Reformarbejdet var oprindeligt tænkt som både et top-down og bottom-up styret projekt. For eksempel blev der etableret en digital platform, hvor de lærere, der var i gang med implementeringen, på tværs af de mange regioner (counties) i landet kun debattere og kommentere deres arbejde, så alle lærerene kunne følge processen. Men da mange skoler stadig ikke har internetadgang endsige computere til alle lærerne, er det svært at drive denne platform.
David Njengere har stadig stor tiltro til at reformen kommer til at ændre lærernes pædagogiske tilgang totalt.
”Det, er det vigtigste ved reformen, at lærerne ikke bare reproducere det, der står i lærerbøgerne, men at lærerne selv tænker med og facilitere læring for eleverne, så eleverne får lyst til at lære.”
Bæredygtighed
Som et af de få lande i Afrika, integrere reformen i Kenya også FN’s 17 verdensmål om bæredygtighed. Det betyder, at alle fagene på en eller anden måde skal afspejle de udfordringer, der er bred enighed om i verden, og samtidig søge at finde løsninger. Det er noget der passer den ældre skolebestyrelsesformand i det tørre masailand, tæt på grænsen til Tanzania.
”Vi vil gerne sende vores børn i skole, men samtidig skal de ikke glemme, hvor de kommer fra. Så det er godt den nye reform gør, at skolen og eleverne arbejder med bæredygtighed og lokale forhold,” fortæller han og peger ud på det tørre landskab, der betyder at hans køer skal vandre mange kilometer hver dag for at finde føde.
Da vi vinker farvel til den lille skole langt ude på landet, hvirvler en vind store støvskyer op omkring skolen, hvor den gamle masai vandrer tilbage til sine geder og kører. Han kommer ikke til at se virkeliggørelsen af den nye reform, men han har et stille håb om, at det vil hjælpe hans børn og børnebørn.
Litteratur:
David Njeng’ere Kabita, Lili Ji (2017) The Why and How of Competency-Based Curriculum Reforms: The Kenyan Experience. UNESCO International Bureau of Education.
Niels Larsen er Ph.d. i Pædagogik, hvor han blandt andet forskede i de kenyanske læreres kompetencer indenfor miljøundervisningen. Turen til Kenya er støttet af Danida’s rejsestipendium.