Det er sjældent, man går forbi en gruppe mennesker samlet i forbløffelse over en pantautomat.
Men det skete på en fynsk rasteplads, da en erhvervsdelegation fra Kenyas plastiksektor og industriorganisationer var på tur i Danmark for at se, hvordan Danmark takler genanvendelsen af plastik.
Pantautomat blev en begivenhed i sig selv, da erhvervsdelegationen fik at vide, at det var sådan, danske plastikflasker røg til genbrug.
De fem kenyanske erhvervsledere og tre repræsentanter fra industriorganisationer var dog ikke kun interesserede i Danmarks nuværende løsninger; de var også interesserede i fremtiden, som de oplevede den hos danske virksomheder.
“Jeg er ikke kun med for at se, hvad Danmark gør nu, men hvad Danmark vil gøre i fremtiden. Jeg vil kunne gribe de løsninger, som danske virksomheder kommer med, sagde Keiran Smith,” CEO i plastproducenten Mr. Green Africa.
Robotteknologi skal ikke tage arbejdspladser
Keiran Smiths forretningsmodel i Kenyas hovedstad, Nairobi, er at bruge gadesamlere til at indsamle eksempelvis plastikflasker, som han derefter omdanner til plastgranulat, der kan få nyt liv i plastikprodukter.
Mr. Green Africas CEO vil skabe arbejdspladser, og arbejdskraft er billigt i Kenya, så derfor var han ikke så interesseret i Danmarks innovative robotløsninger.
I stedet var det graden af samarbejde mellem det private og det offentlige i Danmark noget, som han mente, Kenya kan lære meget af.
Den danske plastindustris metode om at samle flere parter fra hele værdikæden i en inkluderende proces for at udvikle en samlet vision for cirkulær økonomi er noget, vi bestemt bør gøre i Kenya,” sagde Keiran Smith.
Danmarks affaldssortering forbløffer
Delegationen fra Kenya var inviteret på en tre-dags rundtur i Danmark af Dansk Industri (DI) i samarbejde med Miljøstyrelsen. Med på turen var også Dansk Industris søsterorganisation Kenya Association of Manufacturers (KAM).
Faith Temba, områdeansvarlig i KAM’s plastsektor, fortalte, at industriorganisationen i forvejen arbejder meget med en dagsorden om cirkulær økonomi over for både deres medlemmer og myndighederne.
“Men vi er ivrige efter at lære, hvordan vi kan fordre den dagsorden konstruktivt. For fremtiden findes i cirkulær økonomi,” sagde hun.
Noget af det, der gjorde størst indtryk på erhvervsdelegationen, var den danske måde at etablere gode partnerskaber mellem virksomheder, NGO’er og det offentlige om bæredygtige løsninger.
“Danmarks samarbejde fungerer beundringsværdigt, og det kom bag på mig, hvor effektiv affaldssortering er i Danmark. Det giver jo et langt større potentiale for genanvendelse af plast, når det er sorteret, sagde Priyen Tanna,” CEO i plastproducenten GPL Flexibles.
Plast er et enormt problem i Kenya
En i rapport til Miljøstyrelsen anslås, at der produceres 270.000 ton plastik om året i Kenya alene til emballage, hvoraf kun 15 procent genanvendes. Tilføjer man en ineffektiv affaldsindsamling, bliver problemet enormt.
Omtrent 40 procent af affaldet i Kenya afhentes aldrig, og det der indsamles, bliver sjældent sorteret og dermed heller ikke genbrugt.
Men det vil Priyen Tanna, Keiran Smith og de andre fra Kenya ændre på. De vil vise, at det kan lade sig gøre – ligesom i Danmark. Den private sektor skal handle for at skabe reel forandring i Kenya.
“Vi kan bruge samme løsninger til at skabe et pres fra bunden op til myndighederne. Kenyas affaldshåndtering og cirkulære økonomi er langt bagud, men inspirationer fra Danmark kan bruges til at løse det problem,” sagde Priyen Tanna, CEO i GPL Flexibles.
Kenya kan tage springet
Topchefen i Mr. Green Africa, Keiran Smith, tror på, at det er realistisk for Kenya at tage springet mod bæredygtig plastproduktion. Telefoniudviklingen i Kenya er et godt eksempel på, at teknologi sagtens kan springe et par udviklingstrin over, påpeger han.
“Da Vesten startede med at bruge mobiltelefoner var det nogle kæmpe klodser. Det har udviklet sig hen ad vejen til smartphones. Men i Kenya tog vi springet direkte til smartphones uden at tage den lange vej gennem fastnettelefoner og store klodser,” sagde Keiran Smith.
