Reformen er interessant langt uden for Kenyas grænser, fordi den ikke bare er et eksempel på, hvordan problemer løses i Kenyas uddannelsessystem, men den er også et eksempel på, hvordan den store udfordring i disse år kan angribes, nemlig at gå fra fokus på kvantitet til fokus på kvalitet.
“Life Skills” og kompetenceorientering frem for udenadslære
Siden Kenyas regering udråbte aids og HIV til at være en national katastrofe i 1999, så har undervisning i ”life skills” været en af mange tiltag, der blev sat i gang.
I en curriculum-beskrivelse af faget “Life Skills Education” (LSE) er formålet at udvikle, pleje og fremme 13 kærneværdier: Samarbejde, oprigtighed, tolerance, respekt, fred, frihed, nationens enhed, kærlighed, ærlighed, ansvarlighed, ydmyghed, lykke og integritet.
Mange af disse værdier kan forstås som menneskeretsbaserede og de skal også ses i lyset af, at der arbejdes på at undgå at fjendtligheder mellem Kenyas 42 etniske grupper opstår igen.
Undervisningen i “life skills” er inspireret fra andre lande, og viden og inspiration kanaliseres gennem UNICEF. Denne FN-organisation definerer livskompetencer (Life skills) som “psykosociale og interpersonelle færdigheder, som kan hjælpe folk med at træffe velinformerede beslutninger, kommunikere effektivt og udvikle handleberedskab og selvforvaltningskompetencer, der vil bidrage til et sundt og produktivt liv.”
“Life skills” er fortsat et væsentligt fokus i den nye reform, men reformen viderefører også orienteringen mod at udvikle færdigheder og kompetencer til at være den centrale orientering i hele reformen. Det har bl.a. betydet at alle fag har fået ny curriculum-beskrivelse. Og som start på implementeringen af reformen fik alle elever i hele landet i første klasse i “Secondary” nye lærebøger i matematik, engelsk, ki swahili, kemi, fysik og biologi på den første skoledag i januar 2017. Eleverne i Primary har allerede fået nye skolebøger.
Det kraftige fokus på udenadslære har hidtil været fastholdt af en meget rigid prøve efter første del af grundskolen, og lignende prøver efter “Secondary” og “ High School”
Disse prøvers krav har lærerne været nødt til at fokusere på, for det krævede systemet, og mange børn og unge har oplevet at få det gamle britiske prædikat “school failures” sat på sig, og derefter opgivet at komme længere.
”Halfbaked” kandidater
Det gamle skolesystem har også medført ufrugtbare konsekvenser selv for dem, der klarer sig godt igennem ”Secondary” og ”High School”, og bliver optaget på en af de mange universiteter som breder sig over hele landet i disse år.
De elever, der har klaret sig rigtigt godt i hele den sekundære del af skolesystemet, og nu er nået ind på højere uddannelser, medbringer forståelsen at deltagelse i undervisning overvejende går ud på at få de bedst mulige karakterer, og at det får man først og fremmest ved at kunne gengive det, som læreren har sagt.
Jeg har ved selvsyn siden 2014 ( som underviser i efteruddannelse for universitetslærer) erfaret, at de studerende på universiteterne ikke har egne eksemplarer af lærebøgerne i de fleste fag (der skal bare være et par eksemplarer på hvert universitets biblioteks læsesal). De studerende skriver noter i timerne (i hvert fald i første time), kopierer de flittigste studerendes noter og lægger pres på læreren for at få kopi af lærerens egne noter som forelæsningerne bygger på.
Mange kenyanske universitetsstuderende har beskrevet for mig, hvordan det har været en svær læreproces at skulle gå fra at gengive viden i skriftlige opgaver til at også at skulle undersøge, diskutere og tage begrundet stilling til fremstillinger og teorier, der ofte modsiger hinanden.
Uddannelserne på universiteterne i Østafrika har i længere tid været kritiseret offentligt for ikke at uddanne kandidater, der for alvor kan deres fag. F. eks. beskrev en aviskronik i 2016 de færdige kandidater som “halfbaked”.
Den nye reform af ”Primary” og ”Secondary” skulle kunne resultere i, at eleverne allerede inden starten på højere uddannelser har begyndt at lære at undersøge og tage begrundet stilling til den viden, de får gennem undervisning.
Store udfordringer til lærerne
Det er min erfaring gennem efteruddannelsesforløb for universitetslærere med fokus på de studerendes aktive læreprocesser, at underviserne er meget beviste om at, at deres studerende er for overfladisk- og karakter-orienterede, og at det er lærernes ansvar at skabe læreprocesser hvorigennem alle studerende bliver mere orienterede mod en dybere forståelse. Men universitetsundervisere får ingen generel træning i at undervise.
Begreberne ”surface learners” og ”deep learners”, som har været i brug i universitetsverdenen verden over siden sidst i 1960´erne, opleves relevante af universitetslærere i Kenya i dag (og det gør de også fortsat globalt forhold til en del af de studerende).
Udenadslære før og nu
Udenadslære har traditionelt haft en særlig status i Afrika. I de oprindelige kulturer blev al den viden, som var indeholdt i myterne, traditionerne og slægternes historie overført gennem mundtlige beretninger, og det var vigtigt at kunne lære disse beretninger udenad og videregive dem.
Denne forståelse var helt i tråd med vægten på at lære udenad i de skoler som blev indført i kolonitiden, så forståelsen af, at det er vigtigt at lære udenad er en selvfølge i afrikansk kontekst.
I universitetsverdenen ser man ofte ned på udenadslære som betragtes som overfladisk læring. Men mine afrikanske kolleger (og afrikansk forskning) har ofte pointeret, at deres studerende har brug for til en start at få begreber og detaljer i et nyt område præsenteret klart og lært udenad for at få styr på det nye. Og det er et godt grundlag for at udvikle dybere forståelse og engagement i et fagområde.
Det afgørende er bare, at hverken studerende eller lærere stiller sig tilfredse med udenadslære-niveauet.
Universitetslærerne har en afgørende rolle i dette. Traditionelt betragter både studerende og omverdenen i den afrikanske sammenhæng læreren som en autoritet og ofte nærmest et orakel som altid underviser ved at forelæse.
Hvis en lærere af i dag opfatter sig selv sådan, så har læreren gjort sig til selv til en hindring for at elever og studerende kan udvikle de færdigheder, den forståelse og det engagement, der skal til for at tage en uddannelse og blive fagligt dygtig uanset hvilken profession, det drejer sig om.
Brug af teknologi
Læs resten af artiklen og find kildehenvisninger m.m. på Egon Hedegaards blog
Egon Hedegaard er freelance underviser og organisator af Teach GLOBAL CITIZENSHIP Network
