Flere end 300 skoledrenge nåede at være kidnappet i en uge, inden de atter var på fri fod. Drengene blev bortført fra deres kostskole i det nordvestlige Nigeria, da en stor gruppe bevæbnede mænd stormede skolebygningerne og tvang drengene med sig.
Den islamistiske terrorgruppe Boko Haram tog siden ansvaret for bortførelsen, som Nigerias præsident kaldte et ”kujonagtigt angreb på uskyldige børn”. Scenariet vakte mindelser om en lignende bortførsel, der fandt sted i april 2014, hvor Boko Haram kidnappede 276 piger fra sovesalen på deres kostskole i byen Chibok i den nordøstlige stat Borno.
Historien om de bortførte Chibok-piger gik jorden rundt, og kampagnen for at få dem frigivet – #Bringbackourgirls – blev blandt andet støttet af USA’s daværende førstedame, Michelle Obama.
Omkring 100 af pigerne er stadig forsvundne, ligesom mange andre, både skolebørn og voksne, som gruppen har bortført igennem årene. Det er angiveligt heller ikke alle skoledrengene, der er befriet.
Landsdel lever i konstant angst
Blot få uger inden bortførelsen af drengene blev 76 mennesker brutalt myrdet uden for Maiduguru, hovedstaden i Borno-staten. Her angreb bevæbnede mænd på motorcykler deres ofre, mens de var i gang med at høste.
Edward Kallon, FN’s humanitære koordinator i Nigeria, besøgte området kort efter massakren. I en udtalelse fortæller han om det chok og den smerte, der har ramt de lokale, og hvordan frygten nu lammer samfundet.
”Bønder og landsbybeboere har fortalt mig om ubeskrivelige grusomheder. Uskyldige civile – kvinder og mænd – blev hensynsløst myrdet. Det fulde tabstal er endnu ikke opgjort, og eftersøgningen efter savnede er stadig i gang. (…) Næsten hver dag siden angrebet har budt på fundet af flere lig af dræbte civile, hvilket understreger, at dette var en handling præget af ren og skær umenneskelighed og ussel grusomhed. Gerningsmændene bag denne afskyelige og meningsløse handling bør stilles for en dommer,” siger Edward Kallom.
Også dette angreb har Boko Haram taget skylden for – angiveligt var det en straf for, at bønderne skulle have samarbejdet med staten.
Boko Haram har i årevis hærget det nordlige Nigeria og i de omkringliggende lande, men også andre islamistiske grupper, militser, selvtægtsgrupper, kriminelle med videre huserer i området.
Ligesom andre lande i regionen er der kamp om ressourcerne i området, og det har især pustet til konflikter mellem hyrder og bønder, der hver især har dannet bevæbnede vagtværn eller selvtægtsgrupper som beskyttelse. Det har skabt rum for, at mere organiserede kriminelle bander er opstået.
Efterhånden er bevæbnede røverier af kvæg og madforsyninger samt kidnapninger begået af banditter med henblik på at få løsesum ikke noget særsyn. Det var derfor uklart, om det virkelig var den berygtede terrorgruppe, der stod bag den nylige kidnapning, og der blev spekuleret i mulighed af, at banditter havde taget drengene og siden ”solgt” dem videre til Boko Haram i bytte for penge, våben eller lignende.
En fraværende stat og et alt for aktivt politi
Siden 2011 har volden i det nordlige Nigeria kostet mere end 8.000 mennesker livet og fordrevet over 200.000. Årsagerne til den voldsomme udvikling er komplekse og dybt forbundne, men det står klart, at en fraværende stat ikke har gjort noget godt for udviklingen – præcis ligesom vi ser i mange af de andre lande i Vestafrika.
Manglen på sikkerhedstyrker skaber et magtvakuum, som ikke bliver ved med at være tomt, og når staten ikke kan levere beskyttelse, må borgerne tage sagen i egen hånd.
Paradoksalt nok er statens sikkerhedsapparatur yderst synligt og aktivt i den sydlige del af landet. Så meget, at politiets brutale fremfærd over for civile i oktober startede en voldsom protestbevægelse, der blev drevet frem af landets unge.
Vreden rettede sig særligt mod Special Anti-Robbery Squad, forkortet SARS – en voldelig og notorisk korrupt politienhed. SARS blev egentlig skabt i 1984 som modsvar til en bølge af voldelig kriminalitet og formåede da også at få nedbragt kriminalitetsraten – i begyndelsen. Siden, lyder kritikken, udviklede styrken sig til det, den var dannet for at bekæmpe: En kriminel enhed, der arbejdede under straffrihed på trods af dokumenteret tortur og henrettelser uden rettergang begået af SARS-betjente.
Hule løfter
#EndSARS trendede på de sociale medier, og store demonstrationer – de største i årevis – fyldte gaderne med krav om en ophævelse af SARS, en reformering af landets politistyrker og siden en ændring af selve Nigerias politiske system, der er berygtet for at være ekstremt korrupt. Protesterne var stort set fredelige, og det vakte derfor ekstra opsigt og vrede, da militær og politi 20. oktober åbnede ild mod en demonstration i Lagos.
Præsident Buhari har lovet at opløse SARS, men protestanterne kalder det en skinmanøvre, da SARS-betjentene ikke vil blive retsforfulgt, men blot rykket til andre enheder. I Lagos har man forbudt demonstrationer, og angiveligt har staten indledt en klapjagt på ledende figurer fra bevægelsen, der har ført til, at folk er gået under jorden eller er flygtet ud af landet.
Mens demonstrationerne i det sene efterår er stilnet af, er det ikke et signal om, at protesterne er ovre – præcis ligesom angreb og vold også vil fortsætte i landets nordlige del. Her er det blot et spørgsmål om tid, før Boko Haram eller en anden gruppering slår til igen, og hvem der bliver de næste ofre for kidnapninger og mord.
