Ifølge Verdensmålene burde global sult være en saga blot i 2030. Men her, i forbindelse med World Food Day den 16. oktober, er der ikke meget at fejre i forhold til kampen for at stoppe sult i verden. Faktisk er kampen mod sult ”faretruende på afveje”, som det globale sultindeks, der udkom to dage før mærkedagen, konstaterer.
Antallet af decideret underernærede mennesker på verdensplan faldt ganske vist fra 811 millioner i 2005 til 607 millioner i 2014, men er siden steget igen og står til at nå 768 millioner i 2020, ifølge FN’s Fødevare og landbrugsorganisationen.
Det svarer til hvert tiende menneske på kloden.
Ikke klar til klimaforandringer
En kombination af coronapandemien, klimaforandringer og væbnet konflikt har gjort, at flere mennesker de sidste to år sulter. I 2020 steg antallet af mennesker, der ikke fik mad nok, med yderligere 320 millioner til i alt 2,4 milliarder, viser en opgørelse fra FN fra juli i år.
Knap 50 lande må lige nu forholde sig til sultkatastrofer, der rammer en overvejende del af deres befolkninger, viser sultindekset. Mange af disse lande ligger på det afrikanske kontinent, og det er der en grund til, siger Joe Mzinga, talsperson for et netværk for småbønder i det østlige og sydlige Afrika.
“En af grundene til, at [Afrika syd for Sahara] har højere niveauer af sult er mangel på beredskab i forhold til udfordringer i forbindelse med klimaændringer,” siger Mzinga til Deutsche Welle.
Samme konklusion drager FN’s fødevareprogram, WPF, og advarer om, at antallet af personer, der sulter, kun vil stige, i takt med at klimaforandringerne vinder indpas.
Mere konkret lyder advarslen, at verden vil opleve ”en eksponentiel stigning i global sult”, der vil sende yderligere 189 millioner mennesker ud i sult, hvis vi ender med en global temperaturstigning på to grader over præindustrielt niveau.
Lige nu har verden dog kurs mod en langt større temperaturstigning.
Læs også: Paris-aftalens mål ligner en meget fjern drøm
“Store dele af kloden, fra Madagaskar til Honduras til Bangladesh, er midt i en klimakrise, der nu er en daglig realitet for millioner. Klimakrisen giver næring til en fødevarekrise,” siger WFP’s chef, David Beasley.
På forkant med klimaforandringerne
I en pressemeddelelse fremhæver WPF situationen i Madagaskar, som FN-organisationen længe har pointeret alvoren af.
Læs også: Hungersnød truer i det sydlige Madagaskar
Her har gentagne tørke i landets sydlige del skubbet over en million mennesker ud i alvorlig sult; omkring 63 procent af befolkningen lever af subsistenslandbrug og har bogstavelig talt set deres levebrød tørre ud for øjnene af dem. Næsten 14.000 mennesker lever i decideret hungersnød i det sydlige Madagaskar, og det tal forventes at fordobles inden udgangen af 2021.
Fordi prognoserne tyder på, at der vil komme langt flere af disse klimaforandringsrelaterede sultkatastrofer, opfordrer WFP til, at hjælpeorganisationer – inklusive WFP selv – i langt højere grad end tidligere fokuserer på at lave klimatilpasning for at minimere konsekvenserne af klimaforandringerne frem for kun at hjælpe i de sultkatastrofer, som opstår i kølvandet på de ændrede klimaforhold.
“Hvis dette fremover er normalen, kan vi ikke blive ved med at rykke fra katastrofe til katastrofe. Vi er nødt til at gå fra blot at samle stumperne op, når krisen rammer, til i stedet at håndtere klimarisici, så de ikke længere har magt til at ødelægge fødevaresikkerheden i sårbare samfund,” siger Beasley.
