Af Jens Mattias Clausen
En løsning på klimaudfordringerne vil have en minimal effekt på vores økonomi, mens det vil have helt ubegribelige økonomisk konsekvenser ikke at følge videnskabens anbefalinger.
Da FN’s internationale klimapanel IPCC for nylig offentliggjorde den tredje del af deres femte klimarapport var en af tophistorierne deres udregning af omkostningerne ved at adressere klimaforandringerne.
Rapporten konkluderer, at prisen for at holde den globale, gennemsnitlige temperaturstigning på under 2 grader – som mange lande fastholder som den politiske målsætning – er minimal.
Konkret vil det indebære en forskel på 0,06 procentpoint i den årlige vækst i forbrug. Det vil sige, at i stedet for en vækst på 3 %, vil vi få en vækst på 2,94 %.
Til gengæld vil vi så have foretaget de massive reduktioner, som kan sikre, at den globale opvarmning ikke løber løbsk – samt leveret store sidegevinster for bl.a. folkesundhed og naturen.
I den offentlige debat om klimaforandringerne har der ofte ligget en underforstået præmis om et modsætningsforhold mellem en ambitiøs klimapolitik og de bredere samfundsøkonomiske målsætninger om vækst og arbejdspladser.
Fra flere sider har man hørt argumentet om, at det er for dyrt og besværligt at reducere vores udledning af drivhusgasser i den udstrækning, videnskaben fortæller os, der er behov for.
Det er grundlæggende en kuriøs argumentation. Hvis vi ikke reagerer hurtigt og beslutsomt, vil resultatet være temperaturstigninger langt over førnævnte 2 grader.
Det vil ændre fundamentalt og nådesløst på livets gang for alle mennesker i verden. De fattigste og svageste vil blive – og bliver – hårdest ramt, men heller ikke lande som Danmark vil gå ram forbi.
De nuværende økonomiske modeller kan end ikke give noget bud på de samlede omkostninger i et sådant scenarie, fordi de forudsætninger, modellerne bygger på, ikke længere vil være relevante.
I en verden, hvor naturens økosystemer, som vi kender dem, kollapser, er de gængse antagelser om produktion og forbrug ligegyldige.
IPCC bekræfter derfor endnu engang, hvorfor det er en god ide at lave de nødvendige reduktioner: omkostningerne ved at handle er ubetydelige, mens prisen for at lade være er ubegribelige. Og jo længere tid vi venter, jo sværere og dyrere bliver det.
Jens Mattias Clausen er politisk rådgiver i 92-gruppen
Kilde: 92-gruppens nyhedsbrev maj 2014
