Konsekvenserne af Israels UNRWA-forbud er “et stort trafikuheld, der venter på at ske”

Palæstinensere i kø for at modtage deres hjælpepakker, distribueret af UNRWA 21. januar i Khan Yunis, Gaza
Foto: Abed Rahim Khatib/Anadolu via Getty Images
Morten Scriver Andersen

30. januar 2025

Følgerne af Israels forbud mod UNRWA er “et stort trafikuheld, der venter på at ske.”

Sådan lyder det i en rapport fra Fredsforskningsinstituttet Oslo (PRIO). Rapporten tegner et dystert billede op for den hårdt plagede palæstinensiske civilbefolkning.

“Befolkningens lidelser, især i Gaza, vil stige dramatisk, efterhånden som rygraden i den humanitære operation smuldrer, uden at en alternativ struktur er på plads,” lyder det.

Globalnyt har talt med en af rapportens forfattere, seniorforsker Jørgen Jensehaugen, om forbuddet, der på baggrund af udokumenterede anklager om, at organisationen er infiltreret af Hamas, forbyder UNWRA at virke i Israel.

Jørgen Jensehaugen vurderer, at UNWRA, der hjælper palæstinensere i hele regionen, risikerer at dreje nøglen om som følge af Israels forbud. Det skyldes, at organisationens arbejde i Gaza og på den besatte Vestbred reelt bliver umuliggjort.

“Potentielt fører det til, at organisationen i sin helhed går konkurs, fordi donorerne vil tænke, at det er disse områder, det er vigtigst. Det er der, de bidrager mest. Så hvorfor skal de finansiere organisationen, hvis den kun arbejder i Syrien, Jordan og Libanon?” siger Jørgen Jensehaugen.

Han tilføjer dog, at en konkurs ikke ligger lige for, men afhænger af donorernes reaktion.

Her frem mod forbuddets ikrafttrædelse er det sparsomt med konkrete udmeldinger i forhold til, hvordan forbuddet vil blive håndteret fra israelernes side.

Det er et stort trafikuheld, der venter på at ske

Jørgen Jensehaugen

Mens den israelske FN-ambassadør sidste uge skrev til FN, at hovedkvarteret i Østjerusalem skal være tomt inden torsdag, har Knesset endnu ikke meldt ud, hvordan en relateret lov, der afslutter alt israelsk regeringssamarbejde med UNRWA, skal implementeres.

FN har udfordret lovenes legitimitet. I en slags chicken-game, hvor det gælder om at undgå en fare i sidste øjeblik, har man valgt ikke at lave en beredskabsplan for UNRWA.

Læs også: Israelsk lovforslag vil forbyde UNRWA: “Helt exceptionelt i international retshistorie”

Jørgen Jenshaugen og hans kollega fra Fredsforskningsinstituttet Oslo (PRIO) advarer FN mod den principielle tilgang, selvom de kalder den “forståelig”.

Gazas rygrad har brug for et hoved

Jørgen Jensehaugen har forsket i den arabisk-israelske konflikt siden 2018. Senest har han studeret det, han i en forskningsartikel kalder Israels “skyggekrig” mod UNRWA.

En krig, hvor Israel efter hans vurdering gennem mange år har forsøgt at underminere UNRWAs troværdig, og som torsdag når sit foreløbige dramatiske højdepunkt.

For selvom UNRWA mest opererer i Gaza og på Vestbredden, er organisationen stærkt afhængig af et samarbejde med Israel, som blandt andet kontrollerer grænsen til Gaza.

På den korte bane kan forbuddet mod UNRWA først og fremmest få enorme konsekvenser for befolkningen i særligt Gaza, mener Jørgen Jensehaugen.

For det første vil UNRWAs internationale medarbejdere ikke længere få udstedt visum af Israel, og de vil dermed blive tvunget til at forlade både Israel og de besatte palæstinensiske områder.

Det efterlader UNRWA med udelukkende lokale medarbejdere, som vil mangle en international ledelse i dets nærhed. Gazas rygrad vil altså mangle sit hoved.

Læs også: Stor dansk ngo: “Vi er afhængige af UNRWA”

“Det vil gøre UNRWAs evne til at arbejde vanskelig og uforudsigelig i bedste fald, og i værste fald umulig,” hedder det i PRIO-rapporten.

For det andet vil alle varer fra UNRWA blive afvist ved grænserne, da al import er kontrolleret af israelske myndigheder. Det vil sige, at ingen af de 600 daglige lastbiler, som ifølge aftalen om våbenhvile er tilladt at køre ind i Gaza dagligt, må have UNRWA-varer med. 

Ifølge de israelske myndigheder er andelen af UNRWA-mærket nødhjælp, der kommer ind i Gaza, reduceret til 15 procent. Men ifølge PRIO er det tal “urealistisk lavt”, da meget af UNRWAs nødhjælp bærer et andet mærke for at sikre, at den får lov at komme ind i Gaza.

For det tredje vil et kollaps af UNRWAs kapacitet for logistik og distribution i Gaza, gøre det svært at få de store mængder nødhjælp ud til Gazas 1,9 millioner mennesker.

“Hvis UNRWA ikke kan koordinere længere, må trække sine internationale ansatte ud og ikke kan importere varer, så opstår der et paradoks. Mere nødhjælp kommer ind på grund af våbenhvilen, men mekanismerne for distribution bliver kraftigt svækket. Og så er det meget vanskeligt at se for sig, hvordan distributionen kommer til at ske,” forklarer Jørgen Jensehaugen.

Dyrere hjælp

Mens FN kalder UNRWA uerstattelig, mener Israel, at andre FN-organisationer såsom FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, kan overtage ansvaret for de palæstinensiske flygtninge.

I PRIO-rapporten nævnes det også, at FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats, OCHA, potentielt kan påtage sig en større rolle og indoptage lokale UNRWA-ansatte.

Andre nævner World Food Programme, WFP, som allerede udfører en omfattende nødhjælpsindsats.

Læs også: UNRWA er Gazas livline, det vil være en fatal fejl at klippe den

Tilgangen med at få andre FN-organisationer til at overtage både UNRWAs medarbejdere og deres opgaver, ser Jørgen Jensehaugen en del udfordringer i.

Igen opremser han tre grunde.

Det ene er den helt basale bureaukratiske byrde i at skrive nye kontrakter, omfordele medarbejdere og sætte hele systemet op igen.

“Det tager tid og koster mange penge. Det kan komme til at fungere. Men det er værdifuld tid, der går tabt på et meget kritisk tidspunkt og med store menneskelige omkostninger,” mener han.

Det andet er, at det skaber en uhensigtsmæssig fraktionering, når UNRWAs opgaver fordeles ud på flere organisationer i stedet for at være samlet i én organisation med masser af erfaring og tillid i felten. 

Det er almindelig viden i den humanitære verden, at når man ikke har god koordinering, så laver man dobbeltarbejde, og opgaver falder mellem to stole og så videre

Jørgen Jensehaugen, seniorforsker, PRIO

“Israel har ikke tillid til UNRWA, men det har alle palæstinenserne. Og i en sådan kaotisk situation, er det at have tillid på jorden utrolig vigtig. Det er almindelig viden i den humanitære verden, at når man ikke har god koordinering, så laver man dobbeltarbejde, og opgaver falder mellem to stole og så videre.”

Jørgen Jensehaugens tredje pointe er, at UNRWA er meget billig i drift. Og at et alternativ næsten med sikkerhed vil blive meget dyrere.

“Vi har snakket med folk under arbejdet med vores rapport, der siger, at det er umuligt at sætte tal på det, men en tredobling af prisen på den humanitære indsats er ikke urealistisk.”

Skole og sundhed

For at forstå omfanget af UNRWAs rolle i Gaza, kan man kigge på nogle tal fra organisationen selv, som PRIO anser for troværdige. 

Den har 13.000 medarbejdere i området, hvoraf 5.000 har arbejdet hele krigen igennem. Foruden distribution af nødhjælp spiller organisationen en nøglerolle i Gazas skole- og sundhedssystem.

Ifølge UNRWA drev organisationen inden krigen 294 skoler og 22 sundhedskliniker.


I december 2024 var skolerne mestendel omlagt til flygtningelejre. 380.000 internt fordrevne mennesker havde søgt ly bag skolernes mure.

Derudover har UNRWA ifølge PRIO-rapporten uddelt mad til 1,9 millioner mennesker, udført 500.000 sundhedstjek om måneden, tilbudt psykisk støtte til 730.000 fordrevne mennesker, mens 8.500 babyer har modtaget modermælkserstatning fra organisationen.

På den lange bane frygter Jørgen Jensehaugen, at særligt Gazas skole- og sundhedssystem vil lide uoprettelige skader.

“Der har UNRWA været ekstremt vigtig. Hvis de ikke får lov at drive skolerne, er det svært at få et uddannelsessystem på benene igen. Sundhedsvæsenet i Gaza er jo allerede i knæ, men udfører 500.000 sundhedstjek hver måned. Fjerner du det, er det jo en opskrift på katastrofen.”

Det er ikke kun i Gaza, UNRWA-forbuddet for konsekvenser for basale offentlige tjenester. I Østjerusalem efterlader forbuddet 70.000 mennesker uden et basalt sundhedstilbud og 1.150 børn uden skole.

På Vestbredden tror Jørgen Jensehaugen, at det kommer til at gå langsommere, og at forbuddet derfor ikke vil få lige så store konsekvenser. Det er en mindre prioritet for Israel, der ønsker, at det palæstinensiske selvstyre overtager skolevæsenet helt.

FN er eneste mulighed

Uanset om UNRWA imod forventningen får lov til at fortsætte med at operere på israelsk jord, eller om andre organisationer i fællesskab overtager opgaverne, så står en ting klart for Jørgen Jensehaugen: Det er kun FN-systemet, som kan påtage sig operationer af den størrelsesorden.

Men hvis en eller flere FN-organisationer tager det store opgavekompleks på sig, kan det også blive startskuddet til en ny skyggekrig fra israelsk side, påpeger han.

“Det er noget, vi tager meget alvorligt. UNRWA har været hovedmålet for israelske angreb på det internationale system. Men hvis vi ser på, hvordan Israel har opereret mod FN’s specialrapportør i de besatte områder, Francesca Albanese, er det den samme historie.”

Det er blevet normen i israelsk politik at gå til angreb på FN-systemet. Det har skabt en vanvittig mistillid til FN-systemet generelt

Jørgen Jensehaugen

Jørgen Jensehaugen nævner også Israels kraftige udfald mod Den internationale Straffedomstol (ICC), som har udstedt en arrestordre mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den tidligere israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, samt Hamas-lederen Mohammed Al-Masri. 

Flere israelske politikere, herunder minister for sikkerhed, Itamar Ben-Gvir, har ligeledes kaldt Den Internationale Domstol (ICJ) for antisemitisk, efter at domstolen erklærede de israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder for ulovlige. 

“Det er måske naturligt i og med, at de er tiltalt af dem. Men det er blevet normen i israelsk politik at gå til angreb på FN-systemet. Det har skabt en vanvittig mistillid til FN-systemet generelt.”

Støtter falder fra

Trods advarslerne om de dystre humanitære konsekvenser står den israelske regering fast på at forbyde UNRWA, som man mener er infiltreret af Hamas. Og man fastholder anklagen om, at UNRWA-ansatte deltog i massakren den 7. oktober 2023, hvor Hamas dræbte omkring 1.250 israelere og tog 250 som gidsler.

FN har siden bestilt to uafhængige rapporter for at undersøge dele af de israelske anklager.

Ingen af rapporterne fandt fældende beviser for anklagerne, men FN valgte at afskedige ni UNRWA-ansatte, fordi beviser pegede på, at de “kan have været involveret i de væbnede angreb den 7. oktober 2023”.

Støtten til UNRWA er blevet afhængig af, om der sidder en venstre- eller højreorienteret regering ved magten

Jørgen Jensehaugen

Samtidig oplever Israel opbakning til sin kurs fra sin stærkeste allierede, USA. Trumps FN-ambassadør, Elise Stefanik, har for en uge siden bekræftet, at USA’s politik er at afskære UNRWA fra støtte. “Defund UNRWA” lyder sloganet.

USA gav i 2023 422 millioner dollars til UNRWA. Det er dobbelt så meget som ethvert andet land. Den amerikanske støtte har UNRWA før skulle undvære. Blandt andet under Donald Trumps første præsidentperiode. Men historisk loyale donorer som Sverige er nu også faldet fra.

“Vi ser, at den israelske kampagne har haft en stor venstre-højre-effekt i Europa, hvor støtten til UNRWA er blevet afhængig af, om der sidder en venstre- eller højreorienteret regering ved magten,” siger Jørgen Jensehaugen.

Udenrigsministeriet har sidste uge udtalt, at UNRWA “spiller en afgørende rolle som humanitær aktør i den aktuelle katastrofale situation i Gaza.”

Globalnyt har spurgt Udenrigsministeriet, om regeringen planlægger at øge støtten til UNRWA på baggrund af, at andre lande falder fra.

Ministeriet oplyser i et skriftligt svar, at:

”Danmark giver et fast årligt kernebidrag til UNRWA på 105 millioner kroner. Det fortsætter vi med. Der er et stort behov for at støtte op om de enorme behov i regionen. Derfor valgte vi også at udbetale hele kernebidraget i januar, ligesom vi har givet et ekstra bidrag på 10,2 millioner kroner til arbejdet med at styrke UNRWAs neutralitet og interne reformproces.”