I nogle af verdens i forvejen hårdest plagede hjørner mærker folk det allerede: det er blevet sværere at finde mad, og priserne er steget mærkbart.
Det siger FN’s Fødevareprogram, WFP, der er kommet med et forvarsel om, hvad der er i vente i de kommende måneder i form af fødevareusikkerhed på grund af krigen i Ukraine, der har sat stop for eksport af blandt andet hvede til resten af verden.
”I et år, hvor verden allerede står over for et hidtil uset niveau af sult, er det tragisk at se sulten stikke sit hoved frem i det land, der længe har været Europas brødkurv,” lyder det fra WFP’s direktør, David Beasley, i en pressemeddelelse.
”Kuglerne og bomberne i Ukraine kan løfte den globale sultkrise op på et niveau, der er langt ud over, hvad vi tidligere har oplevet,” understreger Beasley.
WFP-direktøren besøgte for få dage siden selv grænsen mellem Ukraine og Polen og mødte nogle af de mange flygtninge, der strømmer væk fra krigen.
Knap to uger efter, at Rusland invaderede Ukraine, er der meldinger om alvorlig mangel på mad og vand i blandt andet Ukraines hovedstad, Kyiv, og landets næststørste by, Kharkiv.
Eksporterer knap en tredjedel af verdens hvede
Men problemet rækker langt ud over Ukraine. For krigen lægger en alvorlig dæmper på eksporten.
Rusland er verdens største eksportør af hvede, og Ukraine er den femtestørste. Sammen står de to lande for 29 procent af den globale handel med hvede, oplyser WFP.
Samtidig er Ukraine verdens største eksportør af solsikkeolie og den fjerdestørste eksportør af majs – en afgrøde der dels er blandt de basale fødevarer i mange afrikanske lande, dels bruges som dyrefoder og dermed til kødproduktion i flere lande.
Men i dag sejler der ikke længere skibe ud med nye forsyninger fra havnene ved Sortehavet.
Situationen i Ukraine har betydet, at priserne på mad – som i forvejen var steget til det højeste niveau i ti år – har fået endnu et nøk opad.
Det vil forværre fødevareusikkerheden for millioner af mennesker rundt om i verden, advarer WFP. Det rammer især dem, der i forvejen har svært ved at få det til at løbe rundt på grund af inflation og højere priser på mad i deres respektive lande.
”Det er ikke kun en krise i Ukraine. Det her kommer til at påvirke forsyningskæder og især prisen på mad,” siger David Beasley.
For WFP’s vedkommende vil de stigende priser betyde en merudgift på et sted mellem 60 og 75 millioner dollars om måneden for at holde de indsatser kørende, der i forvejen er i gang i nogle af verdens fattige og kriseramte lande.
”Og det betyder, at flere mennesker vil gå sultne i seng,” siger WFP-chefen.
Egyptens Sisi vil sløjfe statsstøtte
Et af de lande, der mærker de stigende råvarepriser, er Egypten, der får omkring 86 procent af sin hvede fra Ukraine og Rusland.
Siden 1989 har egypterne kunnet gå til bageren og købe 20 fladbrød for ét egyptisk pund eller omkring 43 øre. Det er færre penge, end det koster at fremstille.
Prisen har ligget fast i årtier, for statsstøtte betyder, at Egyptens 102 millioner indbyggere er sikret mod prisstigninger på denne helt basale vare. Det kan være nødvendigt med ordninger som denne i et land, hvor en tredjedel lever under den officielle fattigdomsgrænse på 857 pund (knap 370 kroner) om måneden.
Men støtten koster staten 45 milliarder pund (19,4 milliarder kroner) årligt, skriver The Economist.
Dertil kommer, at staten har regnet med at kunne købe hvede til 255 dollars per ton – men nu nærmer prisen sig 400 dollars per ton, skriver magasinet.
Tidligere har forsøg på at mindske den statslige støtte udløst optøjer i flere arabiske lande, herunder også Egypten.
Alligevel har Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, forsøgt at forberede sine landsmænd på, at der kan være prisstigninger på vej.
Protester mod stigende priser
Onsdag var der demonstrationer i det sydlige Irak, som er den del af Irak, hvor befolkningen generelt har den laveste indkomst.
Årsagen til onsdagens protester er, at prisen på madolie, mel og brød er fløjet i vejret, skriver al-Jazeera.
I byen Nasiriya var omkring 500 mennesker samlet i byens centrum for at vise deres utilfredshed med prisstigningerne. Det var også her, at de store protester mod korruption, der prægede Irak i 2019, brød ud.
Iraks regering har skyndt sig at melde flere tiltag ud, der skal afbøde den værste krise. Det omfatter blandt andet et beløb svarende til cirka 450 kroner ekstra om måneden til pensionister i den lavere ende af indkomstskalaen. Desuden har regeringen lempet told og afgifter på fødevarer og andre nødvendigheder i de næste to måneder.
Fødevareprisen har fået et ekstra nul bagpå
Et andet mellemøstligt land, der mærker prisstigninger, er Libanon. Op mod 90 procent af landets import af hvede kommer fra Ukraine og Rusland.
I Libanon, der er ramt af en alvorlig økonomisk krise og balancerer på kanten af statsbankerot, er prisen på en pose fladbrød allerede steget med 400 procent siden nytår, skriver The Economist – og det var inden, at Rusland invaderede Ukraine.
Andre fødevarer er steget med 1000 procent i løbet af de seneste cirka to år – det vil sige tidoblet.
Samtidig har den libanesiske valuta i de seneste to år oplevet fald på op mod 95 procent i forhold til dollaren. Mange libanesere bruger alt, hvad de har af løn og opsparing, på bare at købe de mest nødvendige ting. Så en stigning i fødevarepriserne kan i høj grad mærkes.
”Vi kæmper for at få benzin, og vi betaler i forvejen meget for mad, medicin og skolegang,” siger den 24-årige grafiske designer Saheer Ghazzaoui til al-Jazeera.
”Hele vores løn går kun til nødvendigheder. Nogle gange er det ikke engang nok, så jeg må også tage penge ud af min opsparing.”
I forvejen har Libanons økonomiske krise betydet, at over tre fjerdedele af libaneserne nu lever under den officielle fattigdomsgrænse, vurderer FN.
