Farligt farvand. Det må være en rammende betegnelse for det østlige Middelhav i disse dage.
Tyrkiet fortsætter sine undersøgelser for olie og gas i det omstridte farvand. Grækenland raser og kræver skrappe sanktioner i EU-regi. De er nu på bordet forud for et møde for EU’s udenrigsministre sidst i september, hvor forholdet til Tyrkiet kan lide et alvorligt knæk.
Læs også: ‘Ny aftale mellem Egypten og Grækenland får spændinger til at stige’
Krigsskibe og kampfly er på farten, og der skal ikke meget til for at udløse reelle krigeshandlinger.
Samtidig fyger beskyldninger og anklager i det diplomatiske luftrum mellem parterne. EU har allerede indført sanktioner mod Tyrkiet, og de kan blive skærpet betydeligt senere i september.
En talsmand for den græske regering mener, at EU sender et klart budskab til tyrkerne.
“Enten deeskalerer I situationen, eller også kommer der sanktioner,” advarer han ifølge The Globe and Mail.
Tyrkerne er til gengæld rasende på Grækenlands fremfærd.
”Det er morsomt, at Grækenland, som ikke kan kæmpe sin vej ud af en papirpose, bliver brugt som lokkemad for en regional og global magt som Tyrkiet,” har Erdogan udtalt i denne uge, ifølge EU Observer.
Konflikten handler dybest set om fundet af store gasforekomster, hvilket har intensiveret gamle uenigheder om de maritime grænser i området.
Den store rørledning
Glæden var stor, da man for omkring ti år siden opdagede store gasforekomster i det østlige Middelhav. Nogle forestillede sig, at det kunne gavne naboskabet og føre til bedre relationer mellem nabolandene i området.
Der er indgået partnerskaber og samarbejde for at udnytte ressourcerne, blandt andet skal projektet EastMed føre en gigantisk rørledning fra Israels kyst gennem Cypern og Kreta ind i Grækenland og pumpe energi direkte ind i europæiske hjem.
EastMed er et samarbejde mellem Grækenland, Cypern og Israel, men lande som Egypten, Jordan, Italien og Palæstina er med i det såkaldte EastMed Forum, hvor projektet diskuteres.
Tyrkiet står til gengæld helt udenfor, og det har fået det store land til at agere aggressivt og egenrådigt. Oruc Reis, et tyrkisk undersøgelsesskib, har, med en eskorte af krigsskibe, udført undersøgelser i farvand, som Grækenland mener, at det har ret til.
Som modsvar har Grækenland derfor også sendt militære fartøjer ind for at overvåge de tyrkiske aktiviteter.
I august var der et ”mindre sammenstød” mellem skibe fra de to stridende parter. Yderligere skulle Erdogan have beordret en sænkning af et græsk skib uden tab af menneskeliv, men den ordre nægtede generaler på det tyrkiske skib at følge, skriver EU Observer.
Senest har grækerne erklæret, at man ønsker at udvide de maritime grænser i området, hvilket har fået Ankara til at true med krig.
”Grækenland kan ikke udvide dets grænser i Det Ægæiske Hav. Det ville være en krigserklæring (casus belli). Vi vil ikke tillade Grækenland at udvide dets farvand fra 6 til 12 sømil,” udtaler Tyrkiets udenrigsminister Mevlüt Çavuşoğlu, ifølge Euractiv.
En lille ø i centrum i striden
Grækenland, Tyrkiet og Cypern har længe været uenige om, hvor de præcise grænser skal drages i det østlige Middelhav. Tyrkiet føler sig spærret inde ved sine kyster særligt af de mange græske øer, som ligger tæt på tyrkernes lange kystlinje.
Ifølge FN’s Havretskommission har ethvert land ret til en såkaldt eksklusiv økonomisk zone ud fra sine kyster, hvor det har eneret til økonomiske aktiviteter som eksempelvis fiskeri og udvinding af naturressourcer.
Tyrkiet har imidlertid som et af ganske få lande aldrig tilsluttet sig den internationale aftale, der blev vedtaget i 1982. Tyrkerne er især modstandere af traktatens princip om, at øer har ret til eksklusive økonomiske zoner.
En særlig torn i øjet på Tyrkiet er den lille ø Kastellorizo, der ligger mellem Cypern og Rhodos. Den ligger et par kilometer ud for Tyrkiets kyst, men er græsk. Dermed hævder grækerne retten til en stor del af farvandet mellem de to store øer.
”Kernen i vores aktiviteter i det østlige Middelhav er et ønske om at opnå rettigheder og retfærdighed. Det er et forsøg på at spærre Tyrkiet inde ved dets kyster til fordel for en ø, der kun er 10 kvadratkilometer, ved at ignorere Tyrkiets 780.000 kvadratkilometer,” udtalte Erdogan i denne uge ifølge det tyrkiske medie Hurryiet.
Kort, der viser Cyperns tilgang til grænserne i det østlige Middelhav. Kastellorizo er den lille ø, som forårsager “buen” i grænselinjen op mod Tyrkiets kyst mellem Cypern og Rhodos (den store ø øverst i venstre side).
Tyrkiet har yderligere klaget over, at grækerne har oprustet militært på den lille ø de seneste dage. Grækerne har til gengæld beklaget, at Oruc Reis har foretaget undersøgelser tæt på Kastellorizo, og at det tyrkiske luftvåben har krænket græsk luftrum over øen.
Grækenland kræver skrappe sanktioner
Grækenland har presset meget hårdt på for at få EU til at indføre skrappere sanktioner over for Tyrkiet. Det skete blandet andet forud for et møde for EU’s udenrigsministre i slutningen af august, hvor Tyrkiet og Hviderusland var på programmet. Frankrig og Østrig skulle også være med på en hård linje over for Erdogan, mens Tyskland, Malta og Italien er fortalere for en mere blød linje.
Indtil videre har EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrell, udarbejdet en liste over mulige sanktioner, der blev præsenteret på det seneste møde. De skulle ramme Tyrkiets energisektor i første omgang, hvorefter finans- og banksektoren kan komme på tale i en yderligere stramning, skriver Euractiv.
Imens har der været adskillige diplomatiske indsatser for at mildne spændingerne. Den amerikanske præsident, Donald Trump, talte i slutningen af august med både den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, og præsident Erdogan for at søge løsninger.
Tyrkiet har imidlertid ikke vist tegn på, at man er indstillet på at kravle ned ad konflikttrappen. I sidste ende kan situationen føre til et alvorligt brud på forholdet mellem EU og Tyrkiet Det gælder eksempelvis den aftale om flygtninge, der er indgået mellem parterne – Erdogan har tidligere truet med at sende millioner af syriske flygtninge videre til Europa.
Krigsskibe og kampfly fortsætter samtidigt med at se hinanden an i det omstridte farvand.
