Et udviklingsprojekt i det østlige Ghana, som har modtaget 135 millioner kroner fra en statslig dansk fond, trækker nu overskrifter, efter at Ekstra Bladet har været nede og undersøge sagen.
Projektet skulle etablere internetadgang i en overset region af det vestafrikanske land. Men der er ikke kommet ret meget adgang ud af de 1.000 kilometer kabler, som er lagt i jorden.
Kablerne er angiveligt ikke blevet lagt ret dybt ned, hvilket gør, at det er blevet gravet over 96 gange. Og endnu vigtigere, så er der ikke nogen, der rigtig er blevet forbundet til eller af det. Det skulle regionens kommunekontorer og andre offentlige institutioner ellers, men ifølge Ekstra Bladet, må de ghanesiske myndigheder slet ikke købe ydelser fra andre myndigheder, og derfor ligger kablet i dag ubrugt hen.
Kablet etableret i perioden 2013 til 2016 og forlænget til hovedstaden Accra i 2018. Projektet blev udført af virksomheden Nokia Danmark og finansieret under Danida Sustainable Infrastructure Finance Programme, DSIF.
Det er en ordning, der skal være med til at skabe bæredygtig vækst, udvikling og jobs i de lande, hvor Danmark har udviklingssamarbejde. Det sker ved at udstede lån til etablering af infrastruktur i projekter, som ikke ville blive finansieret på de almindelige markedsvilkår.
Men DSIF er en kompliceret størrelse. For ordningen har også til formål at hjælpe danske virksomheder ind på nye markeder i for eksempel Ghana. Det betyder, at de projekter, der bliver givet lån til, som oftest er koblet med et krav om, at der skal købes materialer og ydelser hos danske virksomheder.
Kritik fra tre hylder
Kritikken falder i tre dele. For det første betragtes projektet som, i hvert fald, foreløbigt mislykket. Seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk institut for internationale studier med speciale i udviklingsforskning siger til Ekstra Bladet, at han har svært ved at forstå, at der kan være så fundamentale problemer i opsætningen af projektet.
Udenrigsministeriet medgiver dog ikke over for avisen, at projektet er mislykket.
Ministeriet håber på, at det kommer op at køre på et tidspunkt og fortæller, at ikke nærmere definerede ”ghanesiske myndigheder”, mener, at kablerne er en vigtig del af it-infrastrukturen i det østlige og nordlige Ghana.
Det andet kritikpunkt er finansieringen fra DSIF. Den er nemlig koblet med et krav om, at danske virksomheder skal levere udstyr og ydelser.
Jeg forventer bestemt, at ministeren tager historien til efterretning, så det her ikke sker igen
Helle Bonnesen, udviklingsordfører, Konservative
Tredje kritikpunkt er, at beretningen om projektet i Ghana ikke er blevet bragt til Folketinget, hvilket har medført en del kritik. For eksempel fra De Konservatives udviklingsordfører Helle Bonnesen, som til Globalnyt siger:
“Det er skandaløst, at flere hundrede millioner skattekroner bliver spildt på den måde. Og det er hamrende uordentligt, at man stiller et udsat og fattigt område hjælp i sigte og så ikke leverer på det. Jeg forventer bestemt, at ministeren tager historien til efterretning, så det her ikke sker igen.”
Og til Ekstra Bladet siger forpersonen for Udenrigsudvalget, Lise Bech fra Danmarksdemokraterne: ”Jeg føler mig ikke godt nok oplyst, og det virker, som om nogen har ønsket at putte med informationer om det fejlslagne projekt.”
Køb dansk
Globalnyt fortalte i februar om en evaluering af DSIF, hvoraf det blandt andet fremgår, at der er brugt 14 milliarder kroner på ordningen i perioden 2001 til 2019. Det er den periode, som evalueringen ser på.
I artiklen skrev journalist Jesper Heldgaard blandt andet, at ordningen er noget af det sidste i dansk udviklingssamarbejde, som binder den danske støtte til leverancer fra danske virksomheder, og evalueringen anbefalede, at koblingen nok bør tages op til overvejelse.
Det skal den, mener konsulenterne bag evalueringen, fordi den begrænser muligheden for at tiltrække andre investorer. For det er almindeligt, at investorer – både kommercielle og udviklingsbanker – kræver, at projekter skal sendes ud i åbent udbud.
Desuden, skrev de, bliver det sværere og sværere at få et klart billede af, hvad en ‘dansk virksomhed’ rent faktisk er, fordi så mange virksomheder i dag er internationale. Den pointe understreges af, at den danske virksomhed i den aktuelle sag var Nokia Danmark. Nokia er, som mange vil vide, en finsk virksomhed.
Anbefalingen blev dog ikke umiddelbart købt af Udenrigsministeriet, der som kommentar skrev, at evalueringen “ikke i tilstrækkelig grad ser på de fordele, der er ved at gøre brug af bundne projekter, eller på de risici, der er ved ubundne projekter”.
Måske/måske ikke som en slags indrømmelse, skrev ministeriet dog videre, at DSIF’s nye strategi åbner for, at de projekter, ordningen vil finansiere eller medfinansiere ikke nødvendigvis skal være bundet til indkøb i danske virksomheder.
Ikke fattigdomsorienteret
Forvaltningen af Danida Sustainable Infrastructure Finance ligger i IFU, Investeringsfonden for Udviklingslande, som er en selvejende statslig fond, der stiller med risikovillig kapital til virksomheder og projekter i udviklingslande og voksende markeder.
Dermed nedtoner man jo så fattigdomsorienteringen og fagligheden i de udviklingsprojekter, man er med til at finansiere
Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, DIIS
Men det er måske ikke det smarteste, lyder det fra Lars Engberg-Pedersen.
”Det er jo klart, at når man bruger IFU, så handler det om at involvere danske virksomheder. Dermed nedtoner man jo så fattigdomsorienteringen og fagligheden i de udviklingsprojekter, man er med til at finansiere,” siger han til Globalnyt.
Ikke tilstrækkeligt tilsyn
I en kommentar til Globalnyt siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), at de offentlige finanser i mange afrikanske lande er voldsomt pressede, og at lån, som dem DSIF yder, derfor er en vigtig hjælp til, at der bliver bygget infrastruktur i fattige lande.
Han siger videre:
”Udviklingssamarbejde er i sagens natur ikke let, da det finder sted i nogle af verdens fattigste og mest sårbare lande. Der vil ske fejl og det er vigtigt at lære af fejlene. Dansk udviklingssamarbejde har fokus på både fattigdom og klima, som er tæt forbundne. Bæredygtig infrastruktur, som det DSIF finansierer, er med til at forbedre begge. Alle danske bistandsprojekter skal igennem en grunding godkendelsesproces, og større projekter bliver blandt andet forelagt Udviklingspolitisk Råd, som netop har fokus på, at dansk udviklingssamarbejde flugter med formålet om fattigdomsbekæmpelse.”
Og ja, det er uundgåeligt, at der sker fejl, når der udføres udviklingsprojekter, lyder det fra Lars Engberg-Pedersen.
”Der laves mange projekter og udviklingsbistand er kompliceret. Så det kan ikke undgås, at der sker fejl ind imellem. I det her tilfælde vil jeg dog sige, at det nok burde have været fanget i planlægningsprocessen – altså både det med, at de offentlige institutioner åbenbart slet ikke havde lov til at være med i projektet og det med, hvordan entreprenørarbejdet er udført. Det siger noget om, at der ikke har været tilstrækkeligt tilsyn, mener jeg.
Siger den her sag noget om Danmarks udviklingssamarbejde?
”Nej, det synes jeg ikke. Jeg mener ikke, at man kan generalisere ud fra den her ene sag.”
