Juleferien er lige rundt om hjørnet. Og selvom du nok ser frem til at jonglere med risalamande og familiebesøg, kan der måske også findes tid til at hengive dig til en god bog og undslippe lidt julevanvid.
Derfor har vi på Globalnyt-redaktionen kigget tilbage på året, der gik, og udpeget den bog, der fik os til at grine, tænke, græde eller bare glemme, at det var 2023.
Så læn dig tilbage, og lad bøgerne sprede lidt ekstra magi over dine helligdage!
Troldmanden fra Kreml, Giuliano da Empoli
Anbefalet af partnerskabschef Pernille Brix.
Jeg er temmelig kræsen i mit valg af bøger. Så er det ligesom sagt. Jeg læser helst verdenslitteratur og helst noget fra kultursfærer, jeg har en faglig passion for eller personlig forbindelse til. Og Rusland falder ikke i hverken den ene eller den anden kategori. Derfor var det slet ikke oplagt, at Troldmanden fra Kreml blev en af mine bedste læseoplevelser i år. Det siger til gengæld rigtig meget om, hvor vellykket den meget anmelderroste roman er.
Sagt helt kort fortæller bogen historien om Putins vej til magten fra et diskret virke i efterretningstjenesten i den kaotiske tid efter Sovjetunionens sammenbrud til nutidens jerngreb om landet.
Forfatter Giuliano da Empoli formidler sin enorme indsigt i det moderne Rusland og i det persongalleri, der er udspændt i dødedans omkring ”Zaren”, i fiktiv form. Og det er her, han får læsere som mig med.
Romanen må på natbordet hos alle, der vil forstå den enorme betydning af én mands paranoide verdensbillede for den aktuelle geopolitiske situation. Og som vil forstå det fra et russisk perspektiv med afsæt i de voldsomme og ofte traumatiserende omvæltninger, landet har stået igennem, ikke mindst siden Murens fald.
Fanget af Geografien, Tim Marshall
Anbefalet af journalist og redaktør Morten Scriver Andersen.
Oftest ser vi verdens udvikling, krige og konflikter i et spindelvæv af magtpolitiske interesser og mere eller mindre fastlåste alliancer. Derfor er det befriende, at den britiske journalist og udenrigspolitiske analytiker Tim Marshall i sin bog Geografiens Magt kigger på verden gennem den snævre, men øjenåbnende linse, geografien.
Ideen er ligeså simpel som den er god. Marshall retter spotlyset mod en række steder i verden (otte lande og to regioner), hvor geografien har en afgørende betydning for landenes handlemuligheder og udenrigspolitiske strategier.
Med lette historiske indføringer lærer vi som læser at forstå Etiopien som Østafrikas ”vandstormagt”, der sidder med ”hånden på vandhanen” til Den Hvide Nil. Vi lærer hvorfor Saudi Arabiens omstilling af økonomien væk fra at basere sig ene og alene på olie har konsekvenser for de alliancer, landet skal til at opdyrke. Og Marshall tegner et overbevisende argument for, hvorfor drømmen om selvstændighed blandt spanske mindretal som baskerne og catalanerne aldrig kan blive til noget på grund af deres særlige placering i landets bjergfyldte sikkerhedsarkitektur.
Hvis du som jeg sluger bogen som var det en skål risalamande inden mandlen er fundet, så kan du passende kaste dig over Tim Marshalls internationale bestseller med samme tema: Fanget af Geografien.
Pachinko, Min Jin Lee
Anbefalet af SoMe-redaktør Olivia Koch-Nielsen.
Min rejse gennem Pachinko af Min Jin Lee blev en gribende oplevelse, da jeg dykkede ned i romanens sider under mine egne rejseeventyr gennem Asien i starten af året. Mens jeg backpackede gennem smukke landskaber og fascinerende kulturer, blev den min trofaste følgesvend på de lange togture.
Romanen følger livet hos fire generationer af en koreansk familie, der bor i Japan, og den strækker sig over flere årtier, fra 1910’erne til 1980’erne. Den skildrer deres liv gennem politiske, økonomiske og sociale omvæltninger, herunder den japanske besættelse af Korea og efterfølgende verdenskrige. Men den gør det gennem bemærkelsesværdig karakterdybde. Hver karakter, fra Sunja og Baek Isak til deres efterkommere, er omhyggeligt formet og kompleks.
Pachinko refererer til det japanske spil af samme navn, der fungerer som en metafor for tilfældighederne i livet og de uforudsigelige vendinger, skæbnen kan tage. Romanen var en kærkommen påmindelse om, at vores livsrejse er fyldt med overraskelser, der kan ændre vores kurs på måder, vi aldrig kunne have forudset.
Naked Agency – Genital cursing and biopolitics in Africa, Naminata Diabate
Anbefalet af journalistpraktikant Buster Emil Kirchner
Når man som mig er universitetsstuderende, er der ikke altid overskud til skønlitterær læsning efter en lang dag på skolebænken. I stedet får vi slugt nogle akademiske torsk, og netop en sådan er den burkinske forfatter Naminata Diabates bog Naked Agency – Genital cursing and biopolitics in Africa fra 2020.
Bogen skal du læse, hvis du er interesseret i magt, køn og Afrika.
Diabate eksaminerer fænomenet ”defiant disrobing”, som på dansk bedst kan oversættes til ’trodsig afklædning’. Med udgangspunkt i en række casestudier fra blandt andet Elfenbenskysten, Sydafrika og Liberia – hvor kvinder modsætter sig (patriarkalske) magthavere ved simpelthen at smide klæderne – penetrerer, undersøger og genfortolker Diabate magtbegrebet.
Skåret helt ind til benet, så har forfatteren ét hovedbudskab: Kvinder i nøgenprotester er hverken magtfulde eller magtesløse, offergjorte eller sejrende, og på den måde minder Diabate os om, at magt sjældent er absolut, men i stedet bør anskues temporalt og relationelt. For er kvinderne i stand til at bevare den magt, den trodsige afklædning har givet dem? Er nøgenprotesterne styrkende for alle kvinder og på samme vis? Og hvordan påvirker modtagerens – i de fleste tilfælde mandlige magthavere – forestillingshorisont kvindernes magtposition, når de smider klæderne?
Der er også et vigtigt religionsvidenskabeligt budskab i bogen. Diabate skildrer, hvordan nøgenprotester er en integreret del af talrige etniske ritualer i nutidens Afrika, men i stigende grad kvæles i den postkoloniale stats sekulære dominans i en proces, forfatteren kalder for ”en sekulariserende forbandelse.”
Hundrede og én dage i Bagdad, Åsne Seierstad
Anbefalet af journalist Emma Katrine Bremer Holmgaard.
Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad udkom i foråret med en ny bog, Afghanerne, der fortæller historien om dem, der flygtede, og dem, der blev tilbage, da Taliban overtog magten i Afghanistan i 2021. Jeg læste bogen, og den var god. Men jeg savnede det rus jeg fik, da jeg tidligere på året læste hendes lidt ældre bog Hundrede og én dage i Bagdad, der er den personlige, håndholdte fortælling om krigen i Irak.
Hvor Seierstad i Afghanerne søgte bag om begivenhederne og helt ind i de enkelte karakterers mikrokosmos, er det her hende selv og korrespondentkollegerne, der er i centrum.
Fortællingen begynder, da hun første gang vågner i Bagdad et par måneder før krigen, og slutter lige før hun falder i søvn den sidste nat i byen. I mellemtiden er amerikanerne ankommet, tusinder har mistet livet, og alt er forandret.
I tiden op til krigen beskriver hun, hvordan journalisterne bliver tæppebombet med irakisk propaganda og tvangsindlagt til alenlange pressekonferencer med informationsministeren, og under krigen (som er den bedste del) hvordan frygten med jævne mellemrum griber selv de mest hærdede krigskorrespondenter på Hotel Palestine, og krigen bliver dagligdag.
Læs også Mortens interview med Åsne Seierstad tidligere på året: Bogaktuelle Åsne Seierstad: “Vi burde aldrig have forladt Afghanistan”
Som hun selv skriver i forordet, var hendes styrke under Irakkrigen ikke hendes analytiske evner, men ganske enkelt at hun var til stede. At hun som en af de få udlændinge med egne øjne, ører og næse kunne se, høre og lugte krigen fra den irakiske side. Det mærker man som læser, og derfor er denne bog en klar anbefaling til dig, der har mod på at opleve, hvad det vil sige at stå som korrespondent midt en krigszone.
Ulysses, James Joyce
Anbefalet af journalist og redaktør Kirsten Larsen
Der er mange, der siger, at det er verdens bedste bog, at den giver baghjul til selv 100 års Ensomhed af Gabriel Garcia Márques, en af de bedste bøger, jeg har læst. Jeg var højst 18 år, da jeg besluttede at læse Ulysses af James Joyce. For sådan en er jeg, altså en der har læst Ulysses.
Jeg fik fat på en, flyttede rundt med den ikke bare i årevis, men i årtier, indtil min dårlige samvittighed led druknedøden i opstigende kloakvand i en oversvømmelse på Frederiksberg.
Men for halvandet år siden fik jeg et nyt eksemplar, denne gang i seneste roste oversættelse – så går det måske lidt lettere – og nu ligger den der igen. Jeg er tre gange nået de første 50-100 sider, men nu er det alvor. Jeg læser Ulysses de næste tre uger.
Det var alt for denne gang! Globalnyts kulturanbefalinger går nu på juleferie, og når (og hvis) du gør det samme, må du have en helt og aldeles fremragende jul. Vi ses i det nye år!
