Luftbåren dræbersygdom spreder sig i flygtningelejre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Et udbrud af difteri har ramt de store flygtninglejre i Bangladesh, hvor flere end 650.000 rohingyaer har søgt tilflugt fra vold og overgreb i Myanmar. Det skriver hjælpeorganisationen Læger uden Grænser 5. januar 2018.

Flere end 3.000 mennesker menes ifølge WHO allerede at være smittet med sygdommen, og der er nye tilfælde hver dag. Organisationen har behandlet langt de fleste difteri-ofre og har været nødt til at ombygge flere klinikker til behandlingscentre for difteri for at få bugt med sygdommen.

Organisationens sygeplejerske Astrid Opstrup rejser fredag til flygtningelejrene i Bangladesh på grænsen til Myanmar for at hjælpe med at bekæmpe udbruddet. Hun har tidligere blandt andet arbejdet med ebola i Vestafrika og underernæring i Yemen.

”Udbruddet af difteri viser, hvor sårbare de mange tusinde rohingya-flygtninge er. De har allerede været igennem så mange traumer, og nu bliver de ramt af en sygdom, som ellers kan forhindres med en vaccine, der blevet opfundet for over 90 år siden,” siger Astrid Opstrup.

Vaccination er den bedste måde at forebygge difteri på. Men størstedelen af rohingyaerne i Bangladesh er aldrig blevet vaccineret, da de har haft meget begrænset adgang til sundhedssystemet og vaccinationer i Myanmar.

Høj dødelighed

Difteri er luftbåren og smitter nemt fra person til person ved for eksempel hoste eller nys. Sygdommen har en høj dødelighed – op mod 40 procent, hvis den ikke blive behandlet i tide.

”Difteri-bakterien påvirker først og fremmest slimhinderne i luftvejene, og man udvikler en klistret gråhvid belægning i halsen og i næsen. Luftvejene kan blive blokeret, og man kan i værste fald blive kvalt, ” forklarer Astrid Opstrup.

Difteri-bakterien behandles med antibiotika. Men den kan også udvikle et giftstof, der via blodbanen kan sprede sig og især påvirke hjertet eller nervesystemet.

Mangel på modgift

Dødeligheden stiger, hvis man ikke får et såkaldt antitoksin, som modvirker det giftstof, som difteri-bakterien skaber.

Men der er global mangel på antitoksiner. Der findes under 5.000 portioner på verdensplan, og det er tidskrævende at lave flere.

”Der er ikke nok medicin til at behandle alle de patienter, vi står overfor, og som har brug den. Vi er tvunget til at træffe utroligt svære beslutninger,” fortæller Crystal Van Leeuwen, Læger uden Grænsers medicinske koordinator i Bangladesh.

Det er vigtigt, at man får antitoksiner tidligt i sygdomsforløbet. Hvis man kommer for sent frem til behandling, kan det være for sent at stoppe sygdommen.

Samtidig med den alvorlige situation i Bangladesh er der også udbrudt difteri i Yemen og Venezuela.