Fødevarehjælp er ikke kun et spørgsmål om mængden af mad, men i høj grad også om den rigtige ernæring. Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) støtter forskningsprojekter på området, skriver mejerigiganten ARLA på sin hjemmeside fredag.
Af Ulla Kjer – ARLA Danmark
I forsøget på at hjælpe verdens mange millioner underernærede børn har mælk altid spillet en central rolle. Men mange har også sat spørgsmålstegn ved, om det dyre mælkeprotein nu også er bedre end billigere proteinkilder, og om mælkens laktose egentlig er godt eller skidt for underernærede.
Disse og flere andre problemstillinger bliver undersøgt i danske forskningsprojekter.
Siden 2012 har forskningsfonden MFF givet støtte til bl.a. tre forskningsprojekter inden for fødevarehjælp. Det første projekt med titlen ’Valleprotein hjælper fejlernærede børn’ blev gennemført fra 2012 til 2014 under ledelse af den amerikanske professor Mark Manary fra University of Washington.
Hvad er valle?- mere på http://sund-forskning.dk/artikler/valle-1
Valle bedre end soja
Knap 2.300 børn i Malawi i det sydlige Afrika med diagnosen moderat underernæring deltog i undersøgelsen, hvor forskerne sammenlignede to fødevarer til behandling af underernæring: Én der indeholdt valleprotein og vallepermeat, og én med sojaprotein.
Til trods for at det valle-baserede produkt indeholdt 33 procent. mindre protein og næsten 8 pct. mindre energi i forhold til sojaproduktet, gav det de bedste resultater:
Således blev 83,9 pct. af de børn, der modtog produktet med valle så velnærede, at de kunne overgå til normal diæt, mod 80,5 pct. af de børn, der fik det soja-baserede produkt. Der var også forskel i børnenes vækst – igen til fordel for produktet, der indeholdt valleprotein.
”Resultaterne viste, at den ernæringsmæssige gevinst ved produktet med valle var større end produktet med soja. Det støtter indikationer fra tidligere undersøgelser, der har peget på, at der opnås bedre resultater for helbredelse af underernærede med mælkeprotein sammenlignet med plantebaseret protein.”
Sådan siger senior manager i Arla Foods Ingredients, Charlotte Sørensen, som har fulgt forsøget og stillet valleingredienserne til rådighed for projektet.
Prisforskellen
Forskerne regnede også på prisforskellen mellem valle- og sojaprodukter.
Da undersøgelsen blev foretaget, var det vallebaserede produkt omkring 10 kr. dyrere pr. barn. En forskel som forskerne betegner som minimal set både i forhold til de samlede omkostninger ved et hjælpeprogram og ikke mindst i forhold til, at flere børn opnåede en ernæringstilstand, hvor de kunne overgå til normalkost.
MFF har netop givet tilsagn om støtte til, at forskerne bag dette projekt kan fortsætte deres undersøgelse af valle og mælkeproteinets kvaliteter sammenlignet med andre proteinkilder. Det nye projekt starter efter nytår.
To danske projekter
En anden problemstilling, som ofte er blevet diskuteret, er, om laktose (mælkesukker) har gavnlige eller skadelige effekter. Dette skyldes bl.a., at store dele af den voksne befolkning i lande med høj hyppighed af underernæring er laktoseintolerante.
De er derfor ikke i stand til at omsætte laktose, hvilket kan give diarré ved for stort indtag af produkter med laktose.
Med støtte fra Mejeribrugets ForskningsFond undersøger to danske forskningsprojekter i øjeblikket, hvilken effekt forskellige mælkebestanddele, herunder laktose, har på underernærede.
Forsøg i Uganda
I et forholdsvis ny-startet projekt vil en gruppe forskere skaffe mere viden om laktoses effekt hos svært underernærede børn ikke mindst i forhold til diarre og dehydrering.
Forsøgene skal foregå på universitetshospitalet i Ugandas hovedstad Kampala, hvor børn med svær underernæring behandles. Tidligere undersøgelser har vist, at laktose ser ud til at have flere potentielt positive effekter hos underernærede børn.
Laktose formodes bl.a. at kunne stimulere gavnlige tarmbakterier og øge optagelsen af mineraler samt muligvis have betydning for vækst hos småbørn.
Til gengæld kan laktose i for store mængder muligvis forværre diarre hos børn med dårlig tarmfunktion.
Med udgangspunkt i det faktum, at den menneskelige brystmælk indeholder høje koncentrationer af laktose, og dermed biologisk set må formodes at have en gavnlig effekt, vil forskerne derfor undersøge betydningen af laktosemængden i den ernæring, der gives til svært underernærede børn.
Projektet ledes af professor Kim Fleicher Michaelsen, Københavns Universitet, og det afsluttes i 2018.
Hjælp at hente i ’restprodukt’
Tidligere på året blev der taget hul på et projekt med titlen ’Permeat som ernæringstilskud efter moderat fejlernæring’.
Permeat indeholder laktose og mineraler, og er et ’restprodukt’ fra membran-filtreringen af valle, hvor valleproteinerne separeres fra.
I projektet undersøges det, om permeat kan genskabe kroppens normale mineralbalance og tarmfunktion efter en periode med underernæring. Det sker ud fra en hypotese om, at mineralbalancen i permeat kommer tæt på det, mennesket har brug for, og dermed sikrer en normal tarmfunktion efter underforsyning med mineraler.
For at kroppens organer skal komme til at fungere normalt igen, efter at kroppen har været underernæret, er det vigtigt, at diæten indeholder mineraler som fosfor, kalium og magnesium i den rette balance og koncentration, hvilket netop er tilfældet i permeat.
Projektet undersøger desuden, om en diæt med laktose kan hjælpe tarmen til at regenerere, bl.a. fordi foreløbige studier indikerer, at laktosen gør tarmen mere modstandsdygtig over for infektion.
Holder projektets teori stik, vil en diæt med permeat ikke kun kunne bringe underernærede børn i en bedre ernæringstilstand, men også få betydning for de ældre mennesker og hospitalsindlagte, der døjer med underernæring.
Projektet ledes af lektor Thomas Thyman, Københavns Universitet, og det afsluttes i 2017.
Fakta: Underernæring
Omkring 33 mio. børn under fem år lider af moderat underernæring; ca. 19 mio. lider af svær underernæring.
6-7 millioner børn under fem år dør årligt af underernæring. Det anslås, at ca. tre mio. af disse dødsfald kunne forhindres, hvis ernæringen var optimal.
Underernæring påvirker alle organer og deres systemer i kroppen samtidigt
