Af Norma J. Martinez, DanWatch
Tøjeksporten til Danmark fra Bangladesh er steget med en femtedel på blot ét år, men underbetalingen og den barske dagligdag for knap fire millioner tekstilarbejdere har ikke ændret sig stort. Ny DanWatch-undersøgelse bringer interviews med 20 af de døgntravle syersker.
Vila og Bestseller, Dansk Supermarked og COOP er blandt de største importører af tøj fra Bangladesh, en industri, der på få år har oplevet en eksplosiv vækst.
Ifølge eksporttal fra tekstilindustriens brancheforening, Bangladesh Garment Manufacturers Export Association (BGMEA), steg tøjeksporten til Danmark fra 3.5 milliarder kr. i 2013 til ca. 4,2 milliarder i fjor, hvilket svarer til en stigning på knap 19 procent.
Vor stigende import fra Bangladesh betyder, at vi bliver en stadig vigtigere importør og aktør.
Ikke nok med det. Tal fra BGMEA viser, at Danmark er det ottende største EU-marked for Bangladesh, og at Danmark som eksportmarked vokser procentvis mere end alle andre lande i Vesteuropa.
Har arbejderne så fået det bedre?
Ifølge arbejdere, fagforeningsledere, NGOer og eksperter i en ny DanWatch- undersøgelse, “Den Tabte Tråd”, har Rana Plaza-katastrofen i 2013 ikke ført til bedre arbejdsforhold på det fattige sydasiatiske lands vrimmel af tøjfabrikker.
Man kan læse hele den rigt illustrerede undersøgelse på
https://www.danwatch.dk/undersogelse/den-tabte-traad
DanWatch har talt med 20 arbejdere fra syv fabrikker, der fortæller, at verbal chikane og trusler er en del af hverdagen. 20-årige Fatima Aktan fra Chadpur, der arbejder som syerske på fabrikken Windy fortæller:
“De truer med fyringer og kalder os ludere og horeunger, hvis vi laver småfejl eller protesterer mod for meget arbejde. Når jeg er tilbage i landsbyen, fortæller jeg ikke om forholdene på fabrikkerne, det vil smerte mine forældre for meget”, siger hun.
Langt under minimumsløn
Selv om mindstelønnen er steget, er det langt fra alle arbejdere, der får gavn af den. Flere arbejdere fortæller DanWatch, at produktionskravet blot er sat op, andre ved slet ikke, hvad niveauet for minimumslønnen er.
Jasmine Khatoon er mor til tre og syerske ved fabrikken Suborno i udkanten af Dhaka, hvor hun arbejder ni timer om dagen for 335 kroner om måneden (4800 taka). Weekenden består af en halv fridag om fredagen, som arbejderne dog ikke er garanteret, forklarer hun.
“Hvis der er en ordre, der skal nås, skal vi arbejde overtid og weekender, indtil vi er færdige”, fortæller Jasmine Khatoon.
Med overtidstillæg på ca. 60 kroner (700 taka) når hendes løn ikke op på mindstelønnen på 445 kroner om måneden.
På to ud af syv fabrikker får arbejdere ikke mindstelønnen, mens de arbejdere, der modtager mindstelønnen, fortæller, at det langt fra er nok til at dække deres mest basale behov.
Under fem procent af arbejderne i beklædningsindustrien er medlemmer af en fagforening.
Svingdørspolitikere i tøjindustri
Fabriksejere i Bangladesh har stor politisk indflydelse.
Ti procent af landets parlamentsmedlemmer er ejere af tøjfabrikker, og mange flere har indirekte forretningsforbindelser til industrien via eksempelvis familiemedlemmer.
Medier i Bangladesh ejes af forretningsmænd med rødder i bl.a. beklædningsbranchen.
Det økonomiske afhængighedsforhold går ud over den kritiske journalistik og debat om beklædningsindustrien. Medier udøver selvcensur og undgår at være kritiske over for beklædningsindustrien.
—————————————
Undersøgelsens resultater strider langt hen ad vejen mod den danske ambassadørs betydeligt mere optimistiske vurdering af forholdene for de fattige syersker for nylig – se telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/12-03-15/dansk-ambassador-bangladesh-kan-blive-et-forbilled
