Vietnam bruger sine politiske fanger og sine samvittighedsfanger som et middel til at opnå anerkendelse fra Vesten og USA. Det sker ved, at udvalgte fanger er blevet sendt i eksil eller løsladt før tid, når der foreligger et statsbesøg. Så snart statsbesøget er overstået, bliver en anden aktivist anholdt. Midlet anvendes strategisk, mens brud på ytringsfriheden og fundamentale rettigheder fortsætter på et alarmerende niveau.
Vietnam er en autoritær stat på linje med Kina og Rusland; det enevældige kommunistiske et-parti styre bestemmer alt. 30 års handelsforbindelse med Rusland og Kina burde have lært os, at autoritære stater ikke ændrer sin form, men tværtimod truer verdensfreden og den internationale økonomiske fremgang.
Krav om et frit og åbent samfund i Vietnam bør være et ultimatum for det danske partnerskab og investeringer i landet. Det kan ske ved, at Vietnam skal håndhæve de internationale konventioner og aftaler, som Vietnam har ratificeret.
Menneskerettigheder er en ”salgsvare” på diplomatisk og strategisk niveau. Det lyder ret absurd, men det foregår i dagens Vietnam, hvor køberne er de barmhjertige USA og andre lande i Vesten.
Masser af varer på hylderne
Salgsvaren er blevet brugt som et strategisk mål i de sidste 15 år, siden USA’s præsident Barack Obama etablerede den årlige menneskerettighedsdialog med Vietnam. Varen er vietnamesiske statsborgere, der er blevet frarøvet ytringsfrihed og fundamentale rettigheder. De har ytret sig kritisk om eksempelvis regeringens korruption, ikke-bæredygtige investeringer, Kinas aggressive adfærd i Det Sydkinesiske Hav, miljøforureninger, diskriminering af religiøse grupper og de indfødte i områderne Det centrale højland og Nordvesthøjlandet, jordrettigheder og uret i samfundet. Disse vietnamesere er blevet sat bag tremmer med fængselsdomme på op til 20 år, andre på livstid, og nogle er endda blevet dødsdømt. Disse kaldes samvittigheds- eller politiske fanger. De har handlet efter deres samvittighed, tro og politisk overbevisning.
Nogle af dem dør i stilhed i fængslerne. Nogle når hjem, men dør lige efter hjemkomsten på grund af sygdomme, som de har fået i fængslerne. Vilkårene i fængslerne er elendige, og de indsatte har ikke adgang til ordentlig lægebehandling. Nogle har formået at blive kendt gennem deres aktivisme og har fået adskillige internationale menneskerettighedspriser. Det er dem, der bliver nævnt af diplomaterne fra Vesten og USA ved dialogmøderne med de vietnamesiske myndigheder.
Af frygt for at få et ugunstigt internationalt omdømme og for at mildne de hårde toner fra Vesten og USA i forhold til de alvorlige brud på menneskerettigheder, har Vietnam løsladt udvalgte samvittighedsfanger før tid. Betingelsen er dog, at de skal udvises af landet. Dette sker tit inden et officielt statsbesøg, specielt før USA’s årlige menneskerettighedsdialog skal finde sted. Følgende er de seneste eksempler på prominente samvittighedsfanger, der er sendt i eksil eller løsladt før tid inden statsbesøg:
Præsten Nguyễn Văn Lý, en kendt dissident, er blevet idømt fængselsstraf hele fire gange i perioden 1977-2016. Efter at have tilbragt to årtier i fængsel, blev han løsladt tre måneder før tid, blot tre dage inden den daværende amerikanske præsident Barack Obamas besøg i Vietnam den 23. maj 2016.
Nguyễn Ngọc Như Quỳnh (blogger Mẹ Nấm, Mother Mushroom) var dømt til 10 års fængsel, men blev løsladt året efter dommen og sendt direkte i eksil i USA i oktober 2018. Den daværende amerikanske forsvarsminister James Mattis var på besøg i Vietnam i samme periode. Hun havde sine to små børn og sin aldrende mor med sig.
Trần Thị Nga, en kvindeaktivist, blev løsladt efter to år af sin ni års fængselsdom og sendt i eksil i USA i januar 2020, to måneder efter besøget af den daværende amerikanske forsvarsminister Mark Esper. Hun havde også sine to små børn og mand med sig til USA.
Vietnams Nelson Mandela
Der var vietnamesisk besøg i USA i maj 2022 i forbindelse med topmødet mellem USA og ASEAN, den asiatiske samarbejdsorganisation. Dagen før den vietnamesiske statsminister Pham Minh Chinh ankom til USA, blev den prominente samvittighedsfange, 44-årige Hồ Đức Hòa, løsladt to år før tid og sendt til eksil i USA. Begrundelsen for løsladelsen var hjælp til medicinsk behandling i USA, efter at have afsonet 11 år i fængsel.
I september 2023 blev advokat Nguyễn Bắc Truyển (som vandt den norske Stefanus-pris 2020 for religionsfrihed) løsladt fem år før tid. Han havde allerede afsonet seks år. Han blev sendt direkte i eksil til Tyskland dagen før præsident Joe Biden ankom til Vietnam for at offentliggøre et omfattende strategisk partnerskab med Vietnam.
Løsladelserne skete dagen før Vietnams præsident og Kommunistpartiets generalsekretær […] rejste til New York for at deltage i FN’s 79. generalforsamling.
I sidste uge, den 21. september 2024, blev tre fremtrædende samvittighedsfanger, forretningsmanden Trần Huỳnh Duy Thức, miljøaktivisten Hoàng Thị Minh Hồng og juristen Hoàng Ngọc Giao løsladt før tid. Løsladelserne skete dagen før Vietnams præsident og Kommunistpartiets generalsekretær, Tô Lâm, rejste til New York for at deltage i FN’s 79. generalforsamling. Trần Huỳnh Duy Thức blev løsladt otte måneder før afslutningen af sin 16-årige fængselsstraf, mens Hoàng Thi Minh Hong blev frigivet 20 måneder før afslutningen af sin tre-årige dom.
Trần Huỳnh Duy Thức er en kendt samvittighedsfange, måske den mest fremtrædende af sin slags med sine 16 år bag tremmer. Han er kendt som en markant og principfast skikkelse. I mange år har han nægtet at blive løsladt før tid med en betingelse om at skulle rejse i eksil i udlandet. Han ønskede at blive i Vietnam for at kæmpe for frihed og retfærdighed for alle vietnamesere, ikke kun for sig selv. Mange vietnamesere ser ham som “Vietnams Nelson Mandela.”
I sin første udmelding efter sin løsladelse fortalte han, at han blev tvunget til at modtage benådningen. Han nægtede at modtage den, da den blev læst op for ham, men blev alligevel tvunget af over 20 personer ud af sin fængselscelle og sat på et sent fly hjem til Saigon. Årsagen var, at han ikke ønskede at blive brugt som en brik af præsident Tô Lâm for at score point hos USA.
Svært valg mellem at rejse i eksil eller bliver og kæmpe
Alle ved, at kampen for et frit samfund skal ledes og drives af landets egne borgere. Det er de mennesker, der bor i landet, som er kernen og selv skal hæve deres stemmer. Eksilvietnamesere kan kun fungere som støttespillere. Når samvittighedsfanger nægter at gå i eksil, skyldes det deres ønske om at fortsætte kampen i Vietnam og blive hos deres familie og venner i velkendte omgivelser. Når nogle alligevel vælger at tage imod eksiltilbuddet, skyldes det ofte de barske forhold i de vietnamesiske fængsler, som slider på deres mentale og fysiske helbred, og at de må tage hensyn til deres familier eller eget helbred. Hvis de kunne vælge frit, ville de foretrække at blive i landet som frie mennesker.
Trods løsladelsen af enkelte samvittighedsfanger før tid fortsætter Vietnam med at undertrykke enhver kritisk eller oppositionel stemme.
Helena Huong Nguyen
Trods løsladelsen af enkelte samvittighedsfanger før tid fortsætter Vietnam med at undertrykke enhver kritisk eller oppositionel stemme. Mange aktivister bliver anholdt og fængslet på grund af deres opslag på Facebook eller videoer på YouTube. Ifølge rapporter fra Human Rights Watch og Amnesty International er der næsten 200 samvittighedsfanger i Vietnam, herunder fremtrædende klimaaktivister. Den vietnamesiske stat forsøger at afskrække kritiske borgere, mens de samtidig opbygger et “lager” af fængslede aktivister, som kan bruges som diplomatisk forhandlingsmiddel, handelsvare eller værre, som gidsler. Disse gidsler bruges til at appellere til USA’s og Vestens samvittighed i håb om at opnå de politiske aftaler, som Vietnam ønsker.
Vietnamesere, der ønsker et frit og demokratisk Vietnam, står tilbage med blandede følelser. De er glade for, at de heltemodige aktivister nu kan trække vejret i frihed, men samtidig bekymrede for demokratibevægelsens fremtid i landet. Det vietnamesiske regime anholder og løslader aktivister efter forgodtbefindende og fremstiller sig selv som sejrherre i processen.
Vietnam er i de seneste årtier blevet en eftertragtet samarbejdspartner for mange vestlige lande, takket være sin geopolitiske placering i Sydøstasien og tre årtiers økonomisk vækst. Efter Covid-19-krisen, konflikten i Det Sydkinesiske Hav med Kina og krigen mellem Rusland og Ukraine er Vietnam blevet et attraktivt alternativt marked for Vesten, herunder også Danmark. Danmark er det land, der, målt i forhold til sin størrelse, har flest investeringer i Vietnam. Det skyldes vores 50-årige historie med bistand og partnerskab med landet. Dog har vi ikke lært nok af de 30 års økonomiske handel med Kina og Rusland. Troen på, at økonomisk udvikling automatisk ville føre til politisk udvikling, har vist sig ikke at holde stik. Tæt økonomisk samarbejde uden klare krav til Kina og Rusland har styrket deres autoritære regimer. Verdensfreden og den økonomiske stabilitet er i høj grad truet, når disse stater forbliver autoritære.
For at løse disse udfordringer skal Vietnam håndhæve de internationale konventioner og aftaler, som landet tidligere har ratificeret. Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, arbejdsrettigheder og menneskerettigheder skal respekteres og overholdes. Et frit og åbent samfund vil sikre borgernes tryghed og skabe langsigtet fred og økonomisk stabilitet, både nationalt og internationalt. Derfor bør Danmark turde stille større krav til Vietnam.
Helena Huong Nguyen er uddannet Cand.merc. Medlem af oppostionsgruppen Viet Tan og forperson for Støttekomiteen for Vietnam.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion, så tag endelig kontakt.
Er debatindlægget klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til [email protected]
