Hvis man taler om klimaforandringerne og kombinerer det med drøvtyggere, så kan man roligt regne med, at der lynhurtigt trækkes blankt: Metangas – mere uhyggeligt kan det dårligt blive.
Og ja, kvæg og geder leverer metangas som en effekt af fordøjelsen, mange gange værre pr. ton end CO2 som drivhusgas.
I det globale regnskab over metan udslip gøres regnskabet op som antal dyr gange standardudslip. Og der er mange, mange dyr i u-landene, så det er ikke kun os i de rige lande, der driver klodens opvarmning fremad.
Men regnskabet er måske ikke så elendigt, som modellerne fortæller os, for ny viden fra de internationale landbrugsforskere peger på, at de økologiske klovaftryk fra husdyr i u-lande langt fra er så voldsomt pr. dyr, som man har lagt det ind i sine Excel ark.
Og ikke alene er aftrykket lettere, det kan også forbedres. Selvfølgelig ved at beskære kvægflokkenes størrelse, ikke let for kvæg er i mange kulturer det samme som penge i banken og forsikringspolice.
Men måske nok så interessant ved at justere sit husdyrbrug. Det tager man ganske alvorligt i bl.a. Kenya, hvor småbønderne lærer nyt – og tager det til sig.
Et par ord om fornuften ved husdyrbrug
De små husmandsbrug i Kenya minder om de gammeldags danske. Her er lidt af hvert i mark, i stald og i haven. Og det hele hænger sammen og er hinandens forudsætninger. Husdyrene giver helt nødvendig gødning, mælk, kød – som i et vist omfang er væsentlig for ernæringen hos børn og voksne – æg fra fjerkræet, osv.
Foderafgrøder, overskud og rester fra have og mark fungerer som foder for dyrene, der ville ikke være råd til at indkøbe foder. Det er selvfølgelig ikke nogen evighedsmaskine, men det løber rundt, og i år med rimeligt vejr kan der nu og da sælges fra og skabes kontanter, der er helt nødvendige selv i en næsten selvforsynende husholdning: medicin, skolepenge, olie til madlavning, te, salt og sukker – fortsæt selv remsen.
Og det fremragende ved husdyr er, at de ikke har sæson som markens afgrøder. Der kan sælges fra, når det er belejligt, og æg og mælk er også helårsafgrøder. Så husdyrbruget hos småbønderne skal ikke bekæmpes men forbedres, for der er stadig det med metangassen.
Lad os lige tage med, at man kan have husdyr næsten uden at have jord, lidt høns og nogle geder og en enkelt ko kan tøjres ved bagdøren og leve helt godt på græsset i vejrabatten.
Smartere husdyrhold
Joshua Omollo i Obinjo i Kisumu County i det vestlige Kenya viser frem på sit lille landbrug. Ikke nogen tilfældigt valgt bondemand, han er en slags pragteksemplar på, at der er omstilling i luften herude.
Forskerne fra det international husdyrbrug center, ILRI, indtil sidste år støttet stabilt med danske bistandsmidler, har ikke haft svært ved at overbevise folk her på stedet om, at klimaet er under forandring.
Alle har noteret sig, at regnen er rasende upålidelig, kommer for sent, er for kortvarig og nu og da eksploderer i voldsomme regnskyl. De fleste har tilskrevet det afskovningen omkring dem; at det var et globalt fænomen var lidt overraskende. Men tørt og varmt er der endda, så man var åben for gode argumenter.
Der er sjældent tale om mere end et par køer eller tre på de små landbrug. Derimod myldrer det med høns og især geder. Geder er som bekendt altædende, men resultatet er også derefter: Ringe mækeydelse, langsom vækst og lille slagtevægt. Sådan har det åbenbart altid været, Joshuas far havde samme slags lokale geder, da han levede her på gården.
Gala – en ny race
Men de geder, der holder til nu, er betydeligt større, en krydsning mellem de lokale og en ny race, ved navn Gala. De har kød på kroppen, kan levere et par liter mælk om dagen, vokser hurtigere til og giver meget mere vægt pr. foderenhed – simpelthen et meget bedre produkt, også med bedre pris på markedet for både levende får og slagtekød, de smager bedre, siger man ligefrem. Så metan regnskabet herudefra er også blevet bedre, der skal færre dyr til for at få balance i økonomien.
Gederne – og de nye og bedre Masai-får – vokser ikke af sig selv, så fodersiden skal med i klimabalancen. Forskerne er kommet langt her, Joshua viser stolt sine skelplanter frem, høje saftige tuer af det nye Mulato Grass, der vokser hurtigere, yder mere og er gedernes favorit.
Der kan skæres ned løbende, tuerne vokser hurtigt til, og høet ligger klar i laden året rundt. Større udbytte pr, arbejdstime, bunddække året rundt, godt for CO2 regnskabet.
Og så er der de velsignede træer, der leverer meget alsidigt, det tager vi en anden gang.
Det har været en lang kampagne at flytte resultaterne fra forskernes forsøgsmarker til den almindelige bonde mange steder i Afrika. De hurtige sejre var der, men det virker, som om klimadagsordenen gør indtryk, så bønderne i meget større skala er blevet aktører, der tilpasser sig forandringerne og justerer praksis, et godt klimadæmpende bidrag fra dem, der ellers kunne blive værgeløse ofre for globale svigt.
Rejsen til Kenya er gennemført med tilskud fra Danidas oplysningsbevilling