Det lyder næsten for godt til at være sandt: I disse tider, da mange fonde har måttet begrænse tildelingen af støttemidler, har Det Obelske Familiefond generøst bevilget den lille og relativt nye danske NGO Ubumi Prisons Initiative 7.394.270 kr., det største beløb ved fondets forårsuddeling.
Begejstringen hos Anne Egelund, Ubumis stifter og formand, er til at føle på. Hun er – forståeligt – lykkelig for bevillingen, der løber over tre år.
Den sikrer, at de nuværende aktiviteter – forbedring af ernæringen for små børn af indsatte kvinder og for alvorligt syge fanger, sygepleje af de syge i samarbejde med frivillige indsatte og bedre hygiejne – kan udvides fra to til fire fængsler.
Bevillingen betyder desuden, at Ubumi bliver konsolideret, så organisationen kan inddrage nye aktiviteter, blandt dem en kortlægning af den mentale sundhed i fængslerne.
”Mental sundhed er en kæmpe udfordring i fængsler globalt,” siger Anne Egelund. Det antages, at mellem 50 og 95 % af alle indsatte på globalt plan har psykiske problemer. Hvordan det er i Zambia, ved vi ikke, men procenten er givet høj.
Ubumi arbejder hånd i hånd med Zambia Prisons Service og indsatte, og hun understreger, at koordination mellem fængselsvæsnet og civilsamfundets organisationer også skal styrkes, så man kan få det maksimale ud af indsatsen.
Først de små børn
Ubumi blev stiftet som selvstændig NGO i september 2013, men historien begynder for godt 10 år siden.
Det er historien om en ildsjæl, der blev så oprørt over forholdene for små børn af indsatte i et kvindefængsel i Lusaka, at hun måtte tage affære. Så det gjorde hun.
Anne Egelund, der er sociolog og ph.d. studerende, var da ansat af UNAIDS (FN’s program for HIV/AIDS) i Zambia for at bistå med politik og strategiudvikling. Gennem sit arbejde fik hun adgang til fængslerne, og hvad hun så, rystede hende.
Hun etablerede projektet Children in Prisons Initiative, som i 2013 blev videreudviklet til Ubumi Prisons Initiative.
Sundhedsproblemer
HIV/AIDS er et massivt problem i zambiske fængsler. Omkring halvdelen af de indsatte kvinder er HIV-smittede, mens der er lidt færre tilfælde blandt mændene.
Fængslerne er desuden karakteriseret af massive sundhedsproblemer på grund af manglende hygiejne, dårlig ernæring og ekstrem overbelægning. Fejlernæring og tuberkulose samt psykiske sygdomme som depression og angst er udbredt.
Fangerne hjælper hinanden
”Allervigtigst er det dog, at vi har fået de indsatte til at hjælpe hinanden og dermed sig selv. I Mukobeko Maximum Security Prison passer frivillige indsatte de allermest syge fanger. De frivillige vasker både de syge og deres tøj, laver mad og henter vand til dem. Og uden en øres betaling,” fortæller Anne Egelund.
”De frivillige gør det, fordi de gerne vil hjælpe. De vil gerne gøre en forskel – og så har de også noget at tage sig til. Hvad vi kan give dem, er kurser i HIV/AIDS, TB, ernæring, pleje og menneskerettigheder. De kurser er meget populære. Fangerne oplever, at de kan mere og får flere kompetencer, og de er stolte af det. Flere har valgt på eget initiativ at holde foredrag i deres celle om ernæring og sundhed,” fortsætter hun.
Anne Egelund har et tæt samarbejde med fængselsmyndighederne. Uden det, ingen succes.
”Vi arbejder på lokalt plan for at skabe forandring, forbedring, og fængselslederne er stort set positive. Jeg har den fordel, at jeg kender mange fra min tid i UNAIDS, og så hører Ubumi ikke til de organisationer, der råber op i medierne. Vi ved, at ting tager tid. Vi ved, at korruption er et problem, og så tager vi blot vores forholdsregler.”
De synes at være som Ubumis formand pragmatiske idealister.
At overleve
Det var Anne Egelunds drøm at stifte en NGO, der kunne arbejde for at forbedre forholdene i fængslerne. For at afværge en skjult humanitær katastrofe, som hun siger, og også for at gøre op med forestillingen om, at indsatte er onde og voldelige mennesker. De er mennesker med rettigheder, mennesker med krav på et menneskeværdigt liv.
Det afspejles også i hendes ph.d., som hun er ved at lægge sidste hånd på. Den har titlen: ”Surviving Zambian Prisons. Inmate Experiences, Coping Strategies and Sex in Prison”.
Kim Andersen
Historien om Ubumi bliver kun fuldendt, hvis fortællingen om Kim Andersen kommer med.
Kim Andersen, der har mærket de zambiske fængselsforhold på sin krop, er for Anne Egelund et vidne, en mand der kan underbygge nødvendigheden af Ubumis arbejde.
Kim Andersen havde siddet halvandet år i zambisk fængsel, da han blev syg. Med hjælp fra den danske ambassade, COWI og Ubumi, kom han hjem til Danmark og blev indlagt på hospital.
Han er nu rask, og på Ubumis kommende generalforsamling vil han fortælle sin historie.
Ubumis leder, Anne Egelund, sammen med projektleder Lena Kresojevic.
Foto: Ubumi
