Nej, det er ikke Afghanistan august 2021. Men man kan ikke se den stærke algierske film ’Papicha’ uden at tænke på den uhyggelige situation, muslimske kvinder står overfor netop nu i Afghanistan. Filmen foregår i Algeriet i 1990’erne, da islamiske mørkemænd spredte skræk og ødelæggelse i stadig flere dele af samfundet og krævede islamiske normer overholdt; kvinderne skal tilhylles, ud af universiteterne og hjem til kødgryderne.
’Papicha’ er filmen om unge algierske kvinders livsgejst og mod, der får dem til at trodse den omsiggribende konservatisme. Hovedpersonen Nedjma, der drømmer om at blive designer som Coco Chanel og har plakater af Madonna hængende på væggen i ungdomsværelset, vil ikke slippe drømmen om, at kvinder kan klæde sig anderledes end i sorte telte, der dækker kvindekroppen, håret og formerne. Hun kræver sin frihed til at leve, som hun vil.
Modeshow med hijab
Men unge mænd plastrer murene til med plakater og påbud om, at kvinder skal bære sort hijab. ’Søster, dit udseende er vigtigt, vi passer på det,’ står der. Som ud af ingenting kommer sortklædte kvinder og råber op om unge kvinders moralske fordærv, kalder dem vantro og advarer om sanktioner, hvis ikke de følger Allahs påbud.
Nedjma drømmer om at lave et modeshow med veninderne på en rigtig catwalk, først med smarte farverige kjoler inspireret af vesten, men som islamiseringen tager til, og de festlige stoffer forsvinder fra stofbutikkens hylder, fødes ideen om et modeshow med afsæt i hijab’en, den heldækkende klædning i uld og silke, som mange muslimske kvinder traditionelt har båret i Nordafrika. Den draperer hun og klipper i stykker, så man ser bare ben, arme og rygge. Så er provokationen mod islam total.
Men samtidig med at veninderne forbereder showet, breder den mørke stemning sig. Snart får islamisterne nys om projektet, og pigernes kærester vender sig imod deres frigørelse. Nedjmas kæreste vil have hende med til Frankrig. Men hun nægter at forlade landet og bøje sig for islamisterne, må derfor kæmpe for sit projekt og betaler prisen. Kimen er dog lagt til et andet Algeriet af de unge kvinders mod og beslutsomhed.
Hovedparten af filmene under Cinematekets 6. udgave af Arabian Nights-festival fokuserer på kvindens frigørelse, og det er kvindelige instruktører, der står bag udviklingshistorierne.
Girl power
Mounia Meddours film ’Papicha’ er fuld af girl power og ungdommelig energi. Vi mærker deres fysiske lettelse, når pigerne boltrer sig i havet, lægger make-up på hinanden og går på diskotek.
Men filmen er ikke rosenrød. Mandlige butiksindehavere chikanerer hende, lærerinden på skolen modarbejder hende af angst for repressalier, naboen er en ulmende voldtægtsmand, og en veninde havner i dybe problemer efter at være blevet gravid uden for forlovelse. Kønskløften graves hele tiden dybere.
‘Papicha’ er langt hen ad vejen selvbiografisk, og dens brændende engagement smitter. ‘Papicha’ er, som New York Times skriver, “en film, hvis ekstreme skift i tonefald – fra munterhed til traume, fra ømhed til tragedie – kun gør den endnu mere rørende.” Mounia Meddour er en ny, spændende feministisk stemme i filmkunsten.
Der er i det hele taget saft og kraft i mange arabiske film, hvor familien og ikke mindst kvinders nærhed og nærvær er sødmefuld og sanselig. Arabiske film oser af stærke følelser, hvor farver, mod og håb findes side om side med frygt, lidelse og sorg.
’Papicha’ er månedens film under Arabian Nights-festivalen, der vises i Cinemateket fra 16.8-11.9.
