Det var en torsdag formiddag i marts 2014. Den fugtige varme lå allerede tungt over Accra, Ghanas hovedstad. Udsigten til at skulle besøge et anlæg, der behandler menneskelig afføring ved at tørre det i store bassiner for at omdanne det til gødning, vakte ikke kun begejstring.
Det er længe siden, jeg for Globalnyt var inviteret til indvielsen af rensningsanlægget med det sanselige navn Lavender Hill Sludge Treatment navngivet efter den losseplads, der lå på stranden, som igen har fået sit navn fordi den dufter af alt andet end lavendel.
Jeg husker, at jeg var spændt. Spændt på at besøge et udviklingsprojekt, hvor en større dansk virksomhed så en økonomisk mulighed. Det lå godt i tråd med, at Danmark nu skulle til at ændre samarbejdet med Ghana fra bistand over i retning af for eksempel handel og myndighedssamarbejde.
Læs også: Handel og erhverv står øverst når Mogens Jensen besøger Ghana
Her ni år senere har Ekstra Bladet besøgt projektet – eller det, der er tilbage af det. Og der er åbenbart ikke meget andet end rustent metal og minder.
Ekstra Bladet skriver, at projektet har kostet 13 millioner kroner og har ligget ubrugt hen siden 2019. I årene siden er det rustet og forvitret, så det i dag vil være svært at få liv i igen.
I 2019 stoppede de danske bidrag, og så havde de lokale myndigheder ikke længere råd til at drive anlægget. Desuden er der en lokal virksomhed, der allerede dominerede markedet for rensning af slam, så der var måske slet ikke brug for det danske projekt.
Den danske virksomhed, der var involveret, er kloakservicevirksomheden FKSSlamson A/S. Den forlod projektet i 2017, og har ikke hørt fra Udenrigsministeriet siden da, fortæller direktøren til Ekstra Bladet.
Som yderligere krydderi på sagen, har Udenrigsministeriet glemt at opdatere sin hjemmeside, så det har fremgået, at projektet stadig er under implementering.
Minister, borgmester og præsident
Turen i 2014 var daværende handels- og udviklingsminister Mogens Jensens (S) første rejse i Afrika. Vi var begyndt nogle dage før i Mali og skulle efter et par stop i Ghana videre til Uganda. Det gik over stok og sten.
Der stod vi så, fem-syv medrejsende journalister fra Danmark og vist nok også nogle lokale journalister. Ministeren var der sammen med chefen for Udenrigsministeriets Afrika-kontor, den danske ambassadør. En begejstret Alfred Oko Vanderpuije, Accras borgmester, tog imod. Og så kom præsidenten minsandten også. Det her projekt var noget, som blev taget alvorligt af begge lande, lod budskabet til at være.
Køb dansk
Projektet blev finansieret via Danida Sustainable Infrastructure Finance Programme, DSIF, og ifølge Ekstra Bladet var det ikke efterspurgt fra ghanesisk side. Det danske kloakfirma foreslog projektet, og Udenrigsministeriet sagde ja.
DSIF er et hjørne af det danske udviklingssamarbejde, som støtter etablering af infrastruktur. Og så støtter den også danske virksomheder, der vil ind på nye markeder – eksempelvis Ghana. Så for at infrastrukturprojekterne kan hjælpe danske virksomheder ind på et marked, er midlerne tit hægtet sammen med et krav om, at der skal købes varer eller ydelser fra danske virksomheder.
Læs mere om DSIF: Ny evaluering vil gøre op med kontroversielt element i dansk bistand
Køb dansk-klausulen bliver kritiseret i en uafhængig evaluering fra februar 2023, og i Ekstra Bladets artikel kalder udviklingsforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier det for påfaldende, at Udenrigsministeriet fortsat har en sådan form for udviklingsbistand blandt sine tilbud.
De relevante ghanesiske myndigheder har naturligvis sagt ja tak til projektet. Men det er ikke ualmindeligt, at myndighederne i lande, som modtager udviklingsbistand, siger ja til projekter, som de i virkeligheden ikke er specielt interesseret i, når et donorland som Danmark tilbyder det. For om ikke andet, så er der indtægter og jobs i den periode, som projektet kører.
Udenrigsministeriet erkender dog, at projektet ikke har været optimalt og siger i en skriftligt svar til Ekstra Bladet, at det blev gennemført uden ”tilstrækkelig forberedelse”.
Trampen fra hvide elefanter
’Hvide elefanter’ kalder man udviklingsprojekter, som står tilbage som ruiner, rustbunker og ubrugelig infrastruktur, fordi de visner og forgår, når donormidlerne ikke længere strømmer ind.
Sammen med fordommen om, at ’det hele forsvinder jo bare i korruption, gør det ikke?’, er hvide elefanter noget af det, udviklingsbistanden bliver kritiseret mest for.
Og historien fra Ghana er som en karikaturtegning af udviklingsbistand. Den er vand på møllen for dem, der vil skære yderligere ned på den danske udviklingsbistand.
Udenrigsministeriet siger, at den nye strategi for Danida Sustainable Infrastructure Finance Programme åbner for, at projekterne ikke nødvendigvis skal have en køb dansk-klausul hæftet på sig.
Det er nok en god idé. For at koble gaver – som udviklingsbistand ofte er – med krav hænger meget dårligt sammen med de nye toner i regeringens udenrigspolitik, hvor mere ligeværdigt samarbejde med lande i det globale syd, anses for at være vigtigt.
Husk lige bullshit-detektoren
Jeg var selv til stede, da projektet i Accra fik fint besøg.
Når jeg læser Ekstra Bladets artikel, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om jeg selv skulle have spurgt mere ind til projektet og været mere kritisk. Når en journalist spørger sig selv om det, så er svaret som regel altid ja. Det skulle jeg have gjort. Næste gang jeg står i sådan en situation, sørger jeg for at medbringe en større bullshit-detektor.
Men det virkede nu ret overbevisende. Der stod den danske minister sammen med ambassadøren og borgmesteren for Accra. Og så kom præsidenten tilmed. Det hele virkede som et stort GODKENDT-stempel, for man sender vel for pokker ikke præsidenten (eller en dansk minister?) ud til et projekt, hvis ikke det er seriøst, gennemarbejdet og af høj prioritet, gør man?
