I Myanmar er Facebook synonym med internet. Landets 53 millioner indbyggere oplever i disse år en informations- og internetrevolution, hvis konsekvenser har været positive, men også decideret fatale. For godt et år siden fremgik det blandt andet af en FN-rapport, hvordan Facebook er blevet brugt til at opmuntre til vold mod landets Rohingya-minoritet. FN-rapporten og et stærkt pres fra både nationale og internationale NGO’er har fået flere til at sætte ind over for spredningen af falske nyheder og hadkampagner via Facebook.
”Kender I det, når man virkelig har set frem til en stor fest? Men når man så endelig ankommer, så er festen allerede slut. Det er lidt sådan, det er med medierne og Facebook i Myanmar. Internetfesten er allerede løbet af sporet, og vi, i Myanmar, har først lige fået adgang til den,” sådan beskrev Soe Lin Htoot mediesituationen i Myanmar under foredraget “Who will fight internet lies and hate speech in Myanmar”, der 5. september blev afholdt hos International Media Support i København.
Soe Lin Htoot er en del af NGO’en Myanmar Fifth Estate. Han er tech-specialist og arbejder med faktatjek ved flere af landets mediekanaler. Et job, hvis relevans i de senere år er steget støt som følge af den spredning af misinformation, der har været på landets onlinesider, særligt på Facebook.
Når millioner går online
Siden internettet blev åbent land i Myanmar i 2013 har knap 20 millioner indbyggere oprettet en Facebookprofil. Ofte er Facebook-appen allerede installeret, når folk køber en telefon, og det sociale medie er derfor uden tvivl den største kilde til information i landet.
Soe Lin Htoot fortæller, at det er problematisk, at Facebook næsten har monopol på distribueringen af information og nyhedskanaler, når befolkningen i Myanmar stadig er så uerfarne på internettet:
”Forestil jer en person, der aldrig har set verden, men som så pludselig får en båd. Verden står åben for borgere i Myanmar nu, men alle flyder rundt ude på det kolossale hav, uden at vide, hvilken retning de skal sejle i. Det er enorm omvæltning,” siger han.
Han fortæller videre, at Facebook i begyndelsen primært blev brugt som en platform, hvor folk chattede roligt med hinanden og delte billeder. Siden 2015 har adfærden på Facebook dog ændret sig, og stigningen i falsk information er eksploderet.
Kampen for sandhed
I august 2018 erkendte Facebook, at reaktionen mod de utallige falske facebookprofiler og spredningen af anti-Rohingya-propaganda havde været for ineffektiv og for langsom. Siden da er hundredvis af falske profiler blevet lukket, men hver dag kommer nye til.
Det har fået flere nye initiativer til at sætte ind over for spredningen af falsk information. Blandt andet har International Media Support (IMS) i samarbejde med Fojo Media Institute i Myanmar udarbejdet en rapport, hvor de udreder, hvordan konflikter bliver dækket og journalister arbejder i Myanmar. Derudover tilbyder flere og flere tjenester faktatjek, som opsporer falske nyhedskanaler og profiler.
Soe Lin Htoot fortæller, at han er meget inspireret af det filippinske nyhedsmedie Rappler i sit arbejde mod misinformation på nettet:
”Rappler har lavet et omfattende researchprojekt, hvor det fandt frem til, at bare 60 personer i landet kørte alle de falske facebookprofiler. Rappler har siden haft meget fokus på gennemsigtighed og faktatjek i sin journalistik,” siger han. Rappler arbejder desuden som faktjatjekker for Facebook, og Soe Lin Htoot håber, at han med sit arbejde kan følge i Rappler’s fodspor.
Too little too late
I 2020 er der valg i Myanmar, og med Facebook som den primære informationskilde er det afgørende, at bekæmpelsen af falske nyheder kommer på dagsordenen.
Ifølge Soe Lin Htoot er der ingen tvivl om, at opmærksomheden på falske nyheder på Facebook er steget:
“Mange flere end tidligere er bevidste om falsk information. Men jeg er i tvivl, om vi har ressourcer til at stoppe det før valget,” siger han og uddyber: “Jeg er bange for, at indsatsen er for lidt for sent.”