I weekenden skete det igen: En eritreisk kulturfestival i Tyskland, arrangeret af støtter af præsident Isaias Afwerki, blev omdrejningspunkt for en voldelig konfrontation, da en demonstration med eritreiske oppositionstilhængere stormede festivalen og angreb både festivalarrangørerne og de næsten 300 politimænd, der blev sendt ud for at dæmpe gemytterne.
Ifølge Al-Jazeera blev mere end 200 eritreere anholdt efter episoden, der er det andet voldelige opgør mellem tyskboende eritreere bare i år. Også i Sverige, Israel og ikke mindst Danmark har lignende sammenstød fundet sted. Anledningen er, at det i år er 30 år siden, Isaias Afwerki kom til magten efter en lang og opslidende selvstædighedskrig.
Afwerki er dog langt fra vellidt af alle, og det er ikke for ingenting, at Eritrea er blevet kendt som “Afrikas Nordkorea”: I løbet af de 30 års selvstændighed er der aldrig blevet afholdt et valg, og presse- og ytringsfriheden er blandt de værste i verden. Sammenstødene i Europa opstår, når de, der er flygtet fra Afwerkis regime, tager den hjemlige politiske konflikt med sig.
Men i stedet for at undre sig over, hvorfor en eritreisk konflikt bryder ud i Europa, kunne man vende spørgsmålet om: Hvorfor ser vi så relativt få konflikter blandt de mange flygtninge, der er kommet hertil fra krigshærgede lande med komplicerede politiske situationer?
Røde Kors: En velkendt problemstilling, der kræver opmærksomhed.
“Det har altid været sådan, at der ligger sådan nogle latente og potentielle konflikter mellem forskellige flygtningegrupper, som vi har arbejdet med,” siger Niels Svankjær Christiansen, der er chef for integrationsindsatsen i Røde Kors.
“På tværs af tid og nationaliteter er det jo en problemstilling, som sådan set er velkendt.”
Niels Svankjær Christiansen har arbejdet med flygtninge i Røde Kors i omtrent 15 år, og han har været med til at tage imod flygtninge fra verdens brændpunkter i blandt andet Afghanistan, Syrien og senest Ukraine. Han forklarer, at det er en vigtig del af Røde Kors’ arbejde altid at være opmærksom på, at flygtningene kommer med en bagage fra hjemlandet, der kan skabe grobund for konflikt. Derfor er Røde Kors’ syv principper, og særligt upartiskhed og neutralitet, en central del af den tilgang, organisationen møder flygtningene med.
“Det springende punkt bliver simpelthen, om vi kan skabe et trygt rum for alle parter til at kunne deltage i vores aktiviteter. Og ja, det kræver noget. Altså, det kræver en løbende opmærksomhed fra vores side,” siger Niels Svankjær Christensen. Hvad han ved af, har der ikke været konflikter mellem eritreere, der deltager i Røde Kors’ tilbud.
Flygtningekonflikter har ikke kun rod i hjemlandet
En vigtig pointe, når det kommer til konflikter blandt flygtninge, er, at de ikke kun er videreførte konflikter fra hjemlandene, men også opstår som resultat af de ofte pressede vilkår, flygtninge lever under i asyllandene. Mangel på faste boligforhold eller et begrænset økonomisk råderum er faktorer, der kan være med til at skabe frustrationer og dermed potentielle konflikter hos flygtninge.
Niels Svankjær Christiansen peger på, at selvom der tilsyneladende er forskel på de konflikter, som flygtningene tager med hjemmefra, og dem, der opstår i mødet med en asyltilværelse i Danmark, så bunder begge dele i de vilkår, man møder som flygtning.
“I det hele taget handler det jo om, at tilværelsen i eksil nok ikke altid lever op til den forventning, som man havde, da man tog hjemmefra, eller da man ankom. Når forventningerne ikke mødes, når de fører til skuffelse og afmagt, så kan det lede til en rigtig stor frustration – og det kan også give konflikter,” siger Niels Svankjær Christiansen.
