Af Eva Plesner
En af Egyptens mest udsatte faggrupper får nu mulighed for i fællesskab at kæmpe for anstændige arbejdsvilkår og bedre løn.
Nationens hushjælpere – eller med et lidt gammeldags udtryk, tjenestepiger – har for første gang nogen sinde sluttet sig sammen i en faglig organisation.
Indtil revolutionen i januar og februar i fjor år var det forbudt for hushjælpere at organisere sig. Men efter Mubaraks fald har flere hundrede nye, uafhængige fagforeninger brudt den gamle fagbevægelses monopol.
Den 3. september i år blev den nye fagforening, som kun er for kvinder, officielt anerkendt af arbejdsmini-steriet i Kairo.
”Vores mål er at beskytte én af landets mest udsatte og sårbare faggrupper,” siger advokaten Abdel-Moneim Mansour.
Han er via den private organisation EACPE – Den Egyptiske Forening til Styrkelse af Samfundsdeltagelse – én af initiativtagerne til den nye fagforening.
I dag har hushjælpere ingen rettigheder som pension, sygesikring og arbejdsløshedsunderstøttelse.
”Tværtimod står der udtrykkeligt i de eksisterende arbejdsmarkedslove, at den slags rettigheder ikke omfatter tjenestepiger,” siger Abdel-Moneim Mansour.
Flere hundrede tusinde piger og kvinder skønnes at arbejde som tjenestepiger – eller tyende – i Egypten.
Hårdt brug for fælles talerør
Læs videre på
http://www.ulandssekretariatet.dk/content/egyptens-tjenestepiger-organiserer-sig
Eva Plesner er tilknyttet Ulandssekretariatet, fagbevægelsens organ for international bistand.
Artiklen optræder på organsationens netsted, men er tilsendt U-landsnyt.dk