Et udtørret vandhul eller en dårlig høst kan få fatale konsekvenser for mange af verdens fattigste befolkninger – især i den nærmeste fremtid, hvor konsekvenser af klimaforandringer ser ud til at blive endnu tydeligere og befolkningstallet i mange sårbare områder samtidig stiger kraftigt.
Det er ikke nok at plante nye træer eller lære bedre dyrkningsmetoder, når tørken mindsker markens udbytte. Der er også behov for, at kvinder i de fattige lande har mulighed for selv at bestemme, hvor mange børn de vil have. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder bliver det kaldt, og det handler om at give piger og kvinder mulighed for at bestemme over deres egen krop. Foruden retten til egen krop, som enhver kvinde bør have, så er kvinderne også afgørende i kampen for at tilpasse de lokale forhold til de konsekvenser af klimaforandringer, der rammer de fattige lande hårdest i de kommende år.
Stærke kvinder er nøglen
”Det er ikke fair, at de fattigste lande lider under mange års uansvarlig og ubæredygtig produktion og forbrug i de rigeste lande. Men de fattigste lande bør i det mindste ikke også slås med mangel på ligestilling, basale sundhedsydelser og menneskerettigheder og deraf uønskede graviditeter, som kun gør det sværere at tilpasse sig effekterne af klimaforandringer,” siger Tania Dethlefsen, vicegeneralsekretær i Sex & Samfund.
Når der er færre naturressourcer til rådighed, er kampen om naturens goder også større i særligt de lande, hvor velstanden er lav. Befolkningstilvæksten medfører mange steder et yderligere pres på naturressourcer, økosystemer og biodiversitet, hvilket sammenholdt med effekterne af klimaforandringer gør det svært for mennesker, dyr og planter at tilpasse sig og være modstandsdygtige. Bevarelse af velfungerende og sunde økosystemer er afgørende vigtigt i forhold til den klimatilpasning, der bør ske i de mest udsatte lande, for at undgå naturkatastrofer som oversvømmelser og jordskred. Her spiller kvinder en særlig rolle, når samfund skal gøres mere modstandsdygtige over for effekterne af klimaforandringer:
”Vi ser et øget pres på verdens naturressourcer, som nogle steder forværres af ekstrem høj befolkningstilvækst og klimaforandringer. Det er en ond spiral, fordi degraderingen af økosystemerne vil gøre det endnu sværere for lokalbefolkningen at tilpasse sig klimaforandringerne. Derfor går vi sammen med Sex & Samfund om at styrke kvinders position og reproduktive rettigheder i nogle af de mest udsatte områder i verden. Vi skal sikre en bæredygtig udnyttelse af lokale naturressourcer – og det gør vi ved at give kvinderne en stærk stemme”, siger Jacob Fjalland, der er international programchef i WWF Verdensnaturfonden.
På trods af, at stærke kvinder er nøglen til en bæredygtig fremtid, så er det i dag især piger og kvinder, som er sårbare over for effekterne af klimaforandringer. Det er de blandt andet fordi, det traditionelt er pigerne, der henter familiens vand i mange lande. Når tørken udtørrer vandhuller, er der flere kilometer at gå. Det går ud over pigernes skolegang, ligesom de er i større risiko for seksuelle overgreb på vejen.
Partnerskabet mellem de to ngo’er omhandler landene Uganda og Kenya, der begge har klimaforandringer og høj befolkningstilvækst som en del af hverdagens udfordringer.
I Uganda har partnerskabet allerede været afprøvet i et pilotprojekt, der har høstet gode erfaringer. De første spæde resultater har vist, at flere mænd er blevet steriliseret, hvilket er udtryk for, at mændene tager ansvar ift. prævention. Det viser at det har en effekt at styrke kvinderne og at inddrage mændene i dialogen om fertilitet og reproduktion. De to danske ngo’ers lokale afdelinger, WWF Uganda og Sex & Samfunds søsterorganisation Reproductive Health Uganda (RHU), imødekommer nu den efterspørgsel, de igennem længere tid har mødt om prævention og seksualoplysning via WWF’s græsrodsgrupper.
Både WWF og Sex & Samfund er såkaldte Strategiske Partnere til Udenrigsministeriet, og deres nyligt indgåede partnerskab løber i første omgang de næste fire år, som det Strategiske Partnerskab med Udenrigsministeriet varer.
Fakta
214 millioner kvinder i udviklingslande vil gerne bruge prævention, men gør det ikke af forskellige årsager. Det bidrager i høj grad til de 89 millioner ikke-planlagte graviditeter i verdens udviklingslande hvert år.
Kenyas befolkning estimeres til at stige fra de nuværende 49,7 millioner til 66,9 millioner i 2030 og 95,4 millioner i 2050. Ugandas befolkning estimeres desuden til at stige fra nuværende 42,8 millioner til 63,8 i 2030 og 105,6 i 2050.
Kenya og Uganda er hjem for nogle af verdens mest unikke og værdifulde naturområder, med ekstrem høj biodiversitet og mange udrydningstruede arter og sårbare økosystemer.
