Ni danske udviklingsministre indstiller 2015-mål til Nobels fredspris

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) har sammen med otte af sine forgængere på ministerposten indstillet de såkaldte 2015-mål, Millennium Development Goals (MDG), til Nobels fredspris.

2015-målene har haft stor betydning for verdens udvikling de seneste 15 år, og målsætningen om og indsatsen for at hjælpe verdens fattige fortjener at blive hyldet.

Det mener Mogens Jensen og otte af hans forgængere på ministerposten med udviklingsbistanden som deres ressort, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

De vil hylde udviklingsmålene i form af en nominering som kandidat til at modtage den ærefulde pris i året 2015, som netop har været sigtemålet for de ambitiøse mål.

”2015-målene har spillet en stor og markant rolle i arbejdet for at skabe udvikling globalt, siden de blev fastlagt ved årtusindskiftet. Det var første gang, verdens ledere gik sammen om en sådan erklæring,” siger Mogens Jensen.

Han peger på, at målene har bidraget til konkrete resultater som en halvering af den globale fattigdom, og at 9 ud af 10 børn i dag kommer i skole – se mere om de otte konkrete mål på http://www.2015.dk

”De har fået verdenssamfundet samlet om en vision for at skabe udvikling, stabilitet og bedre vilkår i mange hjørner af verden. De har bidraget til kampen for en mere fredelig verden og fortjener derfor at blive indstillet til Nobels fredspris. Jeg er rigtig glad for, at Danmarks tidligere udviklingsministre i fælles front bakker helhjertet op om indstillingen”.

Danmark vil sikre ambitiøse mål

Arbejdet med 2015-målene er blevet drevet frem af såvel regeringer som befolkninger, og FN’s udviklingsorganisationer har spillet en central rolle i at gennemdrive målene, som løber ud ved årsskiftet.

Målene har bidraget til at forene folk over hele kloden i kampen for en bedre og mere retfærdig verden, hedder det.

2015-målene forventes afløst af nye globale bæredygtighedsmål under den såkaldte dagsorden 2030 på årets Generalforsamling i FN til efteråret.

Her bliver det centralt for Danmark at sikre ambitiøse mål, der de næste 15 år kan bidrage til at styrke fokus på uddannelse, kvinders rettigheder, fred og sikkerhed samt bæredygtig udvikling med fokus på inklusiv grøn vækst, vand, energi og klima.

Vi er centralt placeret

Indstillingen understreger samtidig Danmarks rolle i spillet om FNs globale udviklingsmål her i 2015.

Danmarks FN-ambassadør i New York, den tidl. Danida-chef Ib Petersen, er den ene af to diplomater, som leder forhandlingsrunderne op til det store topmøde i september i New York, hvor de nye udviklingsmål frem mod 2030 ventes konfirmeret.  

Og Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), sætter sig til august- september i den prestigefyldte og vigtige formandsstol for FNs generalforsamling 2015-2016.  

Indstillingen til Nobels Fredskomite er underskrevet af ministrene med ansvar for udviklingsbistanden som følger:

  • Poul Nielson (S) (september 1994 til juli 1999 og derefter EU-kommissær for udviklingsbistand)
  • Anita Bay Bundegaard (R) (december 2000 til november 2001)
  • Per Stig Møller (K) (november 2001 til august 2004),
  • Bertel Haarder (V) (august 2004 – februar 2005)
  • Ulla Tørnæs (V) (februar 2005 – februar 2010)
  • Søren Pind (V) (februar 2010 – oktober 2011)
  • Christian Friis Bach (R) (oktober 2011 – november 2013)
  • Rasmus Helveg Petersen (R) (november 2013 – februar 2014)
  • Mogens Jensen (S) (februar 2014-).

Ministrene har i deres embedsperiode alle været med til at drive den fælles dagsorden om at fremme 2015-målene som det centrale omdrejningspunkt i dansk udviklingssamarbejde og de globale udviklingsindsatser.

Helle Degn ikke med på listen

Den første politiker, der betitlede sig som udviklingsminister, socialdemokraten Helle Degn, er ikke med på listen. Hun sad på taburetten fra januar 1993 til september 1994 i den første regering under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).

Nyrup havde selv varslet oprettelsen af den nye ministerpost for u-landsbistanden i et interview med Danidas magasin “Udvikling” i sommeren 1992.

Det skete kort efter, at han var valgt til ny partiformand 11. april samme år under en historisk kampafstemning med Svend Auken (1943-2009) på en bevæget ekstraordinær partikongres i Vejle.

Mogens Jensen er den første socialdemokrat på posten – med tillæg af handelsminister – i næsten 15 år.

Han kom til for et år siden som led i en omfattende rokade udløst af SFs udtræden af den dav. SRSF-regering, hvor de radikale til gengæld satte sig på posten som udenrigsminister efter SFeren Holger K. Nielsen.

En ministerposts historie under VK

Venstre nedlagde udviklingsministerposten ved VK-regeringens komme i november 2001, hvorefter en konservativ udenrigsminister passede ressorten.

Men posten blev oprettet igen – med Venstrefolk -, først Bertel Haarder som dobbeltminister for udvikling og integration, senere med en selvstændig ministerpost, som Ulla Tørnæs beklædte.

Tørnæs er den længst siddede udviklingsminister med fem år i stolen – længere end de tre ministre på posten under den nuv. regering tilsammen.

Dog under stærk bevågenhed fra dav. statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som viste stigende interesse for udenrigsforhold og bl.a. nedsatte den såkaldte Afrika-Kommission.  

Med Foghs afgang til NATO og Lars Løkke Rasmussens ankomst ønskede den nye statsminister at sætte sit eget hold og hentede Søren Pind ind som udviklingsminister i 2010 i stedet for Tørnæs. 

Den 52-årige Venstre-kvinde er i dag medlem af Europa-parlamentet efter et forgæves forsøg på at blive borgmester i hjemkommunen Holstebro under seneste kommunal- og regionsvalg i november 2013.

Hvis Venstre fortsætter med kombiposten som handels- og udviklingsminister under en eventuelt kommende borgerlig regering er Jakob Ellemann-Jensen og unge Karsten Lauritzen blandt de tænkelige kandidater, mens Søren Pind er førende i feltet som ny udenrigsminister.  

FAKTA om fredsprisen

Nobels fredspris er en af de fem priser, som blev oprettet af svenskeren Alfred Nobel i hans testamente.

Nobels fredspris anses for at være verdens mest prestigefulde pris.

Den uddeles af Den Norske Nobelkomite hvert år i december på Oslo Rådhus.

Hæderen gik i 2014 til den pakistanske skolepige Malala Yousafzai og den indiske borgerretsforkæmper Kailash Satyarthi for deres kamp for henholdsvis retten til uddannelse for alle børn og mod undertrykkelse af børn og unge i allehånde former. 

Se også telegrammet

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/10-12-14/bev-gende-nobel-tale-af-manden-der-har-reddet-8000

Fristen for indstillinger til fredsprisen for 2015 er netop udløbet.

Paven og Flemming Rose også indstillet

Blandt forslagene fra de norske Stortingsmedlemmer til modtagere af Nobels Fredspris 2015 er den congolesiske gynækolog Denis Mukwege, som sidste år blev tildelt Europaparlamentets Sakharovpris, whistlebloweren Edward Snowden og den internationale kampagne til afskaffelse af atomvåben, ICAN.

Forslaget om, at Pave Frans skal have fredsprisen, kommer fra det norske parti Venstres politiker Abid Raja, som selv er muslim.

“Det er en stor ære for en muslim at få lov at nominere en pave”, siger Raja, som argumenterer med, at paven “er brobygger mellem forskellige kulturer.”

Flemming Rose er foreslået af Høyre-politikeren Michael Tetzschner for redaktørens initiativ til at afprøve ytringsfriheden ved at få tegnet 12 karikaturer af profeten Muhammed i 2005.

Den congolesiske gynækolog Mukwege er kendt for sin kamp for at hjælpe afrikanske kvinder og voldtægtsofre og har tidligere været favorit.

Nobelkomiteen offentliggør ikke selv, hvem der er nomineret og bringer heller ingen liste over topkandidaterne.

Modtager(e) af prisen bliver normalt offentliggjort af komiteen anden fredag i oktober.