I weekenden blev endnu en stor olierørledning sprængt i luften af militante i Nigerias olierige Niger Delta. Det er det tredje store angreb på en olierørledning på blot en uge – og den seneste af en lang række angreb i de seneste tre måneder.
Den militante gruppe Niger Delta Avengers har taget ansvaret for det seneste angreb.
Angrebene kommer på det værst tænkelige tidspunkt for Nigerias allerede klemte økonomi og de har medvirket til at nedbringe olieproduktionen til det laveste niveau i 20 år.
Flere analytikere peger på, at oliemarkedet ikke har reageret betydeligt endnu, fordi landets store olielagre har udgjort en tiltrækkelige stødpude. Men dette billede vil ændre sig, hvis de nuværende afbrydelser fortsætter. Olieselskabet Shell har for nylig erklæret Force Majeure på eksport fra det såkaldte Bonny-felt med henvisning til skader på Nembe Creek, en hovedrørlinje.
Shell har også evakueret alle dets medarbejdere og suspenderet produktionen på det såkaldte Binga-felt, efter trusler fra Niger Delta Avengers. Samme gruppe har også taget ansvar for at sprænge Chevrons Okan off-shore platform i luften tidligere på måneden.
I følge Helima Croft, som er chef for råvarestrategi hos RBC Capital Markets i London, at den nuværende udvikling med de akutte og langvarige afbrydelser ved at blive for stor til at industrien og oliemarkedet kan ignorere dem.
Regeringen har intensiveret sin kamp mod de militante i området og bebuder samtidigt, at den vil tale med ledere i Niger-deltaet for at imødese de bagvedliggende krav og klagepunkter for den voksende uro.
Nigerias olieminister Emmanuel Ibe Kachikwu udtalte i sidste uge, at et amnestiprogram for tidligere militante i Niger-deltaet, indført i 2009, skal forbedres. Programmet tilbyder pengeudbetalinger og jobtræning til militante i området, til gengæld for at de nedlægger deres våben.
Olieministeren forsikrer, at der foruden de eksisterende programmer, er flere nye tiltag på vej, herunder et program for sociale ydelser og bolighjælp.
Læs også Solen stiger i øst – også i Afrika
Nigerias præsident Muhammadu Buhari har, ifølge iagttagere i avisen Premium Times, pustet yderligere til ilden i området ved at ophæve aftaler med tidligere militante om beskyttelse af olierørledninger – det er sket som led i præsidentens kampagne mod korruption i landet.
Et regionalt råd, dannet af traditionelle ledere i Niger-deltaet, meddelte i sidst uge, at Nigerias regering og olieselskaberne har svigtet deres forpligtelser og ignoreret de centrale klagepunkter i lokalsamfundene i Niger-deltaet; den manglende omfordeling af olierigdommene til regionen og ødelæggelsen af områdets miljø, og dermed lokalbefolkningens livsgrundlag.