Muhammadu Buhari kan tage endnu en fireårig embedsperiode som Nigerias præsident. Det viser resultaterne efter weekendens valg ifølge landets valgkommission, der fremlagde tallene sent tirsdag.
Præsidenten sikrede sig 56 procent af stemmerne mod 41 til hans nærmeste modstander, tidligere vicepræsident Atiku Abubakar.
Buharis første embedsperiode var præget af spekulationer om, hvorvidt han overhovedet var i stand til at lede landet. Fra maj 2016 og et års tid frem tilbragte han meget tid i London, hvor han modtog lægelig behandling. I denne periode måtte regeringen flere gange gå ud og afvise rygter om, at den 76-årige præsident skulle være alvorligt syg eller ligefrem død.
Det vil i de kommende år stadig være genstand for diskussion, om Buharis svækkede tilstand og relativt høje alder vil påvirke Nigerias indsats for at rette op på økonomien, bekæmpe Boko Haram og nedbringe den udbredte korruption, skriver den nigerianske netavis Vanguard.
I en tale til sine tilhængere i partihovedkvarteret i Abuja lover Buhari, at han vil øge indsatsen på netop disse områder.
”Den nye regering vil intensivere sine indsatser på sikkerhedsområdet, genopbygge økonomien og bekæmpe korruption,” sagde Buhari.
Anklager om store uregelmæssigheder
Oppositionspartiet PDP, som Abubakar stillede op for, mener, at der har været alvorlige uregelmæssigheder ved valget. Partiet meddeler, at det vil ”afsøge alle juridiske veje” for at udfordre det officielle resultat.
PDP opfordrer sine tilhængere til at forholde sig i ro trods den utilfredshed, de måtte have med det officielle resultat.
Forud for valget var Nigeria præget af valgrelateret vold, der ifølge nigerianske observatører har kostet over 200 mennesker livet i valgkampen, mens der var 39 dødsofre på selve valgdagen.
Eksministeren siger endvidere, at 5,1 millioner vælgere ikke havde mulighed for at stemme, fordi det elektroniske valgudstyr, der var opsat på valgstederne, ikke fungerede.
Det afviser formanden for Nigerias valgkommission, Mahmood Yakubu.
Valgdeltagelsen var 35,6 procent, viser de officielle tal. Det er en betydelig nedgang i forhold til de 44 procent af vælgerne, der stemte ved valget i 2015.
