Kim Hartzner
Kim Hartzner er grundlægger af hjælpeorganisationen Mission Øst, hvor han nu engagerer sig i fundraising. Organisationen arbejder i otte lande ud fra kontorer i København, Berlin og Bruxelles og er medlem af Integral Alliance, der har 22 medlemmer medlemsorganisationer, der tilsammen arbejder i 90 lande.
Han grundlagde Mission Øst sammen med sin far René Hartzner i 1991 – kort efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud. I dag er han fuldt engageret i at rejse midler i Danmark og Tyskland til gavn for 250.000 nødlidende, som er direkte afhængige af Mission Østs hjælpearbejde.
Vi bør hjælpe, hvor vi kan. Det er en medmenneskelig forpligtelse. Og derfor er hjælpeorganisationer i fuld sving med nødhjælp til mennesker, der lider under krige og katastrofer.
Men som hjælpeorganisationer kan vi først hjælpe, når vi bliver opmærksom på behovet. Her spiller medierne en central rolle. Og her er der desværre blanke pletter på verdenskortet – lande med kæmpestore befolkninger – som nyhedsbureauerne sjældent rapporterer fra.
Et af de lande er Nordkorea. Hvor mange ved, at over 40 procent af landets 25 millioner indbyggere er kronisk underernærede? Det er ifølge FN’s seneste rapport helt præcis 10,9 millioner mennesker. Er vi klar over, at hvert femte nordkoreanske barn er hæmmet i deres fysiske og mentale udvikling, fordi de mangler de mest basale næringsstoffer? Husker vi – og blev vi overhovedet informeret om – at over 1 million nordkoreanere døde af sult i 1996?
Fejlslagen høst, naturkatastrofer og sanktioner
Nej, man kan roligt kalde Nordkoreas fødevarekrise en glemt katastrofe – helt ude af topforhandlingernes rampelys. Det fik ikke meget medieomtale, da Nordkorea den 23. februar i år bad FN og verdenssamfundet om hjælp. Landet mangler akut 1,4 millioner tons fødevarer på grund af fejlslagen høst og to store oversvømmelser sidste år.
Mission Øst er den eneste danske hjælpeorganisation som i dag er aktiv inde i landet. Vi reagerer på Nordkoreas appel til FN og sender nu mad og kosttilskud til 10.000 nordkoreanske børn i daginstitutioner. I børnehaverne får børnene et varmt måltid og et mellemmåltid hver dag; i vuggestuer får de små to måltider – alt sammen med de vitaminer, proteiner og mineraler, de skal have for at vokse og udvikles normalt.
Vi vil gerne hjælpe mange flere. Ja, vi vil sende så meget, som vi overhovedet har penge til.
I 2012 sendte vi mad og kosttilskud til 50.000 børn på børnehjem og børnehospitaler, i børnehaver og vuggestuer. Også dengang var Nordkorea i en alvorlig fødevarekrise på grund af en uheldig cocktail af fejlslagen høst, naturkatastrofer og internationale sanktioner.
Vi handlede hurtigt, efter at jeg ved selvsyn havde set børn så afkræftede, at de vaklede rundt, matte og apatiske i blikket. Nogle af børnene kunne ikke rejse sig fra betongulvet. Desværre døde flere af børnene, inden vi kunne nå ind med hjælp.
Nordkorea beder om hjælp
Det skærer mig i hjertet – både som medmenneske, læge og hjælpearbejder, der netop er sat i verden for at hjælpe nødlidende. Og derfor råbte jeg allerede i august sidste år vagt i gevær, da jeg besøgte Nordkorea og så udtørrede majsmarker med majskolber, der kun var en tiendedel af den forventede størrelse. Nu – et halvt år senere – beder Nordkorea om hjælp.
Lad ikke denne appel fortone sig i glemslens tåger! Alle verdens nødlidende har krav på vores hjælp, uanset om det er i Afrika, Bangladesh eller Nordkorea.
Men glem ikke den nordkoreanske befolkning! De har ikke valgt det land, de er blevet født i. De er blot almindelige mennesker som alle andre på kloden, der kæmper for at overleve og give deres børn en fremtid.
Nu er du opmærksom på behovet. Lad os sammen gøre noget ved det.
