Det var ellers lang tid siden, der sidst var kommet andet end nedtrykkende nyheder fra Venezuela, da der pludselig i sidste uge kom en hel perlerække: Mandag afslørede Bloomberg, at en aftale mellem USA og Venezuela, som ville lette på de hårde sanktioner mod det latinamerikanske lands olieindustri, var på vej, med én betingelse: Venezuelas ellers semidiktatoriske regering skulle blive enige med oppositionen om spillereglerne for et fair og frit præsidentvalg til næste år.
De to stridende parter havde allerede – med hjælp fra den norske udenrigstjeneste – forhandlet en aftale på plads om valget, som de var klar til at underskrive næste dag. Onsdag hævede den amerikanske regering så de sanktioner, der siden 2019 har været medvirkende til at nedbryde den venezuelanske olieindustri, som ellers er fundamentet for landets økonomi. Dermed kan landet igen sælge sin olie frit – i hvert fald i de næste seks måneder. For Nicolás Maduros regering skal bevise, at den holder sit ord og giver oppositionen lov til at stille op til valget på lige fod med Maduro selv.
Første primærvalg i 12 år
Den begivenhedsrige uge sluttede med, at oppositionen – der i Venezuela tæller alt fra den yderste højrefløj til klassiske socialdemokrater – afholdt det første primærvalg siden 2012. Her skulle Venezuelas borgere beslutte, hvem der skal forsøge at lede den noget brogede opposition til samlet sejr over præsident Maduro næste år.
Selvom myndighederne ikke havde hjulpet med at organisere afstemningen, lykkedes det oppositionen at afholde et succesfuldt primærvalg med en valgdeltagelse, der var højere end forventet. Ifølge Benedicte Bull, der er professor ved Universitetet i Oslos Senter for utvikling og miljø med speciale i Latinamerika, er det ikke tilfældigt, at aftalen faldt på plads lige inden det længe planlagte primærvalg. Det skabte sikkerhed for, at valget kunne gennemføres.
”Maduro-regeringen har gjort alt, den kunne for at stikke en kæp i hjulet og gøre det vanskeligt for oppositionen, men primærvalget blev afholdt, og Maria Corina Machado vandt helt overlegent,” siger hun.
En polariserende Thatcher-skikkelse
Maria Corina Machado er kendt som en hardliner fra den yderste højrefløj, hvis politiske platform er bygget på at være anti-Maduro. På grund af hendes yderligtgående holdninger har Maduro-regeringen ikke anset hende for at være en alvorlig trussel. Hun har, som mange andre fremstående oppositionspolitikere, fået forbud mod at stille op som præsident, men hun er ikke blevet fængslet.
Foto: Pedro Rances Mattey/Anadolu via Getty Images
Óscar García Agustín, der er professor i demokrati og social forandring ved Aalborg Universitet, sammenligner Machado med Margaret Thatcher: En polariserende skikkelse, som ikke just samler den allerede spillede opposition, der kun har modstanden mod Maduro til fælles.
Der er dog en enkelt streg i regningen: Selvom hun vandt primærvalget, har Maria Corina Machado i skrivende stund stadig forbud mod at stille op til præsidentposten. Hun er nemlig ikke en del af den oppositionsgruppe, regeringen har forhandlet med, og chefforhandler Jorge Rodriguez har derfor allerede været ude at sige, at hendes kandidatur ikke vil blive accepteret.
Men ifølge Benedicte Bull kræver aftalen med USA, at alle kandidater skal have lov at stille op. Hvis ikke kravene i aftalen bliver opfyldt, kan oliesanktionerne hurtigt blive indført igen, og det er Venezuelas regering bestemt ikke interesseret i, påpeger hun.
Normalisering af de diplomatiske forhold
Sanktionerne mod Venezuelas olieindustri blev indført under USA’s tidligere præsident Donald Trump, der forsøgte at presse præsident Maduro fra magten. Det skete efter et omdiskuteret valg i 2018, hvor både Maduro og oppositionskandidaten Juan Guaidó erklærede sig som vindere og dermed præsident af Venezuela. Selvom omtrent 60 lande, inklusive USA og Danmark, anerkendte Guaidó som den legitime præsident af Venezuela, mistede han momentum, og Maduro beholdt magten.
Derfor indvarsler aftalen mellem USA og Venezuela ikke bare en normalisering af forholdet mellem ikke de to lande, men med alle de lande og organisationer, der i sin tid pegede på Guaidó frem for Maduro som præsidentvalgets sejrherre.
”Jeg tror, der er et behov for at vise, at man støtter demokratiet i Venezuela, også selvom der er en risiko for, at man kommer til at legitimere Maduro,” siger Óscar García Agustín.
”Det giver i hvert fald mere mening end at have to præsidenter! Situationen med en parallelregering var ikke holdbar.”
Nye geopolitiske forhold
Et andet forhold, der har spillet ind og hjulpet med at få aftalen på plads, er de sidste par års ændrede geopolitiske forhold. Ikke mindst energikrisen, der har skabt et fornyet behov for Venezuelas olie. Landet har nemlig verdens største oliereserver.
”I en verden, der har ændret sig enormt, fra den russiske invasion af Ukraine til begivenhederne i Mellemøsten lige nu, er der geopolitisk interesse i at få Venezuela ud af konfliktlandenes interessesfære, såsom Iran, Rusland og så videre, og få landet tættere på Vesten,” lød det fra chefforhandleren for Venezuelas opposition, Gerardo Blyde, i Foreign Policy.
Både Benedicte Bull og Óscar García Agustín er enige i, at de ændrede geopolitiske forhold og det stigende behov for Venezuelas olie har hjulpet aftalen på vej. Det er også en fordel for Venezuela at kunne sælge olie til USA og sine latinamerikanske naboer, da landets olieindustri er skrumpet væsentligt de seneste år, og venezuelanerne nu er afhængige af andres hjælp til at forarbejde råolien.
Migrationskrisen som afgørende faktor
Ifølge Benedicte Bull er der dog én afgørende årsag til, at aftalen mellem USA og Venezuela falder på plads netop nu: Den enorme migrationskrise, der lige nu udspiller sig på det amerikanske kontinent. Ifølge FN’s flygtningeagentur, UNHCR, har mindst 7,3 millioner venezuelanere forladt landet siden 2014 i det, der kaldes ”den største udvandring i Latinamerikas nyere historie”. Cirka 20 procent af befolkningen har forladt landet, og det begynder nu at få konsekvenser i USA.
”September var den første måned, hvor venezuelanere var den største gruppe blandt migranter, som krydsede grænsen til USA. Tidligere er de fleste migranter draget sydpå til Colombia, Ecuador, Peru, Chile, men nu tager flere og flere over Panamastrædet mod USA,” forklarer Benedicte Bull.
Hun peger på, at Biden-administrationen har brug for at få styr på migrationen før præsidentvalget i USA næste år. Det er nødvendigt, hvis demokraterne skal gøre sig forhåbninger om at vinde de vigtige sydstater, der i særlig høj grad modtager de mange flygtninge.
Læs også: Migrationskrise skaber ny gruppe af handicappede: “Der er ingen hjælp til dem”
Hvis Venezuelas økonomi bliver forbedret, er det ikke usandsynligt, at mange af de udvandrede venezuelanere – der ofte lever under kummerlige vilkår i forsøget på at skabe sig en bedre tilværelse i udlandet – kan finde på at vende hjem igen.
Óscar García Agustín påpeger, at aftalen også gør det lettere for USA at samarbejde med Venezuela om at deportere illegale, venezuelanske migranter.
En holdbar aftale?
Det er dog stadig usikkert, om aftalen kommer til at række længere end de foreløbige seks måneder, og om den reelt kommer til at skabe forandring i det plagede land.
”Jeg synes, det lyder godt på papiret, men det starter lidt usikkert,” siger Óscar García Agustín, med henvisning til regeringens umiddelbare afvisning af at lade María Corina Machado stille op som præsidentkandidat.
Han mener, det kommer til at tage mange år at demokratisere ikke bare regeringen og myndighederne, men også oppositionen, der er dybt splittet og har brug for en ny politisk kultur. Et enkelt valg, uanset hvem der vinder, løser ingenting.
”Men især efter de sidste fem år er det positivt, at der sker noget rent økonomisk i Venezuela.”
Foto: Javier Campos/NurPhoto via Getty Images
Hele Venezuelas økonomi er nemlig dybt afhængig af olieindustrien. Maduros forgænger, Hugo Chavez, brugte oliepengene til at finansiere velfærd og sociale ydelser for de fattigste, men en kombination af først faldende oliepriser og senere USA’s sanktioner, har revet grundlaget væk under både økonomien og velfærden. I 2021 levede over 90 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen.
Det er de forbedrede økonomiske forhold for den almindelige venezuelaner, snarere end de helt store demokratiske forbedringer, Benedicte Bull peger på som aftalens vigtigste konsekvens.
”Det er vigtigt at holde blikket på, at den økonomiske situation kommer til at blive bedre. Det er ikke, fordi jeg under Maduro-regeringen noget, men jeg tænker på de mange venezuelanere, der har lidt. Situationen er bare så desperat,” siger hun.
”Aftalen kommer til at bidrage til at forbedre vilkårene, og det tænker jeg er rigtig godt.”
Hun peger på, at Maduro sandsynligvis kommer til at poste en betydelig del af de oliepenge, regeringen nu får til rådighed, ud i samfundet, så han kan gøre sig populær op til næste års præsidentvalg.
Uforudsigeligt valg til næste år
Udfaldet af valget tør hverken Benedicte Bull eller Óscar García Agustín spå om.
”Jeg tror, han er ret sikker på, at han kan vinde valget,” siger Óscar García Agustín. ”Han tager aftalen som en politisk sejr, han kan drage fordel af.”
Men uanset valgets udfald næste år, har USA-aftalen været med til at skabe små demokratiske fremskridt. Det er nok til at skabe nyt håb for et land, der ellers har været begravet i pessimisme.
”Der er skabt en ny optimisme i Venezuela, og jeg tror, det bliver vanskeligt at bremse den proces,” siger Benedicte Bull.
”Der er skabt et momentum for forandring.”
