Det har længe været klart, at klimaændringerne rammer hårdest i de lande, som ikke selv bidrager særligt til at udlede klimaskadelige gasser. Det slår den nyeste rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, atter fast.
IPCC’s sjette vurdering
FN’s Klimapanel, IPCC, blev oprettet i 1988. Det er i færd med at publicere sin sjette store vurdering af klimaforandringerne og deres konsekvenser, de såkaldte synteserapporter. Denne sjette synteserapport består af tre rapporter, og mandag publicerede IPCC så den anden rapport, der handler om klimaforandringernes indvirkning, klimatilpasning og skrøbelighed.
Den første rapport i den sjette vurdering blev udgivet i oktober og handlede om det videnskabelige grundlag for klimaforandringerne.
Læs også: Dyster vejrudsigt for udviklingslandene
Den tredje og sidste rapport i den sjette synteserapport handler om verdens indsats for at reducere udledning af klimaskadelige gasser. Den forventes at blive udgivet inden sommeren.
“Jeg har set mange rapporter, men intet som den nye vurdering af IPCC; et atlas over menneskelig lidelse og en tung anklage om fejlslagent lederskab på klimaområdet. Jeg ved, at mennesker alle steder er nervøse og vrede. Det er jeg også. Det er tid til at vende den vrede til klimahandling,” udtaler FN’s generalsekretær Antonio Guterres på Twitter efter rapporten blev offentliggjort mandag.
Afrikas økonomier er hårdt ramt
Klimaændringer kan allerede mærkes alle steder på kloden, men de fremtidige konsekvenser kan blive langt værre, hvis det internationale mål om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader bliver overskredet. Det er meget tydeligt i blandt andet Afrika.
Den økonomiske vækst på kontinentet er allerede svækket af klimaforandringerne, og det vil fortsætte, men udsigten ser noget forskellig ud, alt efter hvor den endelige temperaturstigning lander. Hvis temperaturstigningen holdes på halvanden grad, vil Afrikas bruttonationalprodukt i 2050 være fem procent højere, end hvis temperaturstigningen passerer de to grader.
Særligt sektorerne for turisme, produktion, infrastruktur og landbrug er hårdt ramt.
Produktiviteten i landbrugssektoren er allerede blevet reduceret med 34 procent siden 1961 som følge af klimaændringer, og i fremtiden er der udsigt til kortere sæsoner for dyrkning af afgrøder og større vandmangel, hvilket vil påvirke økonomien. Også fiskerisektoren bliver ramt af klimaforandringer, og et fald i fiskebestandene vil – udover tabt fortjeneste – betyde, at millioner af afrikanere kan komme til at lide af jernmangel samt mangel på vitamin A, B12 og omega 3-fedtsyrer ved midten af århundredet.
Flere fordrivelser
Ekstreme vejrfænomener har ifølge den nye rapport fordrevet et sted mellem 2,6 og 3,4 millioner mennesker i Afrika i 2018 og 2019. De fleste fordrevne bliver i deres hjemlande eller rejser til nabolande.
Stiger den globale temperatur 1,7 grader i 2050 kan 17-40 millioner mennesker blive fordrevet af voldsomt vejr i Afrika syd for Sahara. Hvis temperaturen får lov til at stige 2,5 grader, vil det tal nå helt op på mellem 56 og 86 millioner mennesker, vurderer forskerne i rapporten.
Også i Asien må folk forlade deres hjem på grund af katastrofer med relation til klimaforandringer. I 2019 havde Bangladesh, Indien, Kina og Filippinerne hver omkring fire millioner fordrevne som følge af voldsomt vejr.
Samtidig skaber afsmeltningen af gletsjere i Himalaya og andre store bjergkæder rundt om i verden risiko for pludselige og voldsomme oversvømmelser, der kan ramme lokalsamfund i områderne. Samtidigt svinder vandmængderne i de store livgivende floder som eksempelvis Indus og Ganges i Asien.
De små østater er blandt de mest truede af alle regioner. Øboernes hjemlande bliver allerede eroderet af den stigende vandstand, og i 2050 kan vandstanden i værste fald stige med mellem 15 og 40 centimeter. Det vil fordoble hyppigheden af oversvømmelser – og mens havvandet glider ind over øerne, vil manglen på ferskvand stige.
I disse østater er tilpasning til klimaændringerne med stor sandsynlighed ikke nok. Det er ikke sikkert, at land og ressourcer her kan opretholde menneskelig beboelse, og det kan ske lang tid før år 2100, selv hvis vi får gjort alvorlige indhug i de klimaskadelige udledninger, lyder det i rapporten.
Organisationen Refugees International skriver i en kommentar til IPCC’s rapport, at det er første gang, videnskaben med højt videnskabeligt belæg har påpeget klimaforandringernes rolle i fordrivelser.
I takt med at tiden går og tilpasning ikke længere bliver mulig, vil mere migration blive uundgåeligt, skriver Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, i en mail til Globalnyt.
“Vi er nødt til at acceptere, at det ikke altid er muligt at tilpasse sig klimaforandringernes effekter. I nogle tilfælde vil mennesker blive nødt til at flytte. Derfor vil vi se en voksende migration i de kommende årtier. Mennesker er nødt til at leve der, hvor der er mulighed for udvikling.”
Ulige tilpasningsmuligheder
Udover at reducere de klimaskadelige udledninger skal der ifølge eksperterne gøres en stor indsats for at tilpasse sig klimaændringerne i hele verden, men muligheden for tilpasning er ulige fordelt.
Mangel på teknologi, finanser, data og institutionel kapacitet forhindrer en tilstrækkelig indsats i den fattige del af verden. Til gengæld kan økologiske landbrugsformer, beskyttelse ved hjælp af økosystemer samt traditionel viden fra oprindelige folk hjælpe med at afbøde konsekvenserne af klimaforandringer.
Forskerne peger på, at de fleste at de nuværende tiltag er for små, for sektorspecifikke og kun målrettet klimaændringernes konsekvenser på kort sigt. Deres anbefaling er, at projekter om klimatilpasning bliver mere holistiske, omfattende og langsigtede – de bør blandt andet dække flere sektorer, medvirke til at reducere ulighed samt ske i samarbejder på tværs af grænserne.
Sidst men ikke mindst understreger rapporten nødvendigheden af, at rige lande skruer op for støtten til udviklingslandenes klimatilpasning.
“Endnu en gang minder klimaforskerne om, hvor vigtigt det er, at vi hjælper udviklingslandene med klimatilpasning. Det er ikke nyt, men det er helt afgørende, da mangel på klimatilpasning vil lede til sult, konflikter og migration. Ved sidste klimatopmøde, COP26 i Glasgow, blev de rige lande enige om at fordoble støtten til klimatilpasning i udviklingslandene. Det er et løfte, de er nødt til at holde. Hvis der ikke kommer mere støtte til tilpasning, vil det få store konsekvenser for nogle af de fattigste lande,” lyder det fra Mattias Söderberg.
