Ny rapport: Dansk sojaimport rydder mere skov end andre landes

Forfatter billede

Sojaimport skader natur, regnskov og menneskeliv i Latinamerika, og danske virksomheder halter bagefter vore nabolande i bestræbelserne på at importere soja, som er produceret i pagt med miljøhensyn. Det konkluderer WWF i ny rapport.

Danske virksomheder importerer hvert år omkring 1,7 millioner ton soja fra især Argentina og Brasilien, hvor regnskov og andre unikke naturtyper må vige for den lukrative afgrøde, som bruges i foder til bl.a. grise og kyllinger, skriver Verdensnaturfonden Danmark i en pressemeddelelse onsdag

Undersøgelsen fra WWF viser, at de undersøgte danske virksomheder vægrer sig mod at sætte mål – hvis effekt kan dokumenteres – for miljøansvarligt produceret soja. Dvs gør mindre for at løse dette problem end virksomheder i andre lande:

“Det er sørgeligt at se, at de danske virksomheder får en rigtig dårlig placering i WWF’s nye internationale undersøgelse. Det bekræfter, at de tilsyneladende bekymrer sig meget mindre om natur, miljø og mennesker i Sydamerika end virksomhederne i Holland og Sverige”, udtaler Astrid Wodschow, skovpolitisk medarbejder hos WWF Verdensnaturfonden.

Gennem-skuelighed en hjørnesten

Store indfly-delsesrige virksomheder som Danish Crown og grovvare-koncernen DLG kunne være frontløbere på ansvarlighed og sætte et mere bæredygtigt præg på hele værdikæden for soja til dyrefoder.

Men disse virksomheder har valgt ikke at svare på WWF’s spørgsmål – trods gentagne henvendelser fra miljøorganisationen med Prins Henrik i spidsen som ærespræsident for den danske afdeling.

Virksomhederne har i regi af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer valgt at lancere en politik med seks krav om ansvarlighed i sojaproduktionen. Men det er i følge WWF en gratis omgang:

“I landbrugets egne krav er der ingen kontrol med, hvilke led i værdikæden disse krav bliver stillet til, om de overhovedet bliver stillet og om producenterne på nogen måde efterlever dem. Gode intentioner, som er flotte på papiret, er ikke det, der redder jaguaren eller kæmpemyreslugeren”, anfører Astrid Wodschow.

Arla er topscorer

Der er dog en enkelt dansk virksomhed, som klarer sig godt i undersøgelsen.

Verdens største mejeriselskab vil fra i år støtte dokumenteret ansvarligt produceret soja svarende til 100 procent af koncernens forbrug af soja til kvægfoder i Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Luxembourg:

“WWF’s undersøgelse viser, at mejerigiganten Arla sætter danske fødevarer i et godt lys i udlandet og samtidig tager ansvar for sine produkter – også når disse sætter seriøse spor i lande på den anden side af kloden”, gør Astrid Wodschow gældende.

Men i Argentina og Brasilien fortsætter andre danske og europæiske virksomheder med at pløje naturen op og fjerne levegrundlaget for både dyr og mennesker i disse lande.

Store områder med meget værdifuld natur i Argentina og Brasilien er ikke beskyttet af national lovgivning.

Her er det fuldstændigt op til de udenlandske virksomheder at tage deres ansvar og vælge at anlægge deres nye sojamarker samvittighedsfuldt og med omtanke for naturen og de mennesker, som bor i området.

Sojaproduktionen eksploderer

Den globale sojaproduktion er mere end fordoblet i løbet af de sidste to årtier. Arealet, som er afsat til dyrkning af soja, er steget 10 gange i løbet af de seneste 50 år og forventes fordoblet igen i 2050.

Omkring 46 millioner hektar, et område væsentligt større end Tyskland, er afsat til dyrkning af soja i Latinamerika. Der er ofte tale om uerstattelige naturområder.

Den hurtige vækst i efterspørgslen på soja til dyrefoder er en af de primære årsager til skovrydning og forringelse af skove, savanner og græsarealer som Amazonas, Cerradoen og Chacoen.

Disse områder rummer en stribe sårbare arter – herunder jaguaren og kæmpemyreslugeren.

Ansvarligt produceret soja

Øko-mærket RTRS (http://www.ecolabelindex.com/ecolabel/rtrs-certified-soy) er en del af løsningen på udfordringen om at skaffe kød nok til en voksende befolkning – og samtidig bevare skoven og dens biologiske mangfoldighed (biodiversitet) og oprindelige befolkning (indianske stammefolk).

I RTRS-mærkningsordningen er alle led i produktionskæden med. Andre dele af løsningen handler om at nedbringe den vestlige verdens kødforbrug og lægge produktionen om til mere bæredygtige – miljømæssigt skånsomme – proteinkilder end soja.

RTRS-certificeringen stiller krav om beskyttelse af natur og miljø, herunder forbud mod udvidelse af sojamarker i områder med høj bevaringsværdig værdi – dvs. med høj biologisk mangfoldighed.

Bedre arbejdsrettigheder og ansvarlige arbejdsforhold for de lokale samt samarbejde med lokale befolkninger, anvendelse af de bedst tilgængelige dyrkningsmetoder og holdbar og langsigtet økonomisk planlægning er også dækket af RTRS’s principper.

Sidst men ikke mindst sikrer RTRS kontrol af en uafhængig trediepart.

Om undersøgelsen

* Rapporten vurderer 88 virksomheder i fem lande – Storbritannien, Danmark , Sverige, Frankrig og Holland – og fokuserer specifikt på anvendelsen af soja til foder og animalske produkter.

* Forskellige sektorer er omfattet: større foderproducenter, producenter af kød, mejeriprodukter og æg samt andre virksomheder og detailhandelen.

* WWF Schweiz har desuden deltaget ved at give input om udviklingen og fremskridtene i alpelandets nationale målsætninger for ansvarligt produceret soja.

* Virksomhederne er blevet vurderet ud fra et sæt objektive kriterier relateret til deres forpligtelser og tiltag for ansvarlig soja.

* I rapporten er der ikke anvendt numeriske scoringer men i stedet farverne grøn, gul og rød, som viser hvor langt, de enkelte virksomheder er nået på vejen mod ansvarligt produceret soja.

Man kan hente (downloade) hele rapporten fra
http://awsassets.wwfdk.panda.org/downloads/soyreportcard2014.pdf