Olietopchefer risikerer fængselstraf i nigeriansk korruptionsskandale

screen_shot_2018-11-01_at_13
Malcolm Brinded, fhv. direktør i Shell, er en af de topchefer, som er mistænkt for at have deltaget velvidende i bestikkelsen af nøglepersoner i Nigeria.
Foto: Screenshot fra Youtube
Forfatter billede

Anklageskriftet mod Shell og Eni lyder blandt andet på “international korruption i alvorlig grad”, herunder bestikkelse af nigerianske embedsmænd og landets forhenværende præsident til en værdi af minimum en halv milliard amerikanske dollars.

Foruden tiltalen mod de to selskaber, er flere nøglemedarbejdere i Eni og Shell under anklage for deres mulige rolle i korruptionskandalen, herunder adm. direktør i Eni, Claudio Descalzi, og tidligere direktør i Shell, Malcolm Brinded.

Korruptionsskandalen, som vedrører det nigerianske oliefelt OPL 245, kulminerede tilbage i januar måned 2017 i en historisk nigeriansk retskendelse, som medførte en beslaglæggelse af oliefeltet fra Shell og Eni.

Siden besluttede de italienske anklagemyndigheder i maj 2017, at undersøge muligheden for en retssag mod den øverste ledelse i Shell og Eni for deres mulige rolle i skandalen.

Ifølge de italienske anklagemyndigheder brugte de to olieselskaber den tidligere nigerianske olieminister Dan Etete som mellemmand til at betale penge under bordet til nøglepersoner i forbindelse med handlen af OL 245.

Dan Etete er også tiltalt i sagen.

Den igangværende retssag, som afvikles i Milano, er konklusionen på en fem år gammel retsanklage fra anti-korruptionorganisationerne Global Witness, The Corner House, Re: Common og den nigerianske anti-korruptionaktivist Dotun Oloko.

Global Witness, som kalder retssagen for verdenshistorisk, har i forbindelse med deres undersøgelser opdrevet e-mails, som dokumenterer, at ledende personer i Shell deltog velvidende i den korrupte ordning, der angiveligt har kostet Nigerias statskasse 1,3 milliarder dollars i forbindelse med købet af OPL 245.

Læs også: E-mails inddrager Shells ledelse i kæmpe korruptionsskandale i Nigeria

I forbindelse med efterforskningen af sagen har hollandsk politi
blandt andet ransaget Shell´s hovedkontor i Holland.

Såfremt de to olieselskaber dømmes skyldige i sagen, risikerer nuværende og forhenværende topchefer fra såvel Eni og Shell fængselsstraf – derudover står de to selskaber over for enorme bøder og en mulig konfiskering af en af de mest lovende oliefelter i Afrika.