Haneen Al-Khairi er født og opvokset på den besatte Vestbred og har siden 2021 arbejdet for Det Danske Hus i Palæstina. I 2022 blev hun direktør for ngo’en. Tidligere har hun arbejdet et årti med andre civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med litteratur og børns rettigheder.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
“I Det Danske Hus arbejder vi for børns rettigheder og deres ret til at følge deres drømme. Sammen med lokale palæstinensiske organisationer skaber vi rum, hvor de unge kan være frie og kreative. En meget stor del af min arbejdsdag går med at understøtte projekter, hvor unge mennesker kan mødes, samarbejde og gå forrest. Vi styrker biblioteker, kulturcentre og andre offentlige rum i at fungerer som knudepunkter, hvor børn og unge ikke blot kan være, men også planlægge, debattere, skabe og lære. Det handler om at give unge mennesker selvtilliden til at tage magten over deres egne historier og forme deres fremtid.”
“Der er ikke mange safe spaces i Palæstina, hvor børn og unge kan udtrykke sig frit. Det er i bund og grund det, vi forsøger at give dem. Rum hvor de kan udtrykke sig, føle sig trygge og reflektere over deres virkelighed, deres stemmer, deres drømme.”
Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?
“Jeg vil helt klart sige, at det er de unge, der giver mig håb. I 76 år har palæstinenserne levet uden basale friheder og grundlæggende menneskerettigheder. Børn og unge er blandt de hårdest ramte, for deres stemmer bliver virkelig undertrykt af både besættelsen og det korrupte palæstinensiske system, men også af det internationale samfund, der konstant svigter dem. På trods af alle de her udfordringer fortsætter de unge med at drømme, og de fortsætter med at skabe ting og kæmpe for deres ret til at leve med værdighed. Deres modstandskraft og beslutsomhed inspirerer mig virkelig hver dag. De minder mig om, at selv i de mørkeste tider – som dem vi lever i nu – er der håb i mennesker.”
“Sidste år arrangerede vi en formidlingsworkshop i en landsby tæt på Hebron. Der bor mange af børnene i nærheden af checkpoints, og de bliver dagligt chikaneret af soldater. En af pigerne på 14 år skrev en historie om sin bedstefars oliventræer. Om hvordan bosætterne brændte træerne ned, og hendes familie blev ved med at så dem igen og igen. ‘Besættelsesmagten forsøger at begrave os, men vi vokser tilbage igen som frø’, skrev hun.”
De unges modstandskraft og beslutsomhed inspirerer mig virkelig hver dag. De minder mig om, at selv i de mørkeste tider – som dem vi lever i nu – er der håb i mennesker
“Senere forvandlede hun sammen med nogle venner historien til et vægmaleri. Da soldaterne forsøgte at fjerne det, skiftedes folk fra hele landsbyen til at stå vagt. Til sidst endte maleriet med at overleve, og i dag er det et symbol på fællesskabets modstandskraft. Sådan nogle historier minder mig om, at selv når verden ignorerer palæstinensiske stemmer, bliver de unge ved med at finde måder at gøre modstand gennem kunst og kreativitet.”
Min, din og vores verden
I Min Verden fortæller et spændende menneske hver uge om sit arbejde, og hvordan udviklingsbranchen ser ud fra deres krog af den.
Vi taler med alt og alle fra skatte-forkæmpere og LGBTQ+-aktivister til direktøren for IFU og DI-topchefer. Du kan læse alle artiklerne her.
Hvis du har et bud på, hvem der kunne være spændende at tale med, hører vi gerne fra dig på kontakt@globalnyt.dk.
“Jeg vil også gerne rose nogle af de organisationer, vi arbejder sammen med som Tamer Institute for Community Education og Palestinian Circus School. De er kilder for håb og samlingspunkter i det palæstinensiske samfund.”
Hvad irriterer dig mest i din branche?
“Indskrænkningen af civilsamfundets råderum og de uregelmæssigheder i vores finansiering, som det medfører, har været en stor, stor udfordring for os de seneste år. Palæstinensiske civilsamfundsorganisationer, der arbejder i kunst- og kultursektoren, kæmper hårdt for at overleve. Og de her organisationer spiller virkelig en vigtig rolle i at bevare den kulturelle identitet og sikre ytringsfriheden. Over hele linjen er de under stort pres.”
“I slutningen af 2023 satte den danske regering alle midler til Palæstina-programmer på pause, herunder Det Danske Hus. Og det var, da der var allermest brug for det arbejde, vi laver. For os er det mest frustrerende, at det er børns liv og velbefindende, der bliver bundet op på politisk og nationale dagsordener. Vi ved alle, at børns behov er universelle, og deres fremtid er vores fælles ansvar. Efter en evaluering bestemte regeringen sig heldigvis for at fortsætte støtten til vores arbejde.”
“Besættelsen i sig selv frustrerer mig selvfølgelig også, det kan jeg ikke lade være med at nævne. Checkpoints, vold fra israelske bosættere, manglende bevægelsesfrihed. Selv palæstinenseres fantasi og drømme er under besættelse. Besættelsen er ikke kun noget fysisk, den rammer også psykisk.”
Selv palæstinenseres fantasi og drømme er under besættelse. Besættelsen er ikke kun noget fysisk, den rammer også psykisk
Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?
“Ligeværd og retten til selvbestemmelse. Det er kernebegreber i international lov, men nu taler Trump om, at han vil sende palæstinenserne til Egypten og Jordan. Andre diskuterer andre muligheder, men ingen lytter til, hvad palæstinenserne siger. Ingen har ret til at bestemme på vegne af palæstinenserne. På samme måde har vi krævet en ende på besættelsen i 76 år, men palæstinensiske stemmer bliver ignoreret. Det er virkelig skammeligt for alle regeringer, der hævder at støtte demokrati.”
Hvad er dit bedste læse-, lytte- eller kiggetip?
“En af mine yndlingsbøger er Kilimanjaro Spirit af Ibrahim Nasrallah. Det er en fantastisk roman om at gå på opdagelse i sig selv. Den handler om en gruppe unge mennesker, der vil bestige Kilimanjaro. To af dem er palæstinensere, der har mistet deres ben. Et af mine yndlingscitater handler om, at alle har en bjergtop, han eller hun må bestige, ellers vil man for altid blive ved bunden, uanset hvad man tidligere har besteget. Og det er en rejse, som vi må gøre i fællesskab, for så bringer den dybere glæde. Jeg vil varmt anbefale den her bog til alle.”
“Sidste år var vi med til at lave en podcast med journalisten Nagieb Khaja. Den hedder Stemmer fra Vestbredden, og den kaster virkelig lys over nogle af palæstinensernes livsbetingelser. Nagieb interviewer blandt andet nogle af vores partnere og kunstnere her i Palæstina for at se, hvordan de lever deres daglige liv under besættelsen, og hvordan kulturlivet påvirkes af besættelsen. Uanset hvor han tog hen, endte han næsten hver dag til en begravelse, hvilket understreger, hvor højspændt situationen er – selv inden for kunst og kultur.”
