Hver søndag vrimler det igen med folkeskoleelever i grønne og blå skoleuniformer. Grupper af piger. Grupper af drenge. De går ikke nødvendigvis samme vej, for mange af skolerne er enten rene pige- eller drengeskoler. Nationalsangen lyder fra højttalere og kalder eleverne ind. På nogle af skolerne har man dobbeltskift, hvor et hold elever og lærere møder ind om morgenen og et andet efter frokost, for at klare udfordringen med flere elever. Det er en konsekvens af de mange flygtninge Jordan har taget.
Ligesom i Danmark er der i Jordan obligatorisk og gratis grundskole. På skoleskemaet genkender man matematik, engelsk, billedkunst, idræt, historie, geografi, fysik, kemi osv. Men eleverne har også fag som islamisk uddannelse og kultur, social og national uddannelse samt musik og nationalsange. Og så har eleverne selvfølgelig arabisk. I 3. klasse omkring ni lektioner à 45 min. ud af en skoleuge på ca. 28 lektioner.
Asma Mohammad Tallouzi
Foto: Maja Christine Wester
Hvorfor blev du underviser i arabisk?
”Den egentlige grund til at jeg blev underviser i arabisk, er, at det er Koranens sprog. Som muslim tænker man, at hvis du kan det her sprog, så vil Gud elske dig mere. Og du vil blive god til at læse Koranen,” fortæller Tallouzi og fortsætter:
”Selv for arabere er arabisk ikke let. Hver uge går jeg f.eks. hen til min søsters hus, hvor vi mødes en stor gruppe af kvinder og studerer Koranen. Vi læser passager og underviseren fortæller os om betydningen af den side, vi læste.”
I Jordan taler man en variation af klassisk arabisk eller ’gadesprog’. Hvad prøver I at lære dem i arabisktimerne? ”Standardarabisk. Det er den samme slags arabisk, som er i Koranen. De får ikke lov at tale slang!”
Hvordan ser en undervisningsgang eksempelvis ud?
”Det varierer jo. En gang er det f.eks. grammatik. Læreren gennemgår noget på tavlen og stiller bagefter eleverne spørgsmål.” Tallouzi uddyber: ”I 3.klasse skal eleverne lære at skelne mellem forskellige ordklasser, nutid og datid osv. Det kunne være: Sami spiser frokost, altså på arabisk. Verbet er i nutid, vil jeg så forklare. På arabisk ligger forskellen på nutid og datid i de korte vokaler ’dammah’ [skrifttegnet ُ] og ’sukun’ [skrifttegnet ْ], f.eks. ’ya´kulu’ [spiser] og ’akala’ [spiste].”
Hvad med medier og kommunikation?
”Ja, det er også en del af undervisningen. Det kunne være, at bede eleverne om at skrive en stil om mobiltelefoner: er det noget, der skal tillades i skolen? Er det godt eller skidt? De fleste elever, syntes det var godt med mobiltelefoner. Men der var også dem, der mente det modsatte: ’Så glemmer vi at høre efter, hvad læreren siger, fordi vi kommer til at spille spil på mobilen,’” refererer Tallouzi.
Hvad er det bedste ved at undervise i arabisk?
”Digtene, de er så smukke. Der er mange forskellige slags: alJaheli-, alAmawi- og alAbbasi-poesi osv. [forskellige perioder, førstnævnte er førislamisk]. Nogle er 100 år, mens andre er 400 år gamle. Af de nye er nogle traditionelle, mens andre er frie digte, altså uden fast rimmønster. Jeg er gammeldags og kan godt lide de traditionelle.”
Hvad er det sværeste ved at undervise eleverne i arabisk?
”Arabisk grammatik! Nogen gange taler de ikke arabisk, ikke engelsk, ikke noget. Det kunne være at skrive ’Y’ i stedet for ’you’. Sproget ødelægges på en måde.”
Den anden udfordring, Tallouzi nævner, er også genkendelig:
”Min generation læste meget og ikke kun arabiske forfattere: Victor Hugo, Léon-Gontran Damas, Arsène Lupin [fiktiv karakter af forfatteren Maurice Leblanc] og andre udenlandske forfattere, som var oversat til arabisk. Min far havde et stort bibliotek i huset og hver uge købte han et nyt smukt magasin til os, som alle vi søskende kastede os over. Men jeg har mange kampe med min søn Osama for at få ham til at læse. Han er 12.”
Hvorfor er faget arabisk vigtigt?
”Jeg siger til mine børn og mine nevøer og niecer: I skal koncentrere jer om at blive gode i tre fag: arabisk, matematik, engelsk. Arabisk er vigtigt, fordi alle andre fag afhænger af arabisk. Hvis du skriver et ord på en forkert måde, så vil det påvirke din karakter i skolen.” Og det er ikke bare i forhold til skolen:
”Jeg har set eksempler på folk, der er blevet færdige fra universitetet, og når de skriver deres CV eller et formelt brev, så laver de sproglige fejl. ’Hvordan kan han være bestået fra universitetet’, vil arbejdsgiveren spørge sig selv og tænke, ’ham vil vi da ikke ansætte’.”
Maja Christine Wester er freelancejournalist og cand.mag. i dansk og psykologi fra Københavns Universitet.
