I Peru sidder Jose Luis Carbajo i ledelsen af civilsamfundsorganisationen Tarea, som arbejder for at sikre børn og unge kvalitetsuddannelse og herigennem styrke landets demokrati. En indsats, som lige nu er udfordret af landets politiske uro, fortalte debattøren og uddannelsesforkæmperen, da han besøgte København i september.
Siden årtusindskiftet har der i Peru været politisk opbakning til at bekæmpe korruption og sikre borgerne adgang til økonomisk vækst, sundhedsydelser og uddannelse. Men politisk mistillid og omfanget af korruption påvirker den demokratiske proces.
Landet haft seks forskellige præsidenter siden 2016. I 2021 blev præsident Pedro Castillo, som har rødder i den oprindelige befolkning, afsat efter sit forsøg på at opløse parlamentet. Vicepræsident Dina Boluarte blev indsat, og præsidentskiftet har blot forstærket det politiske kaos. I starten af året erklærede den nye regering undtagelsestilstand i landet efter voldsomme protester i gaderne. De konservative partier står stærkt i parlamentet, og der bliver indført reformer, som påvirker civilsamfundet negativt.
Ved sit oplæg i København kunne Carbajo for eksempel berette, at Tareas repræsentant, som resultat af en hårdere politisk linje, er blevet ekskluderet fra Den Nationale Uddannelseskomite efter sin kritik af regeringens uddannelsespolitik.
Politikere kan man ikke stole på
År med politiske stridigheder og korruption har sat sig i de unges tillid til demokratiet. Hver femte ung mener, at det er underordnet, om der er demokrati eller et autoritært styre, og de unge har mere tillid til både politi og militær end til parlamentet. 36 procent af de unge mener ikke, at demokrati er den bedste styreform. Når demokratiet er svækket, er det utrolig vigtigt, at der eksisterer indsatser, hvor de unge får erfaringer med at påvirke sociale, politiske og økonomiske processer.
Tarea har haft stor succes med at styrke unge i deres politiske bevidsthed gennem etableringen af elevråd. Indsatsen har samlet unge på tværs af geografi, kulturer og klasser og har givet de unge en forståelse af, hvordan demokratisk politisk ledelse kan skabe positive forandringer på samfundsplan. Mange af de studerende fortsætter et aktivt liv inden for civilsamfundet, når de ikke længere er organiseret i elevrådene; i studenterforeninger på universiteterne eller i humanitære organisationer, hvor de udøver aktivt medborgerskab og arbejde med rettigheder.
Under de nuværende politiske forhold er det afgørende, at initiativer i civilsamfundet kan være med til at vække de unges interesse og kompetencer for demokrati og kritisk stillingtagen. Når man spørger de unge, lægger mange vægt på værdien af, at de nu er i stand bruge deres stemme og kan argumentere for deres rettigheder. Mange i elevrådene oplever, at de i fællesskab kan udøve indflydelse, og at deres stemmer bliver hørt. Det er den slags erfaringer, som skal være med til at give demokratiet muskelkraft på den lange bane.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribentens holdning.
Niels Boe er sekretariatsleder og Mathilde Henriksen er informationsmedarbejder i AXIS