Chile er et langstrakt land ved Sydamerikas kyst mellem Stillehavet og Andesbjergene. 80 procent af Sydamerikas gletsjere ligger i Chile, og ferskvand fra de smeltende tinder sørger for en lind strøm af vand til landets mange floder og søer. I dag er vandressourcerne imidlertid svindende grundet klimaforandringer, megatørker og industri.
Det kan betyde, at en arv fra Augusto Pinochet snart kan få en ende. Vand blev under Pinochets militærdiktatur privatiseret, men i dag bliver der arbejdet for at ændre i loven fra 1981.
Fredag blev den nye præsident, Gabriel Boric, officielt taget i ed som præsident af Chile efter en klar sejr ved anden runde af præsidentvalget i december. Han har signaleret, at han gerne vil føre Chile i en grøn retning og håndtere udfordringen med de svindende vandressourcer.
”Vi kan ikke se den anden vej, når vores bønder og hele lokalsamfund mangler vand eller når unikke økosystemer bliver ødelagt,” sagde han i talen umiddelbart efter valgsejren i december.
En udtørret sø
Et meget tydeligt eksempel på Chiles udfordringer med vand er historien om Laguna de Aculeo. Det var tidligere en sø på omkring 12 kvadratkilometer og med en dybde på seks meter, som ligger omkring 50 kilometer sydvest for hovedstaden Santiago. I dag er den fuldstændigt udtørret.
Klimaforandringer er med til at presse vandressourcerne i det langstrakte kystland. Regnmængderne er faldet hvert eneste år siden 2010 med et sted mellem 20 og 45 procent i forhold til normalen, ifølge det amerikanske rumagentur NASA. Der falder også mindre sne ned på de mange gletsjere i Andesbjergene, og dermed strømmer der mindre afsmeltet vand ned i landets mange floder.
I mere end ti år har Chile været ramt af en såkaldt megatørke, som ikke er set lignende i lidt mere end hundrede år, hvor man har meteorologisk data fra Chile. En chilensk forsker har ud fra studier af træringe konkluderet, at tørken er den mest omfattende i over 1.000 år, skriver NASA.
Fra småbønder til turister og frugtplantager
Det er imidlertid ikke blot klimaforandringerne, der er årsag til de mere tørre forhold i Chile. Et studie publiceret i januar har undersøgt sagen om den udtørrede Aculeo-sø, og de peger på, at myndighedernes håndtering af vandressourcerne har været medvirkende til at udtørre søen.
De går faktisk i rette med forskere, der i tidligere studier har fremhævet klimaændringer som hovedårsagen til søens forsvinden. Aculeo har nemlig tidligere overlevet adskillige tørkeperioder. Årsagen til, at den ikke kunne klare denne omgang tørke, er myndighedernes håndtering af de ændringer, der var i forbruget af land og vand i området de seneste årtier, konkluderer forskerne.
Tilbage i 1990’erne var området omkring Acuelo præget af småbønder, der dyrkede forskellige afgrøder. For et par årtier siden blev området en populær destination for turister. Særligt indbyggere fra Santiago begyndte at købe land i området, hvilket gjorde at priserne steg betragteligt og flere lokale valgte at sælge deres landrettigheder. De nye beboere oprettede primært sommerhuse ved søen – de fleste med stor have og swimmingpool. De nye feriegæster gravede brønde på deres grunde, og en del af vandet gik til deres swimmingpools og vanding af haverne.
Samtidigt kom der langt flere af de store plantager med kirsebær-, appelsin- og avocadotræer, som sluger en masse vand. Det var ikke blot et problem ved søen, men også langs de mange floder, som løb ud i søen, hvoraf flere af dem stort set også er udtørret.
Det var et svigt, at der ikke blev sat ind tidligere over for det massive vandforbrug i området, påpeger forskerne. Myndighederne udsteder rettigheder til vand, men de har mulighed for at begrænse udstedelsen, hvis der er en risiko for at reservoirer bliver udtømt. Det skete først i juni 2018, hvor søen allerede var forsvundet, og det tyder på en mangel på teknisk indsigt i vandressourcerne i området.
“Den chilenske regering må tage ansvaret for ødelæggelsen af dette unikke naturlige økosystem, som også har påvirket hundredvis af bønder med lav indkomst, som plejede at dyrke afgrøder i dalen, turistindustrien, der eksisterede før etableringen af storlandbrug og velfærden for den lokale befolkning generelt,” konkluderer forskerne.
Ændringer af lovgivningen
Ud over klimaforandringer og frugtplantager lægger minedrift også pres på vandressourcerne i Chile, som er rigt på litium og kobber. Meget kobber findes under gletsjerne, og derfor er udvinding af metallet med til at forværre afsmeltningen af de hvide tinder.
FN’s særlige udsending for retten til rent vand kritiserede i 2020 Chile for den ulige fordeling af vandressourcerne, og den manglende indsats over for ulovlig udvinding af vand til blandt andet avocadoplantager.
I mere end ti år har en ændring af vandlovgivningen været til debat i landets kongres, men først i den seneste tid er der ved at være udsigt til et konkret resultat. Der er blandt andet forslag på bordet i Chiles kongres om, at drikkevand og miljøet skal prioriteres i vandforsyningen. Samtidigt skal rettighederne til vand ikke længere gælde uendeligt, der skal være forbud mod ejerskab over gletsjere og vand i oprindelige folks områder skal beskyttes.
Chiles foregående præsident, Sebastian Piñera, markerede sig internationalt på den grønne dagsorden ved at sørge for at få værtsskabet for FN’s klimaforhandlinger i 2019. Konferencen blev imidlertid flyttet til Spanien grundet voldsomme protester i landet, hvor der også blev udtrykt utilfredshed med fordelingen af vand i landet.
Ændringer af vandlovgivningen falder sammen med en proces i landet, der skal føre til en ny forfatning. Gabriel Boric træder dermed til i et afgørende øjeblik i Chiles historie.
