Populær ngo med “dybt toksisk arbejdsmiljø”: Eks-ansatte anklager chef for mobning og kaosledelse

Det var et decideret drømmejob, da Mikkel i 2021 havde første arbejdsdag hos den populære danske dyreværnsorganisation Red Orangutangen.

Her var en vigtig mission, søde kollegaer og ikke mindst en leder, der roste ham i ét væk. Det var sådan en ung, fremadstormende medarbejder som ham, der kunne hjælpe organisationen godt videre efter en hård tid med afskedigelser og dårlig omtale, lød det blandt andet.

Snart var Mikkel i fuld gang med at lære indonesisk i sin fritid for at kunne tale bedre med de samarbejdspartnere på Borneo, der arbejder med at beskytte orangutangerne og deres levesteder. Alt i alt følte Mikkel, at han med sin ansættelse på det lille sekretariat i København med otte medarbejdere havde vundet i Lotto.

Men bare et halvt år efter rammer en anden virkelighed Mikkel. Den daglige strøm af ros er skiftet ud med bagtaleri, gruppeskideballer og personlige beskyldninger om at være “uduelig”, “doven” og “barnlig” fra direktør Hanne Gürtler, som åbent lufter sine overvejelser om at fyre flere af de ansatte.

“Vi fik på ugentlig basis voksenskældud på mandagsmøderne. Det handlede ofte om, at det var hårdt at arbejde med ‘alle os unge’ og ‘vores dårlige arbejdsmoral’. Vi arbejdede røven ud af bukserne. Der var ikke noget, der hed overarbejdstid, og jeg arbejdede til tider 60 timer om ugen,” fortæller han til Globalnyt.

---

Globalnyts nyhedsbrev: Få vores vigtigste historier i din indbakke to gange om ugen

---

Det store arbejdspres skyldes blandt andet, at direktøren konstant italesætter, at organisationen er på nippet til at dreje nøglen om.

“Der var hele tiden en generel angst for, hvordan det ville gå organisationen. Og så var der den personlige angst for, om Hanne gik og sagde noget bag ens ryg. For det gjorde hun jo. Det fik man at vide af kollegerne hele tiden,” husker Mikkel.

”Mikkel” er et opdigtet navn, som vi på Globalnyt har givet den tidligere medarbejder. Og Mikkel er langt fra alene med sine oplevelser. Globalnyt har talt med 13 tidligere medarbejdere, der har været ansat i Red Orangutangen efter Hanne Gürtlers ankomst i 2017. Flere står frem med navn i denne artikel, mens andre ligesom Mikkel ønsker at være anonyme, fordi de frygter for deres fremtid i branchen.

Af de 13 tidligere medarbejdere har syv sagt op på grund af Hanne Gürtler, mens fire enten er blevet fyret eller ikke har fået forlænget deres kontrakt efter at have følt sig frosset ude af direktøren. De sidste to har ikke noget negativt at sige om deres tid i organisationen.

Kæmpe udskiftning

Hele 21 medarbejdere er stoppet i perioden 2017-2023, viser en gennemgang af arbejdspladsen. Og det er i en organisation, som har mellem syv og otte ansatte inklusive Hanne Gürtler og personen, hun deler den daglige ledelse med.

Det svarer til, at hele medarbejderstaben er skiftet ud mere end tre gange på seks år under Hanne Gürtlers ledelse. 

“Det er jo meget voldsomme tal, og man tænker med det samme, om der ikke er nogle checks and balances her? En bestyrelsesleder for eksempel, som jo dårligt kan undgå at vide, at de her ting foregår, når nu der er så voldsom en udskiftning,” siger Bjarke Oxlund, der er dekan og professor mso på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet og tidligere ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.

“Tallene giver indtryk af et samlet mønster, for det skulle være meget usædvanligt, hvis alle de her medarbejdere skulle være inkompetente eller bare ikke passer ind. Det er svært at forestille sig, at der finder god personaleledelse sted i en sådan organisation.”

Hverken direktør, Hanne Gürtler, eller bestyrelsesformand, Elin Schmidt, ønsker at stille op til interview. I skriftlige svar anerkender de, at der tidligere har været problemer med arbejdsmiljøet, men at de ikke kan genkende den kritik, der rejses af tidligere ansatte i denne artikel. Samtidig skriver Elin Schmidt, at de løbende udskiftninger i medarbejderstaben hverken er ”påfaldende” eller ”usædvanlige”. Man kan læse Hanne Gürtler og Elin Schmidts fulde svar i bunden af artiklen.

Fælles for de tidligere medarbejdere Susanne Mårtensson, Mette Meldgaard, Sofie Hwa Mi Fiedler, Tina Skoglund og Maya Bohr er, at de alle oplevede en arbejdsplads i kaos under ledelse af Hanne Gürtler.

Kritikken understøttes af en rapport fra Arbejdstilsynet, som Globalnyt har fået aktindsigt i. Her udtrykker “mange ansatte” ved et besøg 29. november 2022, at de ofte oplever “gruppeskideballer”, “uforudsigelige vredesudbrud” og “trusler om, at man bliver fyret”. 

Og at det skaber et “dybt toksisk arbejdsmiljø”.

“Mange af de ansatte oplyser, at deres psykiske arbejdsmiljø er meget præget af direktørens adfærd. Flere ansatte beskriver, at de har grædt på arbejdet, at de er utrygge og usikre, og at deres selvtillid og selvværd svinder ind. Endvidere bliver det oplyst, at der er flere arbejdsrelaterede sygemeldinger og opsigelser, og at mange ansatte oplever flere stresssymptomer,” står der blandt andet.

Globalnyt har fået indblik i tre eks-ansattes lægejournaler i forbindelse med sygemeldinger, som er direkte relateret til direktørens adfærd.

Honeymoon-fasen

Tina Skoglund var ansat i Red Orangutangen fra 2015 og frem til sommeren 2023. Hun kom fra en stilling som nordisk marketingchef i en amerikansk virksomhed, men havde i mange år ønsket at lave noget med mere mening.

“Det var en vigtig sag, noget jeg kunne mærke og følte et stærkere ansvar for end mine tidligere jobs,” fortæller hun.

Hun startede på deltid, og det var først efter Hanne Gürtlers ansættelse som direktør, at Tina Skoglund blev fuldtidsansat og fundraisingansvarlig.

“Når man er ny, så er man Hannes bedste ven. Der bliver lyttet til én, hun roser én, og hun skal vende alt med én. Og så er hun meget fortrolig, fortæller meget om de andre medarbejdere, og hvad de ikke duer til,” husker Tina Skoglund.

Det fandt hun dog snart ud af, var en del af et foruroligende mønster.

“Vi begyndte at kalde det honeymoon-fasen. For når man først begynder at have en mening, der er modsat Hannes, så begynder man at falde over i den anden gruppe,” siger hun.  

“Honeymoon-fasen” går igen hos Maya Bohr, Mette Meldgaard, Sofie Hwa Mi Fiedler, Mikkel og endnu en anonym tidligere medarbejder. Om fænomenet i Arbejdstilsynets rapport står der:

“Stort set alle de ansatte fortæller at have oplevet dette og beskriver, at man som nyansat i et par måneder bliver gjort til direktørens fortrolige, at man får at vide, at de andre ansatte er uduelige, at man bliver boostet på ens kompetencer.”

Men da Tina Skoglund efter eget udsagn lander i den “anden gruppe”, skifter stemningen. Hun oplever at blive irettesat foran kollegaer på fællesmøder, bliver skældt ud af Hanne Gürtler på ugentlig basis, og får fortalt af sine kollegaer, at Hanne venter på en undskyldning for at fyre hende. Det bekræfter flere kilder over for Globalnyt.

“Jeg har meget erfaring med fundraising og marketing, men til sidst tror jeg jo ikke, at jeg kan. Min selvtillid er i bund. Det samme med min handlekraft. De oplevelser ligger stadig i mig,” siger Tina Skoglund.

Globalnyt er også kommet i besiddelse af en mailkorrespondance mellem Tina Skoglund og Hanne Gürtler.

I en sideløbende mailtråd med alle ansatte informerer Tina Skoglund om en fødselsdagsgave, hun har købt til en ansat på organisationens vegne, og om hvad der står i det tilhørende kort.

Det udløser en mail fra Hanne Gürtler, der er sur over, at Tina Skoglund får det til at lyde som om, at gaveindkøbet er hendes idé.

Da Tina Skoglund sender en mail ud til gruppen og fortæller, at gaven selvfølgelig ikke er hendes initiativ, modtager hun denne mail fra Hanne Gürtler:

“Helt upassende at du sender denne. Synes ærlig talt at du skulle have vendt det med mig inden. Du bliver altså nødt til at acceptere at jeg er din chef hvis vores samarbejde skal fortsætte.”

Episoden er ifølge Tina Skoglund et eksempel på, at medarbejderne aldrig ved, hvornår direktørens vrede rammer.

“Det gør jo, at jeg konstant er bange for, hvad jeg gør, for jeg ved aldrig, hvornår der falder noget ned over mig. Man kigger sig over skuldrene i konstant utryghed og angst for, hvad der rammer én næste gang,” siger hun.

Hanne Gürtler har ikke svaret på vores spørgsmål om denne eller en række øvrige konkrete episoder, som nævnes i artiklen, men skriver i en mail, at hun har en “anden erindring om” dem, men at det “ikke ændrer ved, at der er medarbejdere, der har den opfattelse, at min ledelse har været problematisk”.

Årets dyreven

Allerede da Hanne Gürtler tiltrådte som direktør i 2017, var det med en vis modstand i medarbejderstaben.

Hun kom fra en post i bestyrelsen, men blev ansat som direktør til at supplere den daværende direktør, Claus Staunstrup Nilsson. Da han få måneder efter sagde op, blev Hanne Gürtler den nye direktør.

Hun kom fra en stilling som sekretariatsleder i Etisk Handel, og inden da var hun bioetikchef i Novo Nordisk. I 2000 blev hun af Dyrenes Beskyttelse udnævnt som årets Dyreven for sit arbejde for at forbedre forholdene for forsøgsdyr.

Flere medarbejdere, som Globalnyt har været i kontakt med, sagde op som konsekvens af den nye ledelse. Og flere beretter, at der skete et brat stemningsskifte i den lille organisation.

“Der var en tid før og en tid efter Hanne. Det var hendes way eller the highway,” siger en tidligere medarbejder, der ønsker at være anonym.

“Der kom en sindssygt stresset hverdag uden struktur. Og det sammenhold, vi havde, blev nærmest nedlagt,” husker Susanne Mårtensson, der var ansat fra 2008 til 2021.

Hanne Gürtler var blandt andet med til at stoppe samarbejdet med Lone Dröscher Nielsen, som havde oprettet det dyrereservat på Borneo, hvis arbejde Red Orangutangen i sin tid blev stiftet for at støtte. Et forløb, der i 2018 blev beskrevet af Radio24syv i podcastserien Abernes Planet.

“I den periode fik hun mig simpelthen så meget ned med nakken,” fortalte Lone Dröscher Nielsen dengang.

“Venner og bekendte omkring mig sagde, ‘du er simpelthen gået fra at være en stærk, fornuftig kvinde, og nu er du helt anderledes. Du har ikke noget selvtillid mere’. Og det er hende, der gør det.”

Lone Dröscher Nielsens beskrivelser af Hanne Gürtlers ledelsesstil minder til forveksling om, hvad flere af de tidligere medarbejdere i dag kan fortælle Globalnyt.

Globalnyt er i besiddelse af en klage, som en tidligere medarbejder sendte direkte til bestyrelsen om dårlig ledelse og dårligt arbejdsmiljø, da vedkommende sagde op kort efter Hanne Gürtlers ansættelse. Klagen blev ifølge flere tidligere medarbejdere aldrig nævnt af hverken Hanne Gürtler eller bestyrelsen, og det medvirkede til, at de ikke senere gik til bestyrelsen med deres bekymringer. 

“Vi var jo på en eller anden måde retsløse. Vi havde ikke noget sted at gå hen,” siger Tina Skoglund.

Kaos

I stedet måtte medarbejderne finde en måde at få samarbejdet med Hanne Gürtler til at fungere. Flere fortæller Globalnyt, at strategien ofte blev at lade direktøren få sin vilje. Også når hun tildelte dem opgaver, de ikke var ansat til eller havde kompetencer til at løse. Eller når hun tog dem af opgaver, der normalt hørte under deres arbejdsområder.

Det sidste skete for Sofie Hwa Mi Fiedler, der blev ansat som økonomiansvarlig i december 2021. Hun blev hurtigt overrasket over at finde ud af, at årsregnskabet til bestyrelsen ikke lå under hendes opgaver. Det ville Hanne Gürtler meget gerne selv gøre, husker Sofie Hwa Mi Fiedler.

Flere af de tidligere medarbejdere bruger ordet “kaos”, når de skal beskrive arbejdsforholdene under Hanne Gürtler. Mange fortæller om at blive ringet op eller sendt sms’er sent om aftenen og blive kaldt på arbejde i deres ferie. Og om en chef, der snakker store dele af arbejdsdagen væk – nogle gange med monologer på flere timer om private sager som sine heste og hunde.

“Og der behøvede ikke at være det store arbejdspres. Vi kunne godt nå det, hvis vi bare havde fået lov til det. Man kan ikke sige andet end, at hun er flittig. Hun arbejder jo døgnet rundt, men det er hun også nødt til, når hun snakker hele dagen væk,” lyder forklaringen fra Susanne Mårtensson.

Arbejdspresset bliver ikke bedre af, at nye medarbejdere så hurtigt siger op eller bliver fyret. Også Sofie Hwa Mi Fiedler husker det kaos, det medførte, at direktøren havde travlt med alt muligt andet end sine kerneopgaver.

“Hun var meget paranoid og bange for, at folk rottede sig sammen mod hende. Hun kunne godt lide at sikre sig, at folk var på hendes hold. Det var meget noget med at lukke døren, og så skulle vi sidde og snakke om de andre. Det var hendes personlige strategi. Hun ville gerne af med flere medarbejdere,” fortæller Sofie Hwa Mi Fiedler, der endte med at sige op efter knap seks måneder på grund af Hanne Gürtlers ledelsesstil.

Grænsen blev nået, da Hanne Gürtler under en lønsamtale begyndte at påtale Sofie Hwa Mi Fiedlers privatliv som enemor og måden, hun levede sit liv på.

“Der fik jeg en god gang voksenskældud, hvor jeg virkelig fik forklaret, at hvis jeg skulle være hos dem, så skulle jeg overveje mine udgifter,” fortæller Sofie Hwa Mi Fiedler, der beskriver samtalen som dybt grænseoverskridende.

En lignende oplevelse havde Mette Meldgaard, der kom fra en stilling som journalist og tilrettelægger på Radio24syv. Hun startede som kommunikationsansvarlig i 2019, og kort inde i sin ansættelse udsendte hun på eget initiativ et nyhedsbrev, der ifølge Mette Meldgaard ikke faldt i Hanne Gürtlers smag.

Det førte til en 40 minutter lang samtale, som Mette Meldgaard husker tilbage på som “en verbal overhaling”.

“Jeg blev som et barn belært om alt, der var forkert i den proces. Der blev talt til mig, som om jeg ikke var der, sådan helt hen over hovedet på mig. Det var fuldstændigt ude af proportioner. Så jeg indså hurtigt, at jeg skulle undgå at komme i lignende situationer, hvis jeg kunne. Og det gjorde det jo umuligt at løfte de opgaver, jeg var blevet ansat til. Og umuligt at trives,” siger Mette Meldgaard.

Efter bare to måneder hos Red Orangutangen sagde hun op og bad om at arbejde hjemmefra i opsigelsesperioden.

“Jeg tænkte hurtigt, at her kan jeg jo ikke trække vejret. Ja, jeg tænkte, at jeg potentielt ville blive syg af at være her,” forklarer hun. 

Mette Meldgaard var så påvirket af “den tunge og intrigante stemning” på kontoret og af direktørens bagtaleri og kaosledelse, at hun bad sin kæreste om at aflevere sin arbejdscomputer, da opsigelsesperioden var ovre.

“Jeg kunne simpelthen ikke gå op af den trappe.”

Seks af de tidligere medarbejdere fortæller, at den utrygge stemning på Red Orangutangens kontor sad i kroppen, når de kom hjem. Flere fortæller, at tiden i organisationen fik store konsekvenser for deres privatliv.

“Jeg sad jo og skulle bearbejde det her hver eneste dag, og jeg havde flere venner, som trak sig fra mig, fordi det var hele mit liv. Jeg kunne ikke lave andet end at snakke om det. Det var bare skruen uden ende. Det var så svært at indse, hvor slemt det egentlig var,” husker Mikkel.

Et muligt vendepunkt

Men en augustdag i 2022 sker der noget, som måske kan ændre tingenes tilstand. Arbejdstilsynet banker på døren på et uanmeldt besøg. Flere tidligere medarbejdere husker, at Hanne Gürtler flere gange forsøger at få Arbejdstilsynet til at gå igen med den begrundelse, at medarbejderne har travlt op til en deadline.

Men Arbejdstilsynet insisterer på ikke bare at tale med ledelsen, men også med en af de ansatte.

“Det var der ingen af os, der havde lyst til. Enten skulle vi lyve for at hjælpe Hanne, eller også skulle vi sige det hele foran hende,” husker Tina Skoglund.

Medarbejderne får i stedet fortalt Arbejdstilsynets udsendte, at de helst vil tale i samlet flok. Og så sidder de sammen med Hanne Gürtler og bliver udspurgt om deres oplevelser med arbejdsmiljøet.

Flere af de tidligere medarbejdere husker uafhængigt af hinanden, at Mikkel får fremstammet overfor Arbejdstilsynet, at han da godt kan føle sig lidt stresset ind imellem. Til det svarer Hanne Gürtler, ifølge flere kilder, at hvis man føler sig stresset ved at arbejde i Red Orangutangen, så er det fordi, man ikke har de rette kompetencer. 

Da der kort efter bliver spurgt ind til, om medarbejderne har følt sig udsat for krænkende handlinger, herunder mobning, er der helt stille.

“Der var en larmende stilhed i ét eller to minutter,” husker Mikkel. “Vi sad og rystede, og jeg havde tårer i øjnene. Det var meget, meget ubehageligt.”

Ikke sladre

Arbejdstilsynets konklusion bliver, at der er brug for at komme tilbage og tale med medarbejderne enkeltvis. Og Red Orangutangen får et påbud om at gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV), da man konstaterer, at den ikke er lavet, selvom det er et lovkrav. 

I dag husker flere tidligere medarbejdere, at Hanne Gürtler forsøger at påvirke dem til ikke at fortælle om deres oplevelser til Arbejdstilsynet. Noget de også fortæller til Arbejdstilsynet tilbage i 2022, fremgår det af rapporten:

“Endvidere har direktøren fortalt de ansatte, at de skal passe på med at udtale sig til Arbejdstilsynet, fordi det kan betyde, at virksomheden mister deres indsamlingstilladelse, og at virksomheden ikke kan blive programpartner, hvis virksomheden modtager en reaktion fra Arbejdstilsynet.”

Globalnyt har kontaktet Indsamlingsnævnet, som afviser, at man “har praksis for at tilbagekalde tilladelser på grund af arbejdsmiljøet.”

Ikke desto mindre vælger de utilfredse medarbejdere at fortælle om deres oplevelser til Arbejdstilsynet i de individuelle samtaler, som finder sted i slutningen af november 2022. Det er de samtaler, der refereres til i Arbejdstilsynets rapport, og som også nævnes tidlligere i artiklen

“Jeg var enormt oprørt på det tidspunkt. Jeg sad og græd, da jeg fortalte om de ting, vi var blevet udsat for. Det var bare rigtig rart. Endelig blev vi lyttet til, og de var superempatiske. Og det var en følelse af, at nu sker der noget,” fortæller Maya Bohr.

Hun havde på det tidspunkt arbejdet i organisationen i et år og allerede luftet for Hanne Gürtler, at hun overvejede at sige op, hvis ikke tingene ændrede sig.

“Uanset hvad der skete efterfølgende, var det ufatteligt rart,” siger Tina Skoglund.

Forandringen der udeblev

At Arbejdstilsynet banker på døren, er næppe en tilfældighed. Flere tidligere medarbejdere fortæller Globalnyt, at de gentagne gange og uden held forsøger at få Hanne Gürtler til at lave en Arbejdspladsvurdering. Derfor klager de til Arbejdstilsynet, som med sit påbud om en APV endelig giver de trængte medarbejdere mulighed for anonymt at fortælle ledelsen om deres problemer.

Men da Hanne Gürtler samler sine medarbejderes besvarelser og efterfølgende fremlægger en samlet APV, kan medarbejderne ikke genkende deres besvarelser.

“Jeg tænkte bare ‘hvad?’ Jeg kunne ikke genkende noget af det, jeg havde skrevet. Jo, der var nogle negative ting, men alt var skrevet generelt, og som om det ikke havde noget med Hanne at gøre,” husker Maya Bohr om den endelige APV, som Globalnyt har set. 

Ifølge de tidligere ansatte forklarer Hanne Gürtler dengang, at APV-systemet ikke kan håndtere besvarelserne. Det “er volapyk”, der kommer ud af systemet, og dele af medarbejdernes besvarelser er ikke kommet med, fordi de er for lange, lyder det.

Globalnyt har set en mailkorrespondance mellem en tidligere medarbejder og det firma, som håndterede APV-besvarelserne. Her afviser firmaet Hanne Gürtlers forklaring.

Efterfølgende afholder Hanne Gürtler flere møder om APV’en med sine medarbejdere, der nægter at godkende den. Uenigheden er endnu en belastning for Mikkel, der til sidst bliver sygemeldt med stress.

“Jeg kom på arbejde og begyndte at hyperventilere og græde helt vildt. Jeg fik så meget angst, fordi jeg nu endnu mere følte, at der var noget i gærde over for os medarbejdere. Det var virkelig voldsomt at mærke, at Hanne løj for os på den måde,” fortæller Mikkel.

I et skriftlig svar til Globalnyt afviser Hanna Gürtler urent trav med Arbejdspladsvurderingen. “Der er ikke fra min side gjort forsøg på at udfordre processen, ej heller ved at påvirke medarbejderne, eller afskære nogle medarbejderes besvarelser i processen,” skriver hun.

Til sidst inddrager Hanne Gürtler en advokat for at få medarbejderne til at godkende APV’en, så organisationen overholder Arbejdstilsynets påbud om at udarbejde en sådan.
I sin mail til Globalnyt forklarer Hanne Gürtler, at hun inddrog advokaten for at “afdramatisere og fredeliggøre processen til gavn for medarbejderne.”

På det tidspunkt er der ansat to nye medarbejdere, som ikke har været en del af forløbet med Arbejdstilsynet. De tilbageværende medarbejdere føler sig derfor i undertal og presset til at lade APV’en glide igennem, så Red Orangutangen opfylder Arbejdstilsynets påbud lige inden deadline.

Kort efter får en af de ansatte ikke forlænget sin kontrakt, og da Mikkel efter to måneder vender tilbage fra sin sygemelding, ligger der en fyringsseddel på hans bord. Fyringen bliver efterfølgende kendt ulovlig, da DJØF går ind i sagen. 

Maya Bohr bliver også sygemeldt med stress og siger efterfølgende op, og i juni 2023 bliver Tina Skoglund fyret efter en stresssygemelding. Globalnyt har set de tre medarbejderes lægejournaler, hvori det fremgår, at deres stresssygemeldinger er direkte relateret til Hanne Gürtlers ledelse.

Medarbejderstaben er igen skiftet ud, mens Hanne Gürtler og den person, hun deler ledelsen med, står tilbage med et nyt hold.

Hvad med bestyrelsen?
Skønt hun ikke længere er deres chef, fylder Hanne Gürtler stadig meget for de tidligere medarbejdere. Det gælder for eksempel Susanne Mårtensson, der stoppede i organisationen for tre år siden.

“Hun er kommet ind under huden på en, og hun har jo vundet hele tiden. Det er hele tiden Hanne, der står med pokalen til sidst. Alle er holdt op, og der var jo ingen, der var rigtig glade,” siger hun.

For Tina Skoglund har hele forløbet været surrealistisk.

“Jeg har hele tiden tænkt, at der en dag er nogle i bestyrelsen, der vågner op og gør noget ved det. For det kan heller ikke passe, at der sidder fem mennesker i bestyrelsen og bare er ligeglade,” siger hun.

I sit skriftlige svar til Globalnyt forholder bestyrelsesformand, Elin Schmidt, sig ikke til, at flere tidligere medarbejdere ikke har følt, at de kunne gå til bestyrelsen med deres bekymringer.

Hun skriver dog, at Globalnyts sammenfatning af tidligere medarbejderes oplevelser gør “stort indtryk på os alle”. Elin Schmidt tilføjer, at man i år har fået konsulentfirmaet TeamArbejdsliv til at lave en ny undersøgelse af arbejdsklimaet i organisationen.

”Uagtet Hanne Gürtler ikke kan genkende det samlede billede, der tegnes af Globalnyt, og uagtet den positive konklusion i redegørelsen fra TeamArbejdsliv, giver din henvendelse bestyrelsen anledning til sammen med medarbejderne og sammen med Hanne Gürtler at drøfte, hvordan vi i fællesskab sikrer, at medarbejdertrivsel til stadighed er højt prioriteret – og faktisk til stede,” skriver Elin Schmidt.

Flere tidligere medarbejdere fortæller, at de nu stiller sig frem, fordi Red Orangutangens 10.000 støttemedlemmer har krav på at vide, hvad deres penge går til. Samtidig påpeger flere, at Red Orangutangen nok ikke er den eneste ngo med ondt i arbejdsmiljøet.

“Jeg har en følelse af, at arbejdsmiljøet i mange ngo’er er rigtig dårligt. Der er altid pres på, og der mangler altid penge. Folk går meget op i deres arbejde og bruger tit også meget fritid på det,” siger Maya Bohr: 

“Derfor er det enormt vigtigt, at der er en chef, der virkelig tager vare på sine ansattes velvære. Det er fandme essentielt, når man arbejder sin røv i laser for en dårlig løn.”

Læs direktør Hanne Gürtlers fulde svar her

“At der skulle have været ”et dybt toksisk arbejdsmiljø” er ikke noget, jeg som leder kan genkende. At der har været problemer med arbejdsmiljøet, er korrekt. At problemerne med arbejdsmiljøet skulle udspringe af ”kaos” i ledelsen, og en unødig hård ledelsesstil, er heller ikke noget, jeg kan genkende.

De forhold, tidligere medarbejdere nu giver udtryk for, er noget enhver ledelse vil være ked af, og det er jeg selvfølgelig også. Det er ikke sådan, at jeg har været ubekendt med periodiske udfordringer i relation til arbejdsmiljøet, tværtimod. Årsagerne har, set fra min side, været mangfoldige, men jeg har givetvis haft en andel i nogle af dem.

Dermed ikke sagt, at jeg er enig i det anførte. De konkrete episoder, der nævnes, har jeg en anden erindring om, men det ændrer ikke ved, at der er medarbejdere, der har den opfattelse, at min ledelse har været problematisk.

En høj personaleomsætning kan være udtryk for udfordringer i enhver organisation. I en organisation som Red Orangutangen er det ikke usædvanligt, at der anvendes tidsbegrænsede ansættelser, når der er et arbejdsmæssigt sagligt grundlag herfor. Det er ikke udtryk for, at der er ansættelsesmæssige problemer, når en tidsbegrænset ansættelse ikke forlænges.

Der har fra min side, i relation til arbejdsmiljøet og forløbet med undersøgelserne heraf, ikke været ønske om andet, end at opnå et for medarbejderne, og dermed også for organisationen, så godt og så tilfredsstillende forløb som muligt.

Der er ikke fra min side gjort forsøg på at udfordre processen, ej heller ved at påvirke medarbejderne, eller afskære nogle medarbejderes besvarelser i processen. Netop fordi nogle medarbejdere gav udtryk for, at de havde den opfattelse, at deres besvarelser blev ”skåret af”, fik de tilbud om at gennemgå Arbejdspladsvurderingen sammen med advokat Henrik Bonné.

Advokat Henrik Bonné har været advokat for Red Orangutangen gennem mere end 10 år, er kendt i organisationen, og har, som advokat for ISOBRO, indgående kendskab til arbejdet i små indsamlingsorganisationer. Det var derfor opfattelsen, at dette tilbud ville være med til at afdramatisere og fredeliggøre processen til gavn for medarbejderne.

I februar måned 2024 modtog jeg ”Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i forlængelse af AT-påbud” udarbejdet af konsulentfirmaet TeamArbejdsliv, som jeg går ud fra, du også er bekendt med. Undersøgelsen viser, efter min opfattelse, at der i dag er et ordentligt arbejdsmiljø i organisationen, og at der dermed er taget hånd om de problemer, der måtte have været.

Når man som leder har været igennem et forløb som det skitserede, der, med den ovenfor nævnte redegørelse fra TeamArbejdsliv, ellers så ud til at være afsluttet på tilfredsstillende vis, giver det naturligvis anledning til selvransagelse, når man modtager en henvendelse af den art, der er tale om her.

Uanset jeg ikke er enig i den givne beskrivelse af tidligere problemer med arbejdsmiljøet, giver henvendelsen anledning til at overveje, hvordan jeg fremover på bedst mulig vis kan bistå Red Orangutangen, og jeg vil drøfte dette forhold nærmere med organisationens bestyrelse.”

Læs bestyrelsesformand Elin Schmidts fulde svar her

“Hanne Gürtler har orienteret bestyrelsen for Red Orangutangen om udfordringer med arbejdsmiljøet i organisationen gennem mere end et år. Bestyrelsen er orienteret om, at organisationen har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet, ligesom bestyrelsen i forlængelse heraf har modtaget en redegørelse om ”Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i forlængelse af AT-påbud” udarbejdet af konsulentfirmaet TeamArbejdsliv.

Bestyrelsen har indgående drøftet udfordringer med arbejdsmiljøet i organisationen på baggrund af orienteringerne fra Hanne Gürtler. Drøftelserne har været såvel internt i bestyrelsen som mellem bestyrelsen og Hanne Gürtler. Konklusionen i redegørelsen udarbejdet af TeamArbejdsliv så bestyrelsen umiddelbart som en tilfredsstillende udgang på de beskrevne udfordringer.

Bestyrelsen har herudover hilst det meget velkomment, at Hanne Gürtler og organisationen sammen har udformet og implementeret en række tiltag til fremadrettet sikring af et godt arbejdsmiljø.

I forhold til dit spørgsmål om medarbejderomsætning kan jeg oplyse, at Red Orangutangen igennem en flerårig periode har været igennem større organisatoriske ændringer, idet organisationens strategiske fokus er ændret til nu at ligge på arbejdet som programorganisation. Underretningerne til bestyrelsen om ændringerne i medarbejderstaben har i lyset af behovet for en kompetencetilpasning og i lyset af det sagligt begrundede behov for tidsbegrænsede ansættelser, ikke virket påfaldende eller som usædvanlige for en NGO.

Der skal ikke herske tvivl om, at et sundt og trygt arbejdsmiljø i Red Orangutangen har meget høj prioritet for hele bestyrelsen. Når bestyrelsen gøres bekendt med din sammenfatning af tidligere medarbejderes udtalelser, gør dette derfor et stort indtryk på os alle.

Uagtet Hanne Gürtler ikke kan genkende det samlede billede, der tegnes af Globalnyt, og uagtet den positive konklusion i redegørelsen fra TeamArbejdsliv, giver din henvendelse bestyrelsen anledning til sammen med medarbejderne og sammen med Hanne Gürtler at drøfte, hvordan vi i fællesskab sikrer, at medarbejdertrivsel til stadighed er højt prioriteret – og faktisk til stede.”

---

Dette er den første i en serie af artikler, som Globalnyt bringer om arbejdsmiljøet i ngo-branchen. Et område med passionerede medarbejdere, som ofte lider under dårlige arbejdsforhold. I den kommende tid sætter vi fokus på de værste problemer, men også de steder og personer, der kan inspirere til at gøre det bedre.

Ved du noget, vi bør vide? Så kontakt os endelig.

Skriv, ring, WhatsApp, SMS eller Signal til:

Journalist Morten Scriver Andersen på [email protected] eller +45 29 80 84 25.

Journalist Søren Steensig på [email protected] eller +45 52 24 98 68.

Alle henvendelser behandles fortroligt. Husk selv at bruge en krypteret mailtjeneste (som den gratis Protonmail), hvis du vil skrive til os krypteret.