Nytårsaftensdag vandt Den Demokratiske Republik Congos (DR Congo) siddende præsident Felix Tshisekedi endnu en præsidentperiode i Afrikas andetstørste land. Det gjorde han med 73 procent af stemmerne i et valg, der af oppositionsledere er blevet afvist som “en farce”.
At valget har været langt fra en demokratisk opvisning er de færreste i tvivl om. Med 95 millioner indbyggere fordelt på et område på størrelse med Vesteuropa, borgerkrigslignende tilstande i store regioner samt fattigdomsrelaterede problemer, der langt overstiger de demokratiske udfordringer, var det da heller ikke forventningen.
DR Congo går til valg
DR Congo er på størrelse med Vesteuropa, og landet spiller med dets mange naturressourcer en afgørende rolle i klimakampen. Men DR Congo er også præget af utallige konflikter, som fastholder landets civilbefolkning i fattigdom og en usikker tilværelse?
I anledningen af præsidentvalget i DR Congo 20. december sætter vi med denne artikelserie fokus på DR Congo.
Læs alle artiklerne:
1. Kan demokratiet bringe den sikkerhed congoleserne sukker efter?
2. Her er de præsidentkandidater, congoleserne reelt kan vælge mellem
3. Minerne er valgets “hovedpræmie” og nøglen til at forstå DR Congo
4. Præsidenten genvinder magten og den tunge opgave at skabe stabilitet i DR Congo
Selve valghandlingen blev i første omgang forlænget med en dag på grund af kaotiske forhold – noget lokale observatører og civilsamfundsorganisationer har kaldt ulovligt – og vælgere i dele af landet afgav stadig deres stemmer fem dage efter valgdagen.
Samtidig blev der rapporteret om mange af de 75.000 valgsteder, der åbnede for sent eller slet ikke åbnede. Nogle manglede materialer, og flere valgkort var ugyldige allerede inden, vælgerne fik dem i hænde.
Og så har vi slet ikke talt om, at store dele af landet er mere eller mindre uden for statens kontrol.
En accept af Tshisekedi
Ifølge Stig Jensen, lektor på Afrikastudier på Københavns Universitet, er det “indlysende” at Tshisekedi vandt.
Han kalder det et kulissevalg og en absurd teaterforestilling. Alligevel overrasker det ham, at den siddende præsident har vundet med hele 73 procent af stemmerne, og at konkurrenten Fayulu, som mange ser som den retmæssige vinder af valget i 2018, kun har fået fem procent.
“Så må man sige, at han har været enormt dygtig til at få det netværk op at køre, der gør at han kan blive genvalgt så massivt. At han har fået folk til at gå ud og slå på trommer for ham. Der har på en eller anden måde været en accept af, at han er Congos leder,” siger Stig Jensen.
Forretningsmanden og guvernøren i Katanga-provinsen, Möise Katumbi, blev valgets nummer to med 18 procent af stemmerne.
Trésor Kibangula, en politisk analytiker ved det congolesiske Ebuteli Research Institute, siger til Foreign Policy, at Tshisekedi har ført en dynamisk kampagne, hvor han har formået at positionere sig selv som den person, som kan levere på de to vigtigste dagsordener: stabilitet og økonomisk udvikling.
Opportunisten
Felix Tshisekedi har blandt andet lovet at afskaffe brugerbetaling på folkeskolen, samt annonceret at han vil genforhandle de aftaler, tidligere præsidenter har lavet med særligt Kina om udvinding af landets mange naturressourcer. Salgstalen går på, at flere af de penge, som skabes på baggrund af mineindustrien, skal blive i landet.
Det er nødt til at være en international opgave at få hjulpet landet til, hvordan de får indtægter ud af alle de her naturressourcer
Stig Jensen, lektor, Afrikastudier på Københavns Universitet
Samtidig bygger han videre på umiddelbare politiske vindersager, som potentielt kan skabe økonomisk vækst i landet. Sidste år udliciterede han 21 områder i landet til olie- og gasudvinding med den ene hånd og gik fra COP26 i Glasgow året inden med store summer penge i den anden hånd til at beskytte landets biodiversitet og regnskovsområder.
Læs også: Alle vil redde Amazonas: Men hvorfor taler ingen om verdens næststørste regnskov?
“Opportunisten Tshisekedi vil hele tiden se, hvor han kan finde nye muligheder. Det betyder ikke det store for ham at bevare biodiversitet og gøre noget for klimaet. Det er kun på hans dagsorden, hvis han kan se, at der kan komme nogle ressourcer til det. Og umiddelbart er der mange flere penge i sort energi end i beskyttelse af biodiversitet og klimaaktiviteter,” siger Stig Jensen
Sammenbrudt stat
Men selvom Tshisekedi fik det som han ville have det, er det langt fra et let embede, han nu tager sin anden valgperiode i. Stig Jensen mener, at hans største problem bliver overhovedet at få lov til at føre regering i hele landet.
“Hans store problem er jo, at det på alle mulige måder er en sammenbrudt stat. Hans løfter omkring skolegang er et forsøg på at hjælpe noget i gang i forhold til, at staten kan levere noget inden for uddannelse og senere også sundhed.”
Dermed også sagt, at vi skal passe på med at overvurdere, hvor stor betydning valget af Tshisekedi får for størstedelen af den congolesiske befolkning. For når alt kommer til alt, mener Stig Jensen, er magthavernes rækkevidde i landet relativt begrænset.
Derfor mener han også, at vi i vesten langt fra bør slippe blikket på DR Congo, når reaktionerne på valgets resultat og de kritiske røster om selve valghandlingen ebber ud. Landets befolkning bliver nemlig stadig mere ramt af ressourceforbandelsen. De bliver fattigere og fattigere, selvom landets undergrund flyder med naturressourcer, der er altafgørende for den grønne omstilling
“Det problem kan Congo ikke løfte alene. Det er nødt til at være en international opgave at få hjulpet landet til, hvordan de får indtægter ud af alle de her naturressourcer og sikret miljøregulering. Det er forudsætningen for, at man fremadrettet kan få en reel regering, som kan fungere for den brede befolkning.”
DR Congos forfatningsdomstol forventes at bekræfte de foreløbige resultater den 10. januar.
